Dansk hospital vil teste malariamedicin som kur mod coronavirus

Lægemiddelstyrelsen har kritiseret en dansk læge for at ville udskrive malariamedicin til patienter smittet med coronavirus.

Hvidovre hospital vil som det første danske hospital teste malariamedicin som kur mod coronavirus.

Det drejer sig om midlet klorokin, der skal gives til blandt andet patienter pĂĄ Hvidovre hospital, som er testet positive for coronavirus.

Også patienternes pårørende skal deltage i studiet.

Hurtigere rask og mindre syg

Bag initiativet står den praktiserende læge Stig Ekkert. Sammen med professor Thomas Benfield, der forsker i infektionssygdomme på Hvidovre hospital, starter han forsøget - formentlig allerede i næste uge.

Stig Ekkert har tidligere været kritiseret af Lægemiddelstyrelsen for at ville bruge malariamedicin mod coronavirus.
Stig Ekkert har tidligere været kritiseret af Lægemiddelstyrelsen for at ville bruge malariamedicin mod coronavirus. Foto: TV 2

- Stoffet her tyder på, at det har en effekt over for coronavirus, sådan at man bliver hurtigere rask og mindre syg, fortæller Stig Ekkert og henviser til et fransk studie.

I Frankrig har man nemlig haft succes med at behandle patienter smittet med coronavirus med malariamedicin.

Velkendt stof med fĂĄ bivirkninger

Stig Ekkert og Thomas Benfield vil give patienterne klorokin i doser, som er ugiftige.

Ud over at undersøge om medicinen hjælper på allerede smittede, vil de også undersøge, om midlet kan bruges forebyggende, så smitte helt kan undgås. Derfor skal patienternes pårørende også deltage i studiet.

Samlet forestiller Thomas Benfield og Stig Ekkert sig at inkludere omkring 50 familier i forsøget.

Thomas Benfield stĂĄr sammen med Stig Ekkert i spidsen for projektet.
Thomas Benfield stĂĄr sammen med Stig Ekkert i spidsen for projektet. Foto: TV 2

- Fordelen ved at bruge klorokin er, at det er et velkendt stof, hvor vi kender bivirkningerne, som er ganske få. Det er så at sige "på hylden", så vi hurtigt kan komme i gang, fortæller Thomas Benfield.

Ingen videnskabelig dokumentation

Lægemiddelstyrelsen har tidligere kritiseret Stig Ekkert, fordi han i slutningen af februar udsendte en pressemeddelelse med det budskab, at vi skal behandle corona-patienter med malariamedicin.

I pressemeddelelsen skrev Stig Ekkert ogsĂĄ, at han ville udskrive malariamedicin til de patienter, der fĂĄr coronavirus.

Lægemiddelstyrelsen anførte, at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for, at klorokin skal have en positiv effekt mod coronavirus. Desuden er klorokin ikke godkendt som behandling mod coronavirus.

Andre lande vil ogsĂĄ teste

Flere andre lande vil ogsĂĄ teste malariamedicinens effekt mod virussen.

I Frankrig er medicinen blevet testet i et mindre studie med 24 patienter testet positive for coronavirus. Efter seks dage havde 75 procent af patienterne ikke længere virussen i kroppen.

OgsĂĄ i Norge og i USA vil man pĂĄbegynde tests.

Herhjemme håber Stig Ekkert og Thomas Benfield, at de kan starte forsøget på Hvidovre hospital i næste uge, når det er blevet godkendt af blandt andet Videnskabsetisk Råd, som har sagt, at de vil ekspedere det hurtigt.

De forventer, at det vil strække sig over mange uger eller få måneder, alt efter hvordan pandemien udvikler sig.

TV 2 har været i kontakt med Lægemiddelstyrelsen fredag, men de ønsker tidligst at forholde sig til historien i løbet af i dag, lørdag.

**

Perspektiv

Flere lande tester malariamedicin som en kur mod coronavirus.
Flere lande tester malariamedicin som en kur mod coronavirus. Foto: Craig Lassig / Ritzau Scanpix

Flere lande tester malariamedicin mod coronavirus

Der har været eksempler på flere lande, som tester medicin til at behandle patienter smittet med coronavirus.

Norge har sat gang i et forsøg, hvor flere norske hospitaler skal teste malaria- og ebolamedicin på corona-patienter. Et studie, der fredag blev lanceret i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, WHO. De to typer medicin, som skal testes, er klorokin og remdesivir.

Torsdag sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde, at klorokin har vist positive resultater i form af behandling mod coronavirus, og at medicinen derfor vil blive tilgængelig for amerikanere smittet med virussen. De amerikanske sundhedsmyndigheder kritiserede efterfølgende Trumps udmelding med den grund, at klorokin ikke er godkendt til behandling af coronavirus.

***