Lande opgør antallet af døde forskelligt: Der kan være et mørketal - også i Danmark
Undersøgelser viser, at nogle coronasmittede dør meget sent i deres sygdomsforløb.
I kølvandet på udbruddet af covid-19 holder hele verden øje med antallet af dødsfald, der kan sættes i forbindelse med sygdommen.
I Danmark er 77 personer døde med covid-19, men der kan være et lille mørketal, som vi ikke kender. Det fortæller afdelingslæge på Statens Serum Institut Lasse S. Vestergaard til TV 2.
Han understreger dog samtidig, at mørketallet for vores eget land formentlig vil være begrænset, da alle danskere som udgangspunkt kommer til lægen, hvis de bliver syge.
- Men der kan være tilfælde, hvor folk pludselig er døde uden symptomer, for eksempel af en blodprop i hjertet. Vi ved for eksempel, at der er en større risiko for at dø af en blodprop i hjertet, hvis man har haft influenza. Det samme kunne vise sig at være gældende for coronavirus, siger han.
Alle lande opgør dødsfald forskelligt
Ifølge den spanske avis El Pais opgør landene over hele verden antallet af dødsfald i forbindelse med covid-19 forskelligt. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene landene imellem.
Eksempelvis tæller dødsfald på plejehjem, der ikke har været igennem en screening, ikke med i den spanske opgørelse, mens Frankrigs opgørelse kun tæller de personer, der er døde på et sygehus.
Lige nu diskuterer WHO og Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol, ECDC, derfor, hvordan dødstal skal opgøres i forbindelse med covid-19. Håbet er at nå frem til en fælles europæisk definition, forklarer Lasse S. Vestergaard.
- Nogle lande tæller kun de personer, som dør på hospitalet. Men i Danmark tæller vi også dem med, der dør derhjemme, som har fået konstateret covid-19, siger lægen.
Under alle omstændigheder er mørketallet i Danmark mindre end eksempelvis i Italien, hvor mange er døde i deres hjem uden at være nået på hospitalet.
I Danmark tester man i udgangspunktet ikke afdøde personer, medmindre man foretager obduktion og mistænker, at covid-19 kan være en medvirkede forklaring på dødsfaldet.
Det vil sige, at de personer, der er registreret som døde med covid-19, tidligere er blevet påvist smittet med virussen, mens de var i live. Det er typisk personer, som har henvendt sig til deres læge eller hospitalet med symptomer.
- Men der kan være enkelte, som måske ikke når på sygehuset. Det kan være ældre borgere på plejehjem, som ikke har haft tydelige symptomer. For vi ved nu, at covid-19-symptomerne kan variere meget - både i type og alvorlighed, siger Lasse S. Vestergaard.
Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen seneste vejledning for covid-19 lægger vægt på øget opmærksomhed på og testning for covid-19 blandt beboere på plejehjem.
Nogle dør sent i forløbet
Lige nu diskuterer den internationale lægestand, inden for hvilken tidsramme man kan erklære et dødsfald coronarelateret.
- Man har nemlig fundet ud af, at mange dør sent i forløbet. Nogle studier viser, at der kan gå flere måneder, siger Lasse S. Vestergaard.
Hvis man vælger en kort tidsfrist, op til en måned før vedkommende er død, kan man være mere sikker på, at vedkommende er død af covid-19, men man overser så måske nogle af de sene covid-19-dødsfald, forklarer Lasse S. Vestergaard om dilemmaet:
- Hvis man vælger en længere frist på eksempelvis to måneder, kan man reelt få flere tilfælde talt med, men man risikerer til gengæld også at tælle folk med, som er døde af andet.
På Statens Serum Institut anvender man hvert år en statistisk model på baggrund af fakta og beregninger til at estimere antallet af alle influenzarelaterede dødsfald i Danmark. En lignende model er nu under udarbejdelse for dødeligheden af covid-19.