Coronavirus

Operationer vil blive aflyst på grund af coronasmitte - få overblikket her

Listen kan ses i tabellen nedenfor.

Hvis ikke det er en fødsel, en akut operation, en kræftoperation eller en hjerteoperation, bliver den udskudt, hvis det er muligt.

Sådan lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og formand for Danske Regioner Stephanie Lose på et pressemøde fredag eftermiddag.

- Vi kommer ikke til at udskyde operationer, der er livsnødvendige. Det er de operationer, der kan skubbes til efter denne situation, som vi vil udskyde, siger Stephanie Lose.

Myndighederne kan ikke sige hvor mange, der kan få udsat deres operation.

- Det er en vurdering fra sygehusenhed til sygehusenhed, siger Stephanie Lose.

Aflysninger allerede fra mandag

Både sundhedsministeren og Stephanie Lose understreger, at det ikke er en aflysning, men en udskydelse af operationerne.

Udskydelserne vil ske allerede fra næste uge.

Lørdag har Sundhedsstyrelsen offentliggjort et notat til de danske regioner, hvor den giver eksempler på, hvilke operationer der kan udsættes - og hvilke der ikke kan. Listen er underskrevet af direktør for Sundhedstyrelsen Søren Brostrøm og er vejledende.

Se den nedenfor:

Operationer, der kan/ikke kan blive aflyst som følge af coronavirussen

*Listen er vejledende og ikke udtømmende

Gynækologi og obstetrik

Gynækologi og obstetrik

Kan udsættes

  • Behandling af godartede sygdomme herunder nedsynkning, urininkontinens og blødningsforstyrrelser.
  • Sterilisation

 

Kan ikke udsættes 

  • Udredning og behandling af kræft herunder abrasio, hysteroskopier og vulvabiopsier.
  • Planlagte kejsersnit.
  • Aborter både før og efter 12 uge. 
Foto:

Karkirurgi

Karkirurgi

Kan udsættes

  • Elektive aneurismeoperationer.
  • Venekirurgi.

 

Kan ikke udsættes

  • Akut kirurgi herunder ved kritisk iskæmi, trombolyse-behandling, revaskularisering og operation for dissektion med videre. Anlæggelse af dialyseadgange ved akut dialysebehov
Foto:

Kirurgi

Kirurgi

Kan udsættes

  • Elektiv kirurgi herunder operationer ved hernier, galdestenssygdom, stomitilbagelægning, colonresektioner på benign indikation, fedmekirurgi med videre.

 

Kan ikke udsættes

  • Behandling af kræftsygdomme.
  • Børnekirurgi.
Foto:

Neurokirurgi

Neurokirurgi

Kan udsættes

  • Funktionel neurokirurgi Ikke-akut vaskulær neuokirurgi.
  • Behandling af degenerativ nakke- og rygsygdomme unden akut behandlingsindikation.

 

Kan ikke udsættes

  • Kræftudredning og behandling.
  • Behandling af umiddelbart livs- og førlighedstruende tilstande.
  • Infektionskirurgi.
Foto:

Ortopædisk kirurgi

Ortopædisk kirurgi

Kan udsættes

  • Elektive operationer med indsættelse af alloplastik eller lignende operationer for benigne tilstande såsom, fedtknuder, springfinger, nedgroede negle, karpaltunnelsyndrom, hammertæer med videre.
  • Kikkertundersøgelser.

 

Kan ikke udsættes

  • Operationer for behandlingskrævende knoglebrud herunder periprostetiske frakturer.
  • Sarkom og infektionskirurgi herunder ved mistanke om alloplastikinfektion.
  • Rygoperationer ved rodpåvirkning med svær parese og/eller sphincterforstyrrelser.
Foto:

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi

Kan udsættes

  • Ingen.

 

Kan ikke udsættes

  • Tilstande såsom absces, vedvarende næseblødning, infektioner og luftvejstruende tilstande.
  • Behandling for kræfttilstande.
Foto:

Plastikkirurgi

Plastikkirurgi

Kan udsættes

  • Rekonstruktion -  herunder primær rekonstruktion i forbindelse med onkologisk brystkirurgi.
  • Kønsskiftekirurgi.
  • Medfødte misdannelser (skal særligt vurderes på individniveau, i forhold til om udsættelse har indflydelse på muligt behandlingsresultat og funktionsniveau).
  • Rekonstruktioner.
  • Korrektion af ansigtslammelse.
  • Følger efter fedmekirurgi .

 

Kan ikke udsættes

  • Kræftrettet onkologisk plastikkirurgi.
  • Behandling af sår - herunder brandsår og større erhvervede eller traumatiske sår. 
Foto:

Tand-mund-kæbekirurgi

Tand-mund-kæbekirurgi

Kan udsættes

  • Korrektion af medfødte og erhvervede kæbeanomalier og malokklusioner (skal i forhold til de medfødte tilstande særligt vurderes på individniveau, i forhold til om udsættelse har indflydelse på muligt behandslingsresultat).
  • Kirurgisk behandling af snorken og søvnapnø. 

 

Kan ikke udsættes

  • Behandling af frakturer.
  • Behandling af infektiøse tilstande.
  • Rekonstruktiv kirurgi i direkte relation til kræftkirurgi.
  • Medvirken i samarbejde omkring behandling af maligne lidelser i mund- og kæberegion.
Foto:

Thoraxkirurgi

Thoraxkirurgi

Kan udsættes

  • Elektive operationer herunder emfysembehandling, revaskulariserende indgreb ved stabil iskæmisk hjertesygdom og kronisk okkluderede kar, hjerteklapoperation og operation på den thorakale del af aorta.

