Myndighederne forventede ikke corona på dansk jord - ville undgå “uro og panik”
En pandemi har ført til hundredvis af døde, over 100.000 smittede, børser i panik og hamstringer i danske butikker. Hvordan kom vi hertil?
Søren Brostrøm var ikke bekymret.
I nyhedsmedierne kom der dag for dag meldinger om flere alvorligt syge og døde i Kina som følge af en ny type coronavirus, men der var ingen grund til at være nervøs i Danmark.
- Der er en meget, meget lille sandsynlighed for, at der skal komme en smitte til Danmark, sagde direktøren for Sundhedsstyrelsen for præcis 50 dage siden.
I en pressemeddelelse gjorde myndighederne det klart, at alle turister fra alle lande fortsat frit burde kunne rejse ind i Danmark, selv hvis de kom fra “lande med tilfælde af den nye type coronavirus”.
Sundhedsstyrelsen forsikrede samtidig danskerne om, at der var et beredskab på plads, hvis der alligevel “mod forventning” skulle komme personer til Danmark med sygdommen covid-19, som forårsages af den nye type coronavirus.
Men pointen var klar: Det blev næppe nødvendigt.
50 dage senere er Danmark nu reelt ved at lukke ned.
Mindst 674 danskere er bekræftet smittet med coronavirus, tusindvis er i karantæne, store dele af civilsamfundet er sat på pause, og virksomheder forventer milliardtab.
Hvordan gik vi fra at måle sandsynligheden for ét eneste tilfælde som “meget, meget lille” til en omfattende samfundskrise?
Kina lukkede ned
Mens Danmark i januar ikke forventede corona-tilfælde, var indkøbscentrene tomme i Kina.
Som en svensk hockeytræner kunne fortælle til TV 2, var alle begyndt at holde afstand og gå med ansigtsbeskyttelse i gaderne.
Hvor der dagen før havde været flere tusinde på gaden, var der nu kun ganske få.
Ingen måtte forlade deres hjem. Sågar har man set eksempler på, at folk er blevet svejset inde i deres hjem.
Millionbyen Wuhan blev forvandlet til en mennesketom spøgelsesby.
I første omgang blev en mistanke om coronavirus i Europa observeret i Tyskland.
- Det nye tilfælde i Tyskland ændrer ikke på vores vurdering af, at sandsynligheden for, at sygdommen kommer til Danmark, er lav, skrev myndighederne 28. januar.
Dagen efter blev en dansker nær Aarhus mistænkt for at være smittet efter en rejse til Kina. Under et stort sikkerhedsopbud blev han kørt til hospitalet og tjekket for sygdommen, men prøven var negativ. Falsk alarm.
Tilfældet ændrede heller ikke på Sundhedsstyrelsens overordnede risikovurdering, fastslog Søren Brostrøm:
- Det er stadig vores vurdering, at der er lille risiko for, at vi får coronavirus i Danmark, men vi kan ikke udelukke det.
Det var foreløbig gået helt som ventet.
Global nødsituation
Men rundt om Danmark begyndte det at tage fart. 30. januar - dagen efter den første danske mistanke - erklærede verdenssundhedsorganisationen WHO en “global nødsituation”.
Så småt begyndte verden også at blive sværere at bevæge sig rundt i. SAS lukkede samme dag for alle flyvninger til og fra Kina.
Og samme dag blev 6000 mennesker tilbageholdt ombord på et krydstogtskib i den italienske havneby Civitavecchia tæt på Rom på grund af mistanke om coronavirus ombord på skibet.
Virussen spredte sig over flere dele af kloden, mens Søren Brostrøm gentog, at risikoen for en spredning i Danmark var lav.
- Vi er heldigvis på forkant med situationen her i Danmark, sagde han i en pressemeddelelse.
Først 4. februar og i dagene efter skruede de danske myndigheder en anelse op for beredskabet og begyndte at hænge sedler op i Københavns Lufthavn.
