Sådan kaprer coronavirus dine celler som en trojansk hest

Inde i kroppen omprogrammerer coronavirus kroppens egne celler til at producere endnu mere virus.

Coronavirus overtager kroppens egne celler og gør sig klar til at smitte andre mennesker i fem trin. De bliver her forklaret af Rune Hartmann, professor i immunologi ved Aarhus Universitet.

1. Virussens spyd hægter sig fast på raske celler

square to 16x9

De fleste virusser kaprer cellen og laver en trojansk hest, der binder til overfladen af cellen (ACE2).

Derved får de cellen til at tro, at det er noget, der skal ind i cellen, og så starter cellen en proces, hvor den optager viruspartiklen. Men i stedet for et måltid får cellen en virusinfektion.

Coronavirussen kommer ind i kroppen gennem næse, mund, svælg og luftveje. Corona har spyd - også kaldet spike proteins - som den skyder ind i cellen for at lave sin version af den trojanske hest.

2. Coronavirussen inficerer den raske celle

square to 16x9

Virussen inficerer cellen ved at fusionere dens egen membran med cellens. Når den er inde i cellen, bliver virussens arvemasse, rna, sluppet løs. Arvemassen bliver sat sammen på en lang snor. Den indeholder information, der kræves for at omprogrammere kroppens celle til at lave nye virusser. Arvemassen er inddelt i enheder kaldet gener, og hvert gen koder for et viralt protein.

Hvad betyder det så? Man kan sammenligne det med at købe en kasse lego, hvor arvemassen er tegningerne, og de virale proteiner er legoklodserne. En virus som coronavirus har cirka 30 gener. Det betyder, at den har 30 forskellige klodser i sin kasse, deriblandt spike-proteinet.

3. Coronavirussen holder immunsystemet i skak

square to 16x9

Coronavirus har en række proteiner, hvis funktion primært er at snyde eller bekæmpe immunforsvaret, og når kroppens celle er inficeret, begynder den at fremstille de proteiner.

Coronavirus er snedig, for den har ét protein, der gør, at dens arvemasse ligner det, vi har i vores egne celler. Det gør den svær at opdage. Den har også proteiner, der direkte bekæmper immunforsvaret.

Dernæst laves der nye kopier af virussen. Når virussen er klar til at forlade cellen, stjæler den et stykke af membranen fra vores celle, så den selv får et ekstra lag. Det gør den for at beskytte sig selv – den gør kun ting, der er til gavn for virussen selv. Man kan se det som, at den stjæler en overfrakke på vej ud af restauranten.

Virussens proteiner bliver lavet af cellen, men virale proteiner er kodet af virussens arvemasse og ikke af cellen. Det er de virale proteiner, der skydes ud fra inficerede celler.

4. Nye kopier skydes ud

square to 16x9

Så bliver de nye kopier af virussen frigivet, og de kan inficere en anden celle i nærheden eller ende i væsken i vores lunger. Havner de inficerede celler i vores lunger, kan de sprede sig til andre mennesker, hver gang vi hoster eller nyser. Hver inficeret celle kan frigive mange kopier af virussen, inden cellen til sidst bryder sammen og dør.

Når en celle dør, kommer der typisk makrofager. De er kroppens skraldemænd, som skal rydde op. Men de fungerer ikke kun som skraldemænd. De er også immunforsvarets spejdere - de er i stand til at opdage virusser. Så finder de en død celle samt en rest fra en virus’ arvemasse, starter de immunsystemets forsvarsværker op. Men her er immunforsvaret lidt bagefter, for nu har virussen jo produceret nye kopier.

5. Sygdomstegn kommer fra immunforsvaret

square to 16x9

Fra virussen kommer ind i cellen, og til den er klar til at lave nye viruspartikler, går der ikke ret lang tid. Typisk 6-12 timer, og de mennesker, der bliver inficeret, vil ikke mærke det.

Først når vores immunforsvar reagerer, mærker vi det. Her får vi feber og tydelige sygdomstegn. Sygdomstegnene kommer altså fra immunreaktionen og ikke fra virussen. Immunforsvaret kan i princippet genkende en enkelt viruspartikel, men jo mere virus der er, jo kraftigere vil immunforsvaret reagere.

I praksis skal der være en infektion med flere inficerede celler for at starte et immunrespons.

Det store spørgsmål: Når vi ved alt det, hvorfor har vi så ikke medicin mod det?

Mange stiller det spørgsmål. Det er vigtigt at forstå, at virussen er den ultimative parasit, som kun har arvemateriale og nogle ganske få proteiner, som har til opgave at levere rna ind i vores celler og sørge for at lave nye kopier af det rna.

Man kan lave en antiviral medicin, men det er ikke noget, forskerne har klar lige med det samme.

Coronavirussen er en virus, der kommer fra et dyr, og der er utroligt mange af netop denne type virus. Den medicin, vi udvikler mod virusser, er - i modsætning til den mod bakterier - altid meget specifik for den enkelte virus, så hver gang vi ser en ny virus, skal vi starte arbejdet fra bunden.