Coronavirus

Sundhedsminister undskylder: Vi har ikke reageret hurtigt nok

Opdateres.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger, at Danmark igen har skiftet teststrategi:

- I går besluttede vi, at vores teststrategi skal være mere effektiv. I de seneste uger har vi testet 1000 om dagen. I de seneste dage er det tal faldet. Det går ikke, siger Magnus Heunicke.

Han tilføjer, at sundhedsmyndighederne skal teste "mere agressivt".

- Derfor skal vi indkøbe mere udstyr og testkit. I den forbindelse vil jeg gerne beklage, at de danske sundhedsmyndigheder ikke har reageret hurtigt nok på henvendelser om tilbud om at købe udstyr, siger Magnus Heunicke.

Myndighederne har blandt andet ikke taget imod tilbud om testkit fra Sydkorea. Tilbuddet gælder dog stadig. Derfor får Danmark yderligere 7000 testkits i denne uge. Så samlet set vil Danmark få 14000 flere testkits i denne uge, siger Magnus Heunicke.