Spørgsmål om coronavirus: Smitter børn mere end voksne?

I Island har man testet bredt i befolkningen - både raske børn og voksne. Herfra ved vi, at der findes utrolig lidt virus i svælget på børn, hvor der er meget mere hos voksne. Det er de bedste dokumenterede oplysninger, vi har i øjeblikket, og der kan derfor ikke gives et endegyldigt svar.

Men indtil videre tyder det dog også på, at børnene - udover at have mindre virus - også bliver mindre syge. I Kina var det meget få børn, der blev alvorligt syge, og de ville have udgjort en endnu mindre del, hvis dem uden symptomer også var blevet testet.

Vi følger de retningslinjer, der er. For det første har vi omlagt alle vores ambulante funktioner, og det vil sige, at vi ser kun de patienter, som ikke er indlagte, men som kommer for at blive tilset, hvis det er absolut nødvendigt. Så der kommer meget færre, end der plejer at komme.

Vi har sat små sedler på sæderne, så folk sætter sig med afstand. Der er sprit tilgængelig alle vegne, vi giver ikke håndtryk, vi holder afstand patienterne i videst muligt omfang, og så vasker vi hænder både før og efter.

Hvis vi skal se patienter, som vi ved er bekræftet positive, så har vi værnemidler på, og de patienter ligger på stuer for sig selv.

Selvfølgelig er der ingen garanti for, at man ikke bliver smittet med coronavirus på et hospital, men så længe forskrifterne følges, bør man ikke være så bekymret.

Man må jo gå ud fra, at den, der tager blodprøven, ikke er syg. Altså at vedkommende ikke hoster eller nyser og på den måde ikke risikerer at smitte. Og hvis vedkommende samtidig har en grundig håndhygiejne og måske bruger handsker, burde der ikke være risiko for at sætte virus af nogen steder.

Det med at bruge maske er noget, man især ser i Asien, og det er på ingen måde dokumenteret, at det skulle være en god idé at gå med maske. Tværtimod. Hvis man er rask, kan man risikere, at virussen kan få bedre vækstvilkår bag en maske. Hvis man f.eks. kommer til at berøre sit ansigt.

Generelt smitter virus ikke via almindelig udåndingsluft, så medmindre man sidder over for en person i mindst 15 minutter og inden for en afstand af to meter, burde der ikke være nogen smitterisiko. Når man får taget en blodprøve, sker det så hurtigt, at det ikke betyder noget, at man er tættere på hinanden end to meter.

Vi regner med, at de, der går på arbejde, er raske. Vi er meget omhyggelige med at blive hjemme, hvis vi har symptomer.

Den nye virus er fundet i luftveje hos personer, der ikke har haft symptomer, men smitte sker bedst, hvis man hoster eller nyser. Så myndighederne mener, at smittespredning primært er drevet af patienter, der har symptomer.

Smitten sker mest ved kontakt med sekreter via hænder til næse, mund og øjne og ikke så meget ved indånding af dråber. Så det er ikke en brugbar beskyttelse for sygdommen, da masken kun dækker noget af slimhinden hos den raske. Derudover dækker masken ikke mod indtrængen, når den bliver fugtig. Men hvis du selv er syg, kan du sprede mindre smitte ved at bære maske. I Asien gør man det ofte af høflighed.

Det er rigtigt, at man er i øget risiko for at udvikle alvorlig sygdom, hvis man har kroniske luftvejssygdomme. Derfor har myndighederne også særligt fokus på denne gruppe. De kan selv gøre noget ved at tage deres forholdsregler, som for eksempel at holde god håndhygiejne og undgå store forsamlinger samt offentlige transportmidler i myldretiden. Men vi andre har også et ansvar for at passe på dem og undgå at smitte dem.

Virus kan kun overleve op til 48 timer uden for kroppen. I forhold til fødevarer vil man derudover normalt vaske grøntsager og gennemstege kød, inden man spiser det, så myndighederne vurderer ikke, at fødevarer udgør nogen smitterisiko.

