Samfund

Vi husker alle billederne af flygtninge langs motorvejen – vil vi snart opleve det igen?

Det er lande i Sydeuropa, der kommer til at stå med 'sorteper' efter nye flygtningestrømme mod EU's grænse, lyder det fra ekspert.

Tyrkiet bedyrede fredag, at grænsen til EU nu er åben.

Det sker, fordi tyrkerne ikke mener, at de kan håndtere de flygtningestrømme, der kommer fra Idlib-provinsen i Syrien.

Åbningen af grænsen har fået flygtninge til at søge mod Grækenland. Den situation kan vække mindelser om 2015, hvor tusindvis af mennesker vandrede op gennem Europa, og en del af dem krydsede grænsen til Danmark.

Vil en lignende situation opstå i Danmark denne gang? Formentlig ikke, lyder det fra en ekspert.

Færre flygtninge

En af de klare forskelle på de to situationer er, at vi formentlig kan vente langt færre flygtninge og migranter denne gang, lyder det fra Marlene Wind, der er professor i statskundskab, international politik og EU.

Ifølge tal fra EU's grænseagentur, Frontex, ankom 340.000 flygtninge til Europa i 2015. Dengang var det blandt andet en spontan asylstrøm, som kom på grund af bombe- og kemikalieangreb i Syrien.

Men der var også migranter, som jagtede et bedre liv i Europa, fordi ”sluserne var åbne”, siger Marlene Wind og henviser til, at Europas grænser ikke var nært så lukkede som i dag.

- En masse organisererede kriminelle i Nordafrika udnyttede situationen, da Merkel sagde ”wir schaffen das” (”den her situation skal vi nok klare”, red.). EU har forpligtelse til at tage flygtninge fra krig og ikke migranter, der søger lykken. Og det var en blanding, vi så i 2015, siger Marlene Wind.

- I dag ser vi folk flygte fra Assads styre, og det betyder, at der er tale om en humanitær krise fremfor en reel migrationsbølge, tilføjer hun.

Stærkere grænsekontrol i EU

En anden væsentlig forskel på situationen nu og den i 2015 er kort sagt, at EU er blevet mere vakse ved havelågen:

- EU er blevet hurtigere til at handle. Der er jo ret stærk grænsekontrol i EU nu, så det bliver nok lande i Middelhavsområdet som Grækenland og måske Italien, der kommer til at stå med 'sorteper'. Og det er problematisk, fordi det i forvejen er meget pressede lande, siger hun.

Flere lande etablerede solide grænser i 2015. Flere husker nok pigtrådshegnet, som Ungarns premierminister satte op mod Serbien for at holde flygtninge ude.

Men også EU’s grænsesamarbejde Frontex blev styrket i 2016 som følge af den store migration, og man indgik en aftale om økonomisk støtte med Tyrkiet om, at Tyrkiet skulle holde syriske flygtninge i landet, så de ikke vandrede videre op gennem Europa.

Det er netop den aftale, der nager tyrkerne. De mener, at den økonomiske støtte kommer for langsomt, siger TV 2s korrespondent i Bruxelles, Lotte Mejlhede:

- Forholdet mellem EU og Tyrkiet er meget anspændt. Tyrkiet så dette som vejen til at komme tættere på EU - måske endda blive medlem - men det ser ingen blive en realitet mere. Derfor har Erdogan ikke længere nogen gulerod foran sig.

EU's top rejser til Grækenland

Der befinder sig 3,7 millioner asylansøgere fra Syrien i Tyrkiet, og Marlene Wind vurderer, at mange af dem vil prøve lykken i det græske.

Grækenland har lukket for al behandling af asylansøgninger i en måned, og ifølge de græske myndigheder har man stoppet omkring 10.000 flygtninge i at krydse grænsen til landet fra Tyrkiet.

EU's top tager til Grækenland tirsdag for at berolige grækerne.

- Kommissionsformanden, præsidenten for Europa-Parlamentet og lederen af Ministerrådet drager alle tre i morgen til Grækenland og siger til grækerne, at vi vil støtte jer så meget, vi overhovedet kan. Gør man ikke det, har EU selv et kæmpe problem med en flygtningekrise, der kan eksplodere igen, lyder det.