 

Kan ikke udsættes

  • Kræftbehandling.
  • Infektionsbehandling.
  • Pneumothorax.
  • Traumebehandling.
  • Ved behov for revaskulariserende indgreb, ved påvist venstre hovedstammesygdom, dokumenteret ustabil angina pectoris eller angina pectoris smerter umiddelbart efter AMI.
  • Børnehjertekirurgi
Foto:

Urologi

Urologi

Kan udsættes

  • Indgreb for benigne tilstande herunder sterilisation, hydrocele, TUR-P, forhudsforsnævring.

 

Kan ikke udsættes

  • Kræftudredning og behandling.
  • Aflastningskrævende infektioner og obstruktioner,
Foto:

Radiologi (invasive indgreb)

Radiologi (invasive indgreb)

Kan udsættes

  • Interventionsradiologi ved benigne tilstande.

 

Kan ikke udsættes

  • Invasive behandlinger af kræfttilstande.
  • Invasiv diagnostik og behandling af livstruende tilstande.
Foto:

Kardiologi (invasive indgreb)

Kardiologi (invasive indgreb)

Kan udsættes

  • KAG ved stabil angina.
  • Elektiv pacemaker anlæggelse.

 

Kan ikke udsættes

  • Ved behov for revaskulariserende indgreb, ved påvist venstre hovedstammesygdom, dokumenteret ustabil angina pectoris eller angina pectoris smerter umiddelbart efter AMI.
Foto:

Endoskopier

Endoskopier

Kan udsættes

  • På indikation dyspepsi, forstoppelse eller mavesmerter uden alarm symptomer.
  • Gastro- og koloskopi, fraset patienter med dilatationsbehov.
  • PEG-sonde anlæggelse, såfremt ernæring kan klares midlertidigt på anden vis.

 

Kan ikke udsættes

  • Skopi som en del af udredning for kræftsygdom.
  • Endoskopisk retrograd cholangiopancreaticografi, ERCP, hos patienter med ikterus, hvor kræft ikke kan udelukkes.
  • EMR (endoskopisk mucosa resektion).
Foto:

Transplantationskirurgi

Transplantationskirurgi

Kan udsættes

  • Transplantationer fra levende donor samt alle transplantationer af ikke vitale organer såsom cornea. 

 

Kan ikke udsættes

  • Transplantationer af vitale organer med nekrodonor.
Foto:

Kilde: Notatet er underskrevet af direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og er en vejledning til regionerne i Danmark.

Hastelovgivning stemt igennem

Informationen fra sundhedsministeren kom, dagen efter at Folketinget vedtog en hastelovgivning, der giver regeringen hidtil usete beføjelser.

Det er ikke nogen nem beslutning. Men det er helt, helt nødvendigt

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Her blev det blandt andet besluttet, at danskere kan tvinges i isolation, at det kan pålægges, at ingen må besøge plejehjem og sygehuse, og at regeringen får mulighed for at indføre påbud mod forsamlinger.

Desuden fik sundheds- og ældreministeren mulighed for at indføre bestemmelser, der gør, at almene patientrettigheder som blandt andet udredningspligt, behandlingsgaranti og frit sygehusvalg kan tilsidesættes.

Og det er netop det, der bliver gjort nu, siger ministeren.

- Fra tirsdag formiddag vil man suspendere rettighederne for at få behandling inden 30 dage, da der vil komme en stor mængde, der har brug for intensiv behandling.

Hvad er covid-19 og coronavirus?

  • Corona er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De almindelige CoV er globalt udbredte og forekommer hyppigst efterår og vinter.
  • Der findes nu seks forskellige CoV, som kan smitte mennesker. MERS og SARS er mest sjældne og alvorlige.
  • Den aktuelle virus hedder SARS-CoV-2  (Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2) og havde sit udbrud fra Kina i december 2019. 
  • Verdenssundhedsorganisationen, WHO), meddelte 11. februar 2020, at den sygdom, man får af den nye virus, har navnet covid-19 (coronavirus disease 2019).

- Det er ikke nogen nem beslutning. Vi er glade for vores sundhedsrettigheder. Men det er helt, helt nødvendigt, siger Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren fortæller ved samme pressemøde, at der fra fredag er et maksimum på ét stykke håndkøbsmedicin på alle apoteker for at undgå hamstring.

Frygter danske dødsfald

Lørdag formiddag oplyser Sundhedsstyrelsen, at 827 personer i Danmark har fået konstateret covid-19, mens 4446 er blevet testet for det. 23 er indlagt. Heraf er fire personer indlagt på intensiv - to af dem er i kritisk tilstand.

Antallet af smittede kan dog være højere, da myndighederne 12. marts ændrede strategi og ikke længere tager prøver på alle potentielt smittede, men kun på dem, der udviser alvorlige symptomer. Myndighederne gik altså fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få patienterne til at overleve, men vi kan nok ikke redde alle

Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen

I Danmark er ingen officielt døde som følge af covid-19. Men lørdag bekræfter sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at to personer er døde, mens de var smittet med covid-19.

Et officielt dødsfald vil også være svært at undgå, lyder det fra Sundhedsstyrelsen:

- Vi er de eneste, der ikke har nogen dødsfald, men det er jeg bange for, vi får. Det er en alvorlig sygdom, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få patienterne til at overleve, men vi kan nok ikke redde alle, siger direktør Søren Brostrøm.

Udbruddet af coronavirussen SARS-COV-2 begyndte på et marked med dyr i den kinesiske by Wuhan, hvor der bor 11 millioner indbyggere. Første smittetilfælde blev noteret 31. december 2019.

11. marts erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet af SARS COV-2 og covid-19 for en pandemi, hvilket bruges, når en smitsom sygdom udbredes over en hel verdensdel eller flere verdensdele.

Mere end 5700 er døde som følge af coronavirussen på verdensplan.