Brev til ministeren: Giv ordren, så tester vi langt flere for covid-19
Man kan nærmest teste alle dem, der er brug for, lyder vurderingen fra medunderskriver på det brev, der i dag sendes til sundhedsministeren.
En række forskere fra de store danske universiteter har sammen med flere private medicinvirksomheder og forskere fra hospitaler underskrevet et brev, der onsdag eftermiddag blev sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
I brevet tilbyder de i alt 28 underskrivere at hjælpe til med at sørge for, at endnu flere danskere kan blive testet for coronavirus. Underskriverne kommer fra de danske universiteter, flere hospitaler, Teknologisk Institut og dansk biotek.
Konkret foreslår man i brevet, som TV 2 har set, at der udnævnes en tovholder i Lægemiddelstyrelsen eller i Danske Regioner, som så identificerer alle de laboratorier på universiteter, hospitaler og private virksomheder, der kan bidrage med at teste for virussen.
Ordren skal bare gives
Initiativtageren til brevet er Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet. I flere år har han arbejdet målrettet med at teste vira i den danske medicinalindustri.
Han fortæller, at der er kommet meget mere opbakning de seneste 24 timer, end han havde regnet med.
- Vi vil fortælle sundhedsministeren, at vi har kapacitet til testningen, og at vi kan være oppe at køre, når han giver ordren til det, siger han til TV 2.
En af medunderskriverne er læge og formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen. For nuværende har man testet i omegnen af 860 personer i Danmark dagligt, men han fortæller, at der umiddelbart ikke er grænser for, hvor mange der kan testes, hvis man inddrager universiteterne:
- Det er svært at se en øvre kant i forhold til testvolumen. Der er rigtig mange laboratorier, som har denne type maskiner. Behovet kan nærmest bare vurderes centralt, siger han.
Peter Kamp Busk vurderer, at man alene på Roskilde Universitet kan teste op mod 1000 om dagen.
Skepsis hos myndigheder
De danske myndigheder har dog tidligere påpeget en række udfordringer ved at lade universiteter og private laboratorier bidrage.
For eksempel bruger laboratorierne ikke de samme færdigblandede tests, som hospitalernes fuldautomatiske maskiner benytter. I stedet gør de brug af reagenser, som der ifølge myndighederne kan være udfordringer i at skaffe nok af.
Underskriverne har forhørt sig hos producenter og leverandører af reagenser i Danmark, og her lyder meldingen, at det ikke vil være et problem at levere nok reagenser til at udføre tests i Danmark.
Derudover har Rigshospitalet i dagens udgave af Politiken påpeget, at der kan være problemer med persondataforordningen, også kendt som GDPR. Men her foreslår underskriverne, at der laves en databehandleraftale med de eksterne laboratorier, så man sikrer, at patienternes privatliv beskyttes.
Bekymring for mere usikre tests
Desuden har der været bekymring for, om det administrativt vil være en rodebutik. De eksterne laboratorier skal nemlig taste data ind manuelt i hospitalets laboratoriedatabase. Ifølge underskriverne har man dog tidligere gjort lignende uden store problemer:
- Der skal udnævnes en leder, der kan koordinere den indsats, og i brevet forklarer vi, hvordan vi har taget højde for prøvetagning, transport og rapportering af data tilbage til hospitalerne. Det er vigtigt, at det gøres korrekt, og vi har taget højde for alting ved at spørge førende eksperter på området, siger Peter Kamp Busk.
Rigshospitalets vicedirektør Per Jørgensen er talsmand for den nationale testkapacitet i Danmark, og han ser en række udfordringer ved at lave tests uden for hospitalerne.
Han frygter, at det vil føre til mere usikre tests, og fremhæver, at man på hospitalerne har det nødvendige logistiske system:
- Det kan godt sættes op med eksterne leverandører, men det er rigtig arbejdskrævende, og det er en stor opgave. Det vil være svært at gøre det helt så sikkert, som vi kan gøre det på hospitalerne,
siger han.
Ingen juridisk hindring
Rent juridisk kunne universiteter og for eksempel private laboratorier have været inddraget før, fortæller sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
Epidemilovens paragraf 27 giver nemlig regeringen mulighed for at ekspropriere private foretagender, så de omstiller til at hjælpe med håndteringen af coronavirus i Danmark.
Det så vi for eksempel tirsdag, hvor regeringen bad private sygehuse om at stille ressourcer til rådighed.
Anderledes forholder det sig med universiteterne, hvor man allerede fra starten kunne have inddraget deres ressourcer:
- Universiteterne er statsfinansierede, selvejende institutioner, hvor der er nedsat en bestyrelse, der refererer direkte til ministeren. Det kræver derfor ikke en lovændring, men en dialog med universiteterne, siger Kent Kristensen.
TV 2 arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).