Coronavirus

Sundhedsstyrelsen opererer med to mulige bølger: Virus kan føre til mellem 1680 og 5600 dødsfald

Sundhedsmyndighederne har opstillet to scenarier for, hvordan coronavirus kan udvikle sig i Danmark.

Coronavirus kan føre til mellem 1680 og 5600 dødsfald i Danmark. Det fremgår af en risikovurdering udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Vurderingen er, at op mod 10 procent af den danske befolkning vil blive smittet.

Sker det, vil det kræve nogle "benhårde prioriteringer" i sygehusvæsenet, lød det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag.

Myndighederne vurderer blandt andet, at 580.000 danskere kan blive smittet og mellem 1680 og 5600 personer kan dø alt efter alderen på de smittede. Her er, hvad risikovurderingen forudser:

Det anslåede dødstal er ikke overraskende, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Men selv når man har overstået første bølge (af coronavirus, red.), kan den meget vel komme igen. Og hvis den kommer samtidig med en anden influenza, vil der kunne opstå kedelige scenarier og større udsving, siger han til Ritzau.

Dog er forventningen fra det danske sundhedsvæsen, ifølge risikovurderingen, at de vil kunne iværksætte særdeles effektive tiltag, så dødeligheden vil være i den lave ende af spektret.

Der er opstillet to scenarier, alt efter hvordan situationen udvikler sig, som Sundhedsstyrelsen arbejder ud fra.

Første scenarie

I det første scenarie vil udbruddet af coronavirus komme i to bølger. Den nuværende vil være overstået til påske, således at der er færre tilfælde hen over sommeren. Til gengæld vil virussen blusse op igen i en ny bølge i begyndelsen af oktober eller november, hvor mellem 10 og 25 procent af danskerne vil blive smittet.

Det vil ske i en periode på 12-16 uger.

Andet scenarie

I det andet scenarie får vi ét virusudbrud i Danmark, der vil vare fra marts til maj i år. Det kan udvikle sig på linje med udbruddene i Wuhan og i Norditalien, lyder det i risikovurderingen.

Det forventes at efterlade en stor del af den danske befolkning immune over for virussen efterfølgende, så når virussen kommer igen til vinter, vil langt færre blive syge.

Coronavirus kommer ikke til at forsvinde helt, men til gengæld vil den blive en naturlig sygdom herhjemme, ligesom en almindelig forkølelsesvirus.

Fire faser med tiltag

Sundhedsmyndighederne har desuden opstillet fire faser, der beskriver, hvordan de vil forholde sig, alt efter hvor alvorlig situationen udvikler sig i Danmark. Ifølge risikovurderingen er vi lige nu i fase 1.

  • Fase 1: Her er myndighedernes strategi at forsinke og inddæmme smitten så vidt muligt. Det bliver blandt andet gjort ved kontaktopsporing og karantænesætning.

  • Fase 2: I fase to er smitten blevet mere udbredt uden at være jævnt fordelt i den danske befolkning. Strategien ændrer sig til at kocentrere sig om at forebygge smittespredning blandt de mest sårbare grupper af danskere og samtidig sikre, at sygehusene har kapacitet til at behandle de smittede

  • Fase 3: Her er der udbredt virussmitte i Danmark med stigende pres på sundhedssystemet og betydelige stigninger i antal patienter på sygehusene. Her vil ressourcerne på sygehusene blive prioriteret efter personer med mest behandlingskrævende sygdom.

  • Fase 4: I fjerde fase vil antallet af syge overstige sundhedsvæsenets kapacitet til at behandle dem. Det betyder blandt andet, at behandling af ikke-akutte patienter bliver udskudt. Til gengæld vil behandling af akutte patienter, såsom fødende kvinder, ske på sygehuse, der ikke modtager coronasmittede patienter. Det vil være et blandt flere tiltag for at frigive ekstra plads til de behandlingskrævende virusramte danskere.

340 danskere er smittet med coronavirus ifølge seneste melding fra Styrelsens for Patiensikkerhed onsdag klokken 11.00. 1231 personer er i karantæne.