Turister kunne dog fortsat ankomme som de ønskede, og i kommunikationen med pressen hed det, at noget af det vigtigste var at undgå “unødig uro og panik”. Risikoen for at få covid-19 i Danmark var stadig ikke stor.
- Men der kan ligesom i vores nabolande komme et eller flere tilfælde i den nærmeste tid, hed det.
Det skulle vise sig at være væsentligt undervurderet.
Kinesiske byer spærret inde
Resten af februar hørte befolkningen kun lidt til coronavirus fra de danske myndigheder.
Der kom dog stadig historier ud fra Kina, der nu havde gennemført omfattende nedlukning af mange landsbyer.
En kineser med fast bopæl i Hjerm i Danmark kunne fortælle til TV 2, at hans landsbys indfaldsveje i Hubei-provinsen var blevet blokeret med fældede træer.
Hvis man skulle nogen steder hen, skulle det registreres:
- Vi har brug for en tilladelse, hvis vi skal til et sted, der er to kilometer væk fra vores hus. Men kontrollen er nødvendig, for det er godt til at kontrollere virusspredningen, fortalte Wayne Xiong til TV 2.
Dengang virkede det fjernt fra den europæiske virkelighed med karantæne og begrænsninger i bevægelsesfriheden.
I Danmark blev risikoen for danske tilfælde 25. februar hævet til “moderat”. To dage senere skete det, som oprindeligt var mod forventning.
Patient nul
TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng blev en onsdag morgen dårlig kort efter en skiferie i Italien og han blev testet for covid-19.
Med et telefonopkald midt om natten fik han beskeden: Du er “patient nul” - den første, der med sikkerhed har covid-19 i Danmark. Han havde nået at være på arbejde i nogle timer, så 16 kollegaer på TV 2 - som han havde været i kontakt med - blev sendt i karantæne.
Jakob Tage Ramlyng undersøges på Roskilde Sygehus
Det første tilfælde ændrede dog ikke betydeligt på situationen for Sundhedsstyrelsen, der fastholdt en vurdering på “lav risiko” for ”udbredt smitte i det danske samfund”.
Ledende overlæge og professor i infektionsmedicin på Skejby Sygehus Lars Østergaard blev i en udsendelse på DR 1 samme dag spurgt, om han personligt stadig ville tage til Italien, hvis han havde købt billet til en skiferie.
- Det ville jeg helt klart. Jeg ville helt klart tage afsted på skiferie i Norditalien, sagde han og tilføjede, at han dog nok ville holde lidt ekstra afstand til andre og vaske sine hænder grundigt.
Sundhedsstyrelsen sendte en plakat med råd til at vaske hænder, men gentog, at der ikke var grund til at gøre meget mere.
- På nuværende tidspunkt er der ikke grund til særlige forholdsregler omkring arrangementer med mange mennesker, herunder konferencer og stormøder, sagde centerchef Marlene Øhrberg Krag.
Rejs gerne afsted
Dagen efter understregede Sundhedsstyrelsen, at man selvfølgelig skulle passe på, når man rejste i udlandet, “men corona bør ikke i sig selv få nogen til at stoppe deres ferieplanlægning”.
Først 2. marts anbefalede Sundhedsstyrelsen, at man burde blive hjemme i sin bolig, hvis man kom hjem fra et af de meget berørte områder i Italien.
Herfra gik det pludselig stærkt i Danmark. Først to smittede. Tre. Fire. Seks. Ti. Femten. Og tyve.
På et pressemøde meldte Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, at danskerne var nødt til at ændre en anelse på deres liv.
- Sundhedsstyrelsen kommer ikke og kontrollerer borgernes adfærd. Men det er en klar anbefaling, at vi holder op med give hånd, kram eller kys, sagde Søren Brostrøm.
Kunne ikke blive tjekket
Nogle begyndte også at undre sig. Den danske sergent Freddy Kristoffer Nielsen var blevet syg efter en tur til Heinsberg i Tyskland, hvor der var et stort udbrud af smitte med coronavirus.