Du kan i teorien godt blive smittet ved at røre ved en mælk i supermarkedet, men det er ikke noget, du skal bekymre dig om. Hvis du vasker hænder inden og efter, du har været i supermarkedet, så er risikoen meget lille. Det skyldes, at coronavirussen ikke er så robust. Derudover vil det kræve, at ydersiden af emballagen kommer i kontakt med det, der skal indtages.

Når du handler, er det derudover vigtigt, at du holder afstand til andre handlende og medarbejdere.

Myndighederne råder folk i risikogruppen til at blive hjemme i den udstrækning, det er muligt. Det betyder altså, at man bør undersøge, om en nabo, et familiemedlem eller en ven, der ikke selv er i risikogruppen, har mulighed for at klare indkøbene. Hvis ikke, bør man forsøge at holde en ekstra god håndhygiene ved for eksempel at overveje handsker og undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder. I butikken skal man holde afstand til andre mennesker, da dråber fra hoste og nys spreder sig i luften i op til to meters afstand. Træd nogle skridt tilbage, når du har placeret dine varer på båndet. Både for din egen og for ekspedientens skyld. 

Hunde og katte kan ikke blive smittet. Hvis du har nusset din hund eller kat meget intensivt, kan der sidde nogle rester af virussen i deres pels, men det repræsenterer ikke nogen væsentlig smittefare.

Det lyder måske mærkeligt, når man mener, at coronavirussen kommer fra flagermus. Men det skyldes, at virussen har brug for ganske særlige molekyler på overfladen for at komme ind i cellerne. Flagermus og mennesker har tilsyneladende nogenlunde ens molekyler, men det er langt fra alle andre dyrearter, der har det.

Man vil sandsynligvis ikke blive smittet, hvis man bare er gået forbi en person, som er smittet. Typisk skal man have brugt længere tid med personen. Anbefalingen er dog, at man så vidt muligt undgår kontakt til andre og holder afstand til forbipasserende.

Undlad fingerringe og falske negle. Det kan godt være, at man vasker sine hænder og spritter af, men der kan stadig sidde virus og bakterier under.

Hvis man kan løbe en tur, er man i udgangspunktet ikke voldsomt syg. Der gælder de samme regler for hygiejne og afstand for løbere som i andre sammenhænge. Man bør ikke være bekymret for smitte fra en løber.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er smitten ikke luftbåren. Den primære måde, virussen smitter på, er gennem dråber fra en syg persons spyt eller nys.

Den er stor. Der vil stadig være meget virus til stede, når vi åbner. Det er ikke gået væk i mellemtiden, men holdt nede. Det har primært raset i folks hjem. Når vi åbner, vil der igen være mulighed for, at virus kan smitte fra syge til raske. Det er en virus' natur, at den leder efter dem, der endnu ikke har været smittet.  

Det er forskelligt, hvad de forskellige masker er godkendt til, men som hovedregel kun nogle timer. Så skal de skiftes ud, fordi de samler for meget fugt op. Dermed bevarer de ikke deres filtreringsevne.

Det tager fra nogle timer og op til to døgn.

Det foregår sådan, at man ringer til egen læge for at blive henvist til en coronatest, og så foretages selve podningen på et hospital, som derefter sender svaret tilbage til den praktiserende læge.

Hvis man har symptomer og er i tvivl, om de skyldes en infektion med coronavirus eller eksempelvis en almindelig forkølelse, så skal man endelig ringe til sin læge.

Selvfølgelig gælder det først og fremmest, hvis man hører til dem, der er i kontakt med mennesker i særlige risikogrupper.

Der har været rigtigt travlt den seneste måneds tid, både hos de praktiserende læger og på hospitalerne. Men efter en omstrukturering er sundhedsvæsnet nu i stand til at håndtere epidemien.

Det sikreste vil i virkeligheden være, hvis man ved, at man HAR været smittet med coronavirus og nu er rask. For så vil man formentlig ikke være bærer af virus længere.

