Coronavirus

Se danskernes corona-jokes - vi får lettelse gennem humor, siger ekspert

Humor  giver os muligheden for at sige noget, som under normale omstændigheder er svært at tale om, siger Mette Møller, ph.d. i humor og retorik.  Christoffer Laursen Hald

Sociale medier flyder over med opslag med en humoristisk tilgang til coronaepidemien. Se 11 eksempler i bunden af artiklen.

"I sidste uge nøs jeg, mens jeg var på en bar. Det er første gang, at jeg har fået så stor opmærksomhed på en bytur".

Det er ikke kun medierne, der tager situationen med coronavirussen under kærlig behandling. Det gør danskerne også på de sociale medier – gennem humor.

Men hvad er egentlig sjovt ved den tilstand, verden er i lige nu?

”Ikke rigtig noget”, lyder det fra ph.d. i humor og retorik Mette Møller. Alligevel er der en helt særlig grund til, at vi ofte tyer til humor, når vi står over for en kritisk situation:

– Det centrale er, at vi får lettelse gennem humor. Måske har vi ikke lyst til at indrømme, at vi er bange, og så er det lettere at lave sjov med det. Så er det ikke helt så farligt længere.

Et minefelt

Især den ironi, som danskerne gladeligt bruger løs af, kan fungere som en form for skjold, der distancerer os fra de emner, vi laver sjov med.

Men humoren har også en anden funktion. En evne, som især kan have stor effekt i den nuværende situation, hvor store dele af verden er lukket ned for at begrænse smitte med coronavirussen, siger Mette Møller.

– Det samler folk på tværs af alder og geografi. Og lige nu har vi brug for at føle, at vi står sammen, selv om vi er på afstand. Det er med til at bekræfte folk i, at vi er i samme båd.

Det kan dog være et minefelt at begive sig ud i humorens verden, lyder det fra forskeren. Især når det gælder kritiske situationer.

Der findes nemlig ingen faste retningslinjer for, hvad man må lave sjov med.

Danmark hjælper Danmark

Danmark er ramt af Corona, og TV 2 sætter derfor i disse dage ekstra fokus på indsatser, hvor danske borgere hjælper hinanden.

– Humor knytter sig til nuet, og det, der var okay at joke med om coronavirus for to uger siden, er det måske ikke i dag. Grænserne er meget flydende, og det handler i høj grad om situationsfornemmelse, siger hun.

Herunder kan du et udpluk af opslag fra sociale medier, hvor danskere kaster sig ud i at lave sjov med corona-situationen i landet.

1. I Danmark er jeg født

MAGT - I Danmark er jeg født

Vi bliver hjemme. Men vi synger stadig. Ikke på altanen, men til kameraet. Budskabet er enkelt: Bliv hjemme og pas på hinanden for fan’ <3

Posted by MAGT on Monday, March 16, 2020

Den danske satiregruppe MAGT har skrevet en sang om corona-restriktioner. Den følger melodien fra 'I Danmark er jeg født' og lyder blandt andet:

”I Danmark er jeg født, og jeg bli’r hjemme. Med mine børn og sløje parforhold. Jeg lytter til min statsministers stemme, og Søren Brostrøm – Danmarks ny’ Bengt Holst”

2. Rejseforbud og grænsebomme

3. "Det burde man gøre noget oftere"

4. Corona Matata

Corona uhada

Hold da magle, hvor jeg savner at optræde🪕🎤 Du kan hente mit show på danandersen.dk og endda caste det op på skærmen, hvis du savner at se det🤗 Og køb et gavekort til Comedy Zoo og sørg for, at der er et sted at se stand up efter alt det her😘 www.comedyzoo.dk/zoovival

Posted by Dan Andersen on Tuesday, March 17, 2020

Komiker Dan Andersen melder sig også på banen i det musikalske hjørne af humorspektret.

Akkompagneret af guitarspil med melodien til 'Hakuna Matata', synger han blandt andet:

”Corona uhada. Det’ det værste på jord. Corona uhada. Pas på bedstemor. Så drop nu beer-pong og ryk din fest til maj. Det’ en strategi, der gør dig fri. Corona uhada.”

5. Ingen corona-ferie

6. Et host i en metro

7. Forbuds-fællessang

8. I feel it coming

Så for den 🍻

Posted by Far jokes on Tuesday, January 28, 2020

9. Perspektiv

10. Opråb til en hamstrer

11. At handle eller ikke at handle

Hvis du har eksempler her midt i krisen på børnehjælp, en hånd til sårbare eller virksomheder eller andre gode eksempler på Danmark hjælper Danmark, så skriv til oplevelsesteam@tv2.dkIdéer.