Samfund

Se billederne: Sådan blev kvindernes internationale kampdag fejret rundt om i verden

Tanken om en international kampdag for kvinder blev oprindeligt født i København i 1910.

Det er 8. marts - Kvindernes internationale kampdag.

Rundt om i verden er datoen blevet markeret på helt forskellig vis med blandt andet topløse protester i London og Paris, demonstrationer i Indonesien og Libanon og et tulipanløb i Rusland.

Tanken om en international kampdag for kvinder blev oprindeligt født i København på en socialistisk kvindekongres i 1910.

Derfor starter vi det visuelle overblik i den selv samme by.

I forbindelse med 110-året for mærkedagen blev der blandt andet arrangeret debatter om "kvindelivet efter #metoo" på Copenhagen Business School, samtaler om "en feministisk fremtid" på Kvindemuseet og demonstrationer for ligestilling rundt om i byen.

Ved Kunstforeningen Gl. Strand blev dagen fejret ved at kunstner Agnete Brinch afslørede sine nye portrætter af forfatter Suzanne Brøgger, journalist Puk Damsgaard og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Kvinder, som ifølge kunstneren selv "er med til at forandre verden lige nu og her".

Siden 1975 har FN opfordret alle verdens nationer til at markere den internationale kampdag, og det blev også gjort søndag.

Herunder kan du se, hvordan dagen forløb rundt om i verden.

Frankrig

Chile

England

Rusland

Italien

Libanon

Bangladesh

Indonesien

Kirgisistan