Det, der er så anderledes med coronavirus i forhold til andre virusinfektioner, vi kender, er, at man kan smitte, før man får symptomer. Så hvis man ikke har symptomer, og man bliver testet negativ, kan man måske alligevel godt have virussen i sig, og dermed er testen ikke korrekt negativ.

Så for plejehjemsbeboeren vil det sikreste være at få besøg af nogen, som har haft infektionen.

På nuværende tidspunkt findes der ikke sådan en test i rutineberedskabet på hospitalerne. Men det er klart, at det er noget, der arbejdes rigtigt hårdt på.

Der er givet finansiel støtte til forskning inden for analyse af antistoffer, og det foregår for øjeblikket på Statens Serum Institut.

Det er samtidig ekstremt vigtigt i forbindelse med vaccineudvikling, fordi det er dét, der skal vise, om vaccinen formår at skabe en antistof-respons hos den person, der får vaccinen. Så det er noget, som er under udvikling, og som forhåbentlig snart er klar.

Hvis samfundet begynder at åbne mere op, så må man forvente, at vi kommer til at se mere smitte, end vi gør nu. Og det betyder, at hvis man ikke har haft en coronavirus-infektion, så er man stadig i risiko for at få en.

Så jeg kan ikke sige andet, end at man fortsat skal gøre, hvad man kan, for ikke at blive smittet.

Men derfra og så til at sige at man slet ikke skal se andre, er der alligevel et stort skridt. Forhåbentlig kender man nogen, som HAR haft en infektion, og så ved man, at de formentlig ikke vil kunne smitte en. 

Hvis man vil være på den sikre side, skal man selvfølgelig stadig sørge for at holde god afstand til andre, uanset om de har haft virussen eller ej. Man kan f.eks. gå en tur udendørs og holde mindst to meters afstand.

Det kan betyde noget, hvor stor en dosis virus man bliver udsat for. Den 34-årige kinesiske læge, som døde, kan have været udsat for massivt smittepres på hospitalet, og det kan måske forklare, at han blev alvorligt syg, selvom han ikke var gammel eller svækket.

Influenza kan være farlig for gravide, men der er ikke meldinger om, at gravide bliver mere ramt end andre af den nye virus. Der er ikke rapporteret, at gravide har smittet deres foster eller selv er blevet særligt syge. Så der er ikke noget, der peger på, at gravide er en særlig risikogruppe. Normalt fører luftvejsinfektioner dog ikke til fosterskader.

Når man ser på de registrerede smittetilfælde, er der utroligt få børn iblandt. Myndighederne afviser ikke, at de kan blive smittet, men hvis de gør, forventes det at være en meget mild sygdom. Så børn ser ikke ud til at være en særlig risikogruppe.

De smittede, der har haft et alvorligt forløb, har enten været ældre eller haft forskellige kroniske sygdomme, der gør deres immunsystemer svækkede, som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, kroniske lungesygdomme eller sukkersyge. Astma er ikke specifikt beskrevet som en risikofaktor, men hvis man har astma, er det en god idé, at sørge for at den er velbehandlet med medicin.

Hvis man er ældre og ovenikøbet har en kronisk lidelse, bør man blive hjemme fra eksempelvis gymnastik eller andre aktiviteter, hvor man er mange mennesker sammen.

Er man særlig udsat, skal man i det hele taget være særlig opmærksom og henstille til, at ens omgangskreds også er det. Det kan i denne ekstraordinære periode være en god idé at melde fra til en fødselsdag, hvor der kommer mange folk, eller takke nej til besøg fra bekendte, hvis de lige har været sammen med mange mennesker.

Nej, med så kort en behandling er man ikke mere modtagelig over for coronavirus.

14. marts klokken 12.00 lukkede de danske grænser for alle udlændinge uden et "anerkendelsesværdigt formål" i landet. Det betyder ikke, at man som udlænding med job i Danmark ikke kan komme på arbejde. En dansk arbejdsplads er anerkendelsesværdig, og du skal derfor blot kunne bevise, at du er ansat. Det er imidlertidt op til politiet at vurdere, hvilke dokumenter der godtages som bevis, men et ansættelsesbevis, lønseddel eller en arbejdskontrakt vil være tilstrækkeligt.

