Coronavirus

Hvorfor virker flokimmunitet ikke mod coronavirus? Her er, hvad WHO's topekspert mener

Margaret Harris er læge og talsperson for WHO. Hun står i sundhedsorganisationens absolutte frontlinje i kampen mod covid-19.

Samfund i store dele af verden er lukket delvist eller helt ned i kampen mod coronavirussen.

Men den strategi holder kun, hvis landene samtidig tester flere og bruger markant flere ressourcer på at opspore og bryde smittekæderne.

Sådan lyder advarslen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der frygter, at virussen endnu en gang vil sprede sig, når landende begynder at åbne op.

Men gælder det også et land som Danmark? Vi har et stærkt sundhedssystem, men tester i øjeblikket kun 1000 danskere om dagen.

Det forsøger Margaret Harris, som er talsperson for WHO, at svare på i programmet Lippert på TV 2 News. Hun står i den absolutte frontlinje i sundhedsorganisationens bekæmpelse af covid-19. Herunder kan du læse nogle af hendes mest opsigtsvækkende svar.

I må simpelthen ikke give op. I skal blive ved med at øge jeres kapacitet på testområdet.

Margaret Harris, talsperson for WHO

Hvad er den bedste strategi til at bekæmpe covid-19?

– Jeg kan sige det meget klart: Man skal teste, spore smittekilden, inddæmme den og behandle. Og så skal man beskytte sit sundhedspersonale. Hvis du ikke ved, hvor det brænder, kan du heller ikke slukke branden. Det gælder ikke kun ved coronavirus, det gælder ved alle virusser. Derfor ved vi, at det er en strategi, der virker. Og alle lande bør gøre det her – også Danmark.

Hvem er Margaret Harris?

Margaret Harris er læge og talsperson for WHO i Genève under COVID-19. Hun sidder i organisationens globale team, der fastlægger internationale strategier for bekæmpelse af virussen. 

Under det seneste Ebola-udbrud var hun udstationeret i DR Congo. Det samme gjorde sig gældende i 2014, hvor hun undersøgte Ebola-udbruddet flere steder i Vestafrika. 

Under MERS-epidemien i 2015 var hun i Korea, mens hun var en af personerne bag WHO's strategi for bekæmpelse af Zika-virus i 2016. 

Derudover forskerede hun i Hong Kong under SARS-udbruddet i 2003.

– Men strategien virker kun, hvis alle i befolkningen deltager aktivt. I gennemsnit smitter én person tre andre. Da det samtidig tager op mod seks dage, før symptomerne viser sig, oplever vi de her hurtige spring i antallet af smittede. Så det er altafgørende at spore smitten tidligt.

Men vi har ikke nok testudstyr i Danmark. Hvad skal vi så gøre?

Danmark skal blive ved med at øge sin testkapacitet, mener WHO - også selvom der lige nu er mangel på testkits. Video: Maria Runøe Møller

– Det her er et problem, som mange lande står over for lige nu. Mange var ikke forberedte på så stort et udbrud – og at det ville ske så hurtigt. Flere lande har endda tænkt, at det nok ikke ville ramme dem, eller at det ikke ville ramme dem særlig hårdt.

– Men I må simpelthen ikke give op. I skal blive ved med at øge jeres kapacitet på testområdet. Og I skal gøre det så hurtigt som muligt.

I Danmark har vi stort set lukket ned for samfundet. Virker det ikke?

– Nedlukning er en god måde at forsinke udbruddet på, men det vil ikke stoppe det. Man bliver stadig nødt til at finde frem til smittekilderne, isolere dem og bekæmpe sygdommen.

Hvis du bare lader hele din befolkning smitte, vil 10- 20 procent blive alvorligt syge.

Margaret Harris, talsperson for WHO

Ville det ikke være bedre at opnå flokimmunitet?

– Hvis du bare lader hele din befolkning smitte, vil 10- 20 procent blive alvorligt syge. Og hvis du ikke har kapacitet til at behandle dem, vil de dø. Jeg tror ikke, der er nogen lande i verden, der bare vil acceptere det. Man skal huske på, at vi kun er tre måneder inde i covid-19-udbruddet. Det er stadig en meget ny virus, og det kommer til at tage år, før vi ved, hvordan immuniteten virker. Så det kan være farligt bare at lade sygdommen strømmen gennem samfundet.

– Det er rigtigt, at man ofte bliver immun, når man først har været ramt af en virus. Men om covid-19 reagerer på samme måde, ved vi simpelthen ikke endnu.

Langt de fleste, der dør af sygdommen, er ældre mennesker. Har de unge noget at frygte?

Covid-19 kan ramme alle aldersgrupper, understreger WHO. Det er især dem, der i forvejen har luftvejsproblemer eller er rygere, der skal passe på. Video: Maria Runøe Møller

– Det har vist sig at være en langt mere alvorlig virus, end vi først har antaget. Det er ikke kun ældre, der bliver ramt. Det er rigtigt, at de er mere modtagelige over for virussen, fordi de ofte har andre sygdomme i forvejen. Men også personer med mildere sygdomme som astma, diabetes – og endda rygere – kan blive hårdt ramt. Og det gælder i alle aldersgrupper.

Hvad er forskellen på milde, moderate og alvorlige symptomer?

– Det er ikke sjovt at blive ramt af hverken milde eller moderate symptomer. Det her er ikke en mild form for influenza. En meget stor del af dem, der bliver ramt af covid-19, er syge i op til tre uger. De er ofte ramt af høj feber og har det forfærdeligt.

– Ved alvorlige symptomer har lungerne svært ved at ilte blodet rundt i kroppen. Det kan i værste fald få organerne til at stå af, og så dør man.

Selv moderate symptomer på covid-19 kan virke voldsomme og give op til tre ugers sygdom. Video: Maria Runøe Møller

I Kina har de efter eget udsagn fået bugt med sygdommen. Kan vi stole på det?

– Ja, vi har nu fået så meget data fra Kina, at vi kan se et klart mønster. Selv om der måske stadig sker dødsfald, så er tilfældene klart faldende. I Kina testede og isolerede de. Det krævede et enormt stykke arbejde – også af befolkningen. Men det viste os, at det er måden, du kan bryde smittekæden på.

Hvordan ser epidemien ud om seks måneder?

– Det her er ikke en virus, der er hurtigt overstået, så vi vil stadig være i gang med at bekæmpe den om seks måneder.

Det her er ikke en virus, der er hurtigt overstået, så vi vil stadig være i gang med at bekæmpe den om seks måneder.

Margaret Harris, talsperson for WHO

– I begyndelsen af epidemien identificerede vi 40 lande, som vi mener, er de mest sårbare på sundhedsområdet, og vi forsøgte at forberede dem på et udbrud. Mange af de lande er endnu ikke så hårdt ramt, så vores frygt er, at epidemien for alvor får fat i dem. Det gælder især Afrika, hvor mange mennesker allerede er ramt af flere sygdomme som HIV, tuberkulose, underernæring og derfor er i særlig risiko for at dø af covid-19.

Du kan se hele interviewet med Margaret Harris på TV 2 Play.