Han gik frivilligt i karantæne derhjemme, da han ifølge sig selv havde en del af symptomerne på covid-19.
Men myndighederne ville på daværende tidspunkt ikke tjekke ham, da Tyskland på det tidspunkt ikke var på listen over risikolande.
- Jeg ville have det meget bedre, hvis jeg kunne være sikker på, at jeg ikke smitter andre. Men det er jeg ikke, så derfor har jeg taget mine forholdsregler, sagde Freddy Nielsen til TV 2 om sin frivillige isolation i hjemmet.
I en anden del af Danmark undrede Lars Jacobsen sig efter hjemkomsten til Danmark fra sin skiferie i Norditalien.
Her kunne han nemlig konstatere, at omtrent 50 italienere frit kunne tage metroen ind til København uden at blive tjekket.
- Det virkede sgu mærkeligt, at de 50 italienere bare gik ned i metroen og tog ind mod København, fortalte Lars Jacobsen til B.T.
Gør alt, hvad I kan
De efterfølgende dage begyndte det at gå meget stærkt uden for Kina. 100.000 smittede på verdensplan. Og det gik nu især stærkt i Europa.
Ingen steder værre end Italien, hvor antallet af døde nåede over 800, og landet effektivt set gik i selvkarantæne. Borgerne skal nu blive i egne hjem og kun gå ud for at købe de absolut mest nødvendige madvarer.
Onsdag havde sundhedsminister Magnus Heunicke en samtale med sin italienske kollega. Derfra var meldingen klar:
- Gør alt hvad I kan nu for ikke at ende i en situation, som vi har i Norditalien, opfordrede han.
I Danmark steg tallene også dramatisk over nogle dage. 90. Så 262. Dagen efter 514.
På et pressemøde onsdag aften lukkede statsminister Mette Frederiksen reelt store dele af Danmark ned.
Skoler blev lukket. Mange offentlige arbejdspladser lukket. Tusinder sendt på tvungen ferie. Barer og diskoteker opfordres til at lukke ned. Gudstjenester blev aflyst.
Regeringen planlagde love, der ville forhindre over 100 mennesker i at samles. Uanset anledning.
- Vi skal stå sammen - ved at holde afstand til hinanden, sagde Mette Frederiksen.
Den nye rigspolitichef, Thorkild Fogde, opfordrede til at se situationens alvor.
- Tag det alvorligt. Men tag det også roligt.
Hamstring i Danmark
Det var dog ikke alle, der kunne finde ud af det.
Få minutter efter Mette Frederiksens sidste ord begyndte videoer og billeder at tikke ind på TV 2s redaktion med billeder af danskere, der stod i lange køer i supermarkederne, mens de kæmpede om at købe store mængder dåsemad, toiletpapir og andet.
De gjorde det modsatte af at stå sammen med afstand til hinanden.
Ved en enkelt episode i Odense udviklede det sig til decideret håndgemæng, oplyste Fyns Politi. En mand blev anholdt.
Det blev til så mange billeder af hamstring, at regeringen torsdag morgen måtte italesætte det igen: Der er varer nok, lad være med at rage til jer.
Den uro og panik, som myndighederne havde forsøgt at undgå, tittede frem flere steder.
På et pressemøde torsdag i Udenrigsministeriet sagde Søren Brostrøm, at han ikke kunne udelukke, at der over de cirka 50 dage var begået fejl hos Sundhedsstyrelsen. Men han mener ikke, at der har været begået afgørende fejl.
- På nogle områder har vi - som et forsigtighedsprincip - rykket hurtigere end andre lande. På andre har vi rykket lidt senere, sagde Søren Brostøm.
På samme pressemøde gjorde Brostrøm det klart, at ingen længere må tro, at coronavirus er et fjernt element ude i Asien med Kina som centrum.
Corona er ikke længere noget, der kan holdes væk fra Danmark.
- Epidemien har fået et nyt epicenter. Og det hedder Europa, sagde Søren Brostrøm.