Coronavirus

Dansk forsker vil jagte virussens arnested - derfor er det så vigtigt at finde

Et forskerhold fra WHO gør klar til at udføre et omfattende detektivarbejde i Wuhan. Smittekilden kan være nøglen til både medicin og vaccine.

Mens verdenssamfundet kæmper en udmattende kamp mod spredningen af coronavirus, er Kina, hvor virussen udspringer fra, så småt begyndt at lukke op igen.

Derfor er en gruppe eksperter fra verdenssundhedsorganisationen WHO's covid-19 Heath Operations Team ved at gøre sig klar til at rejse til virussens epicenter, millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen.

Blandt dem er danske Peter K. Embarek, som er ekspert i fødevarebårne sygdomsudbrud i WHO. Han er med i gruppen, som i øjeblikket arbejder på at få tilladelse til at komme til Wuhan for at se nærmere på udbruddet.

Håbet er én gang for alle at slå fast, hvor virussen præcis er opstået. Til TV 2 fortæller han fra sit hjem i Genevé, hvorfor det er altafgørende at finde kilden til virussen.

- Det er yderst vigtigt, ellers risikerer vi, at virussen kommer igen og spreder sig via mennesker i området. Vi skal finde kilden for at forhindre et nyt udbrud i fremtiden, siger han.

Hvorfor er arnestedet så vigtigt?

Smittekilden kan således give forskerne et praj om, hvordan virussen så ud, før den spredte sig blandt mennesker. Den viden vil kunne hjælpe både til udvikling af en vaccine og medicin mod covid-19, fordi man lige nu ved så lidt om den nye virus.

Ved at finde frem til arnestedet og bryde virussen ned i DNA-sekvenser håber forskerne at få svar på, hvordan virussen angriber, reproducerer og invaderer celler.

Al den viden er afgørende for at kunne designe medicin eller en vaccine til at blokere invasionsmekanismen eller reproduktionsevnen i virussen, forklarer Peter E. Embarek.

- Hvis vi finder virus fra før, virussen muterede til den, vi kender i dag, kan vi måske bedre forstå, hvad den genetiske forskel på de to udgaver af virussen betyder i funktion. Så kan man måske udvikle medicin, som blokerer lige præcis den genfunktion og dermed forhindre virusevnen i at fungere, siger han.

Sådan en vidensopsamling er tidligere blevet brugt i studier i forbindelse med kampen mod ebola, sars og mers.

Peter E. Embarek sammenligner forståelsen af virus med en bilmotor.

- Her er det også nødvendigt at vide, hvilken funktion de enkelte dele har, hvis du skal fikse et problem, siger han.

Danske Peter K. Embarek er ekspert i fødevarebårne sygdomsudbrud i WHO.

Et omfattende detektivarbejde skal i gang

Forskerholdet fra WHO vil tage udgangspunkt i det dyremarked i Wuhan, som flere af de første smittetilfælde viste sig at have besøgt.

Ifølge avisen South China Morning Post, der har set fortrolige data fra de kinesiske myndigheder, var den første smittede en 55-årig mand fra Hubei-provinsen, der muligvis allerede blev smittet 17. november.

Forude venter der et omfattende detektivarbejde for forskerholdet. Men selvom udfordringen umiddelbart kan lyde som at lede efter en nål i en høstak, er Peter E. Embarek håbefuld.

- Smittekilden kan være andre vilde dyr. Vi ved, at virus har sin oprindelse i flagermusbestande i Asien, Afrika og Europa, men det er sjældent, at virus springer direkte fra flagermus til mennesker. Et andet dyr har nok været imellem de to, forklarer han.

Selvom der i omtalen af det konkrete marked i Wuhan er blevet beskrevet handel med diverse eksotiske dyr, forklarer den danske forsker, at der kan være tale om et helt almindeligt avlsdyr - eksempelvis en gris - som kan have bragt smitten videre.

- Det er nok et dyr, som mennesker handler og behandler ret tit, siger Peter E. Embarek, og tilføjer, at smittekilden både kan komme fra levende dyr og dyr, der allerede er slagtet ved ankomsten til markedet.

Så længe forskerne ikke har en mere konkret ide om, hvor smittekilden skal findes, vil de dog ikke teste tusindvis af dyr.

Interviews med de første kendte tilfælde

Ved ankomsten til Wuhan vil forskerne i stedet starte med at indskrænke muligheden for, hvor virussen kan have opstået.

Forskerne vil derfor interviewe de første kendte tilfælde af coronavirus for at finde ud af, hvor de har været, hvem de har været i kontakt med, og om de muligvis har fået smitten fra andre mennesker, som myndighederne ikke tidligere har været opmærksomme på.

- Man prøver at pege sig frem til, hvor den oprindelige smittekilde eller hot zone er. Det kan være, det er i Wuhan omkring det marked, som var i centrum i december - eller det kan være et helt andet sted. Når vi er kommet det nærmere, kan vi gå i gang med en mere dybdegående undersøgelse af dyrene i området, siger Peter E. Embarek.

Endnu er der ikke sat nogen konkret dato på rejsen til Wuhan, men WHO er i kontakt med de kinesiske myndigheder om, at forskerne skal sendes afsted snarest muligt. Samtidig skal de foreløbige kinesiske undersøgelser i sagen granskes.

Siden udbruddet tog fat i december sidste år, har kinesiske forskere nemlig også jagtet smittekilden. Men indtil videre uden et endegyldigt resultat. Og det er forståeligt, mener Peter E. Embarek.

- Vi skal ikke glemme, at Wuhan har været igennem en slem omgang i januar og februar. Det er først nu, de har fået lidt mere luft, kræfter og mulighed for at gøre andre ting. De sidste to måneder har byen været fuldstændig lukket ned, påpeger han.

Alligevel håber Peter E. Embarek at komme afsted hurtigst muligt. Jo længere tid der går, jo mere kompliceret bliver arbejdet.

- Folk glemmer med tiden, hvor de har været, og hvem de har været i kontakt med. Og dyr forsvinder. Så jeg håber snart, der sker noget, siger han.

- Der skal også lidt held til

Den danske forsker minder desuden om, at det tog måneder før forskere fandt smittekilden til sars, der var et desmerdyr, som formentlig havde samlet sygdommen op hos en flagermus.

I forhold til mers gik der over et halvt år, før et forskerhold med blandt andet Peter E. Embarek fandt en sammenhæng med kameler i Qatar.

- Der skal også lidt held til. Det er ikke bare lige at gå til, siger Peter E. Embarek, som tidligere har boet og arbejdet i Kina - blandt andet med fokus på markeder i forbindelse med forskning i forrige udbrud af virus.

Han mener, det er afgørende, at vi mennesker denne gang for alvor bestræber os på at bruge erfaringer og kommende resultater fra coronavirussens oprindelse til at få lavet om på mange markeder og regulere dem i højere grad.

Ikke blot i Kina og resten af Asien, men også i Afrika og andre steder i verden. Alene i New York er der - ifølge den danske forsker - 10-12 markeder, hvor man kan købe levende kyllinger og andre dyr.

- Der er alt for mange uhygiejniske og ikke regulerede markeder globalt. Det er tit dér, der opstår problemer - ikke kun med voldsomme pandemier, men også helt almindelige fødevarebårne sygdomme, som vi kæmper med til hverdag, siger Peter E. Embarek.