Coronavirus

Derfor griber englænderne corona-epidemien anderledes an

En ekspert fortæller, at der er lavet "drejebøger" om pandemier, som den vi ser nu.

Fredag formiddag blev al elitefodbold i Storbritannien aflyst på grund af coronavirussen SARS CoV-2 og sygdommen covid-19.

Men der er hverken lukkede skoler, daginstitutioner eller restriktioner på den offentlige trafik i Storbritannien, som man eksempelvis ser det i Danmark.

Det til trods for, at der ifølge Johns Hopkins Universitetet, der laver en løbende optælling over smittede og omkomne på verdensplan, er 590 smittede og 8 dødsfald i Storbritannien.

– Sundhedsmyndighederne og Boris Johnson mener, at man ligger på et andet niveau i smittespredningen. De mener, at man ligger cirka fire uger bagud i forhold til, hvordan eksempelvis Italien er, siger TV 2s korrespondent i London, Divya Das.

Ifølge Divya Das mener myndighederne, at landet ikke er så højt på den meget omtalte graf, som en professor i folkesundhed ved Thomas Jefferson University College har opstillet.

En graf, der vises forskellen på, om man laver forebyggende tiltag eller ej.

Ældre må ikke tage på krydstogt

Også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har fremhævet grafen som et eksempel på, hvorfor at Danmark 11. marts annoncerede, at alle skoler, universiteter og offentlige institutioner og arbejdspladser er lukket i 14 dage.

Torsdag aften lød det fra premierminister Boris Johnson, at briterne opfordres til at holde god håndhygiejne, at de skal blive hjemme i mindst syv dage, hvis de har symptomer, og at alle borgere over 70 år med alvorlige helbredsproblemer rådes til ikke at tage på krydstogt.

Desuden opfordrede han til, at alle internationale skolerejser bliver aflyst.

– Det er små tiltag. For man holder fast i, at der ikke er evidens for, at man skal indføre de skrappe foranstaltninger, som man ser andre steder i Europa. Man skubber det lidt, siger Divya Das.

Korrespondenten fortæller, at et pres mod premierministeren ulmer fra befolkningen og fra politikere i nabolande.

Men det kan godt give mening at vente, siger Jens Lundgren, der professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.

– Et udbrud handler 100 procent om timing. Handler man for tidligt og drastisk, kan det være, at befolkningen ikke forstår nødvendigheden. Det eroderer tiltroen, hvis befolkningen mener, at det er en overreaktion, siger Jens Lundgren.

Ekspert: – Der er lavet en drejebog

Professoren fortæller, at Storbritannien på det sundhedsvidenskabelige plan meget ligner Danmark.

Hvad er covid-19 og coronavirus?

  • Corona er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De almindelige CoV er globalt udbredte og forekommer hyppigst efterår og vinter.
  • Der findes nu seks forskellige CoV, som kan smitte mennesker. MERS og SARS er mest sjældne og alvorlige.
  • Den aktuelle virus hedder SARS-CoV-2  (Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2) og havde sit udbrud fra Kina i december 2019. 
  • Verdenssundhedsorganisationen, WHO), meddelte 11. februar 2020, at den sygdom, man får af den nye virus, har navnet covid-19 (coronavirus disease 2019).

– Der er lavet meget teoretisk videnskab på pandemier som de her. Der er noget, der er smart at gøre. Og så er der noget, der er usmart. Den drejebog er lavet, og den følger Danmark.

– Hvis man derimod begynder at eksperimentere, er det et problem. Men drejebogen kender de også i Storbritannien, og der sidder nogle superdygtige kolleger, der kigger på det, siger Jens Lundgren.

Jens Lundgren tør ikke spå om fremtiden, men vil ikke udelukke, at Storbritannien er samme sted som Danmark om tre uger. Men ”boet bliver gjort op” i juni måned, når sommeren indfinder sig, og den første bølge af virussen har lagt sig. Så vil man se, hvad der har fungeret og ikke fungeret, siger Jens Lundgren.

801 smittede danskere

Fredag eftermiddag oplyser Statens Serum Institut, at 801 danskere har fået konstateret covid-19, mens 3998 personer er blevet testet for det.

Antallet af smittede kan dog være højere, da myndighederne 12. marts ændrede strategi og ikke længere tager prøver på alle potentielt smittede, men kun på dem, der udviser alvorlige symptomer. Myndighederne gik altså fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi.

Udbruddet med coronavirussen SARS-CoV-2 begyndte på et marked med dyr i den kinesiske by Wuhan, hvor der bor 11 millioner indbyggere. Første smitte blev noteret 31. december 2019.

Siden er udbruddet i Kina blevet mindre, og nu bør Europa karakteriseres som epicentret for virussen, og alle danskere er potentielle bærere er virussen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

11. marts erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet af SARS CoV-2 og covid-19 for en pandemi, hvilket bruges, når en smitsom sygdom udbredes over en hel verdensdel eller flere verdensdele.