Udenrigsministeriet meddelte 13. marts, at alle danskere, der er på rejse i udlandet, bør vende hjem hurtigst muligt. Det gælder dog ikke nødvendigvis studerende på udveklsing, da de betragtes som bosiddende i udlandet og dermed ikke decideret rejsende. Hvis ens undervisning er suspenderet, rådes man til at rejse hjem, men det er op til den enkelte studerende at vurdere, om de vil rejse hjem eller ej. Man bør dog overveje kvaliteten af landets sundhedsvæsen og tidspunktet for ens planlagte hjemrejse. Hvis man har en flybillet til den nærmeste fremtid, bør man overveje, om det vil give bedre mening at rejse hjem nu. Flytrafikken risikerer nemlig at blive ramt af mange aflysninger den kommende tid. 

Grænselukningen betyder ikke, at regeringen vil ændre muligheden for, at bornholmerne kan rejse gennem Sverige for at komme til og fra Bornholm. Molslinjen arbejder desuden på at indsætte en ekstra færge med afgange mellem Køge og Rønne, så man undgår at skulle rejse over Sverige.

Når myndighederne tager det meget alvorligt, er det, fordi den nye virus ser ud til at være meget smitsom, og fordi alle er modtagelige over for den nye virus. Ifølge myndighederne vil langt de fleste yngre og raske personer formentlig kun opleve milde, influenzalignende symptomer, hvis de bliver smittet, men den kan give alvorlige symptomer og i værste fald være dødelig for ældre og i forvejen svækkede personer. Hvis mange bliver smittet på én gang, kan det resultere i, at mange vil skulle indlægges på én gang, hvilket kan overbelaste sundhedsvæsnet.

Sundhedsstyrelsen har været ude at sige, at 10-15 procent af befolkningen kan blive smittet med coronavirussen. Det svarer til mellem 580.000 og 870.000 danskere. Det skyldes, at der er tale om en pandemi, og da det blev stemplet sådan, blev forventningen, at antallet af smittede vil blive langt større end i Kina. Det reelle antal smittede i Kina kan i dag også være større end 80.000, fordi mange stort set ikke får symptomer af betydning. I Kina er antallet af nye smittede per dag begyndt at falde, mens antallet af raskmeldte fortsat stiger. 

Det gør vi, for er der mange smittede, vil der også komme mange syge på hospitalerne. Dem kan vi tælle i stedet for og så at sige ”tælle tilbage” for at finde frem til et cirka antal smittede. 

For det første er den ikke lige så farlig - dødeligheden er meget lavere. Derudover findes den nye virus både i de nedre og i de øvre luftveje, hvor SARS mest sad i de nedre. Derfor smittede SARS mest, når patienterne var rigtig syge, mens den nye coronavirus ser ud til at give mildere symptomer og at kunne smitte med virus fra de øvre luftveje, og derfor kan den være sværere at inddæmme end SARS.

Selvom kurven ser ud til at være vendt i Kina, giver den seneste tids udvikling, hvor der bliver påvist flere tilfælde uden for Kina, grund til bekymring. Man kan håbe på, at foråret og sommeren kan bremse spredningen, men vi vil nok støde på det igen til efteråret. Så vi kommer nok til at høre om coronavirus flere måneder endnu - og måske år, da det kan blive en af de tilbagevendende virusser.

Hvis der er mistanke om smitte, skal der tages en helt særlig test på sekret fra luftvejene. Det er dog ingen selvfølge, at du vil blive testet, hvis du henvender dig med svær forkølelse, feber og hoste. Myndighederne vil fokusere ressourcerne på de mest syge borgere, og man opfordres derfor til at holde sig hjemme, hvis man har milde symptomer. Først hvis symptomerne forværres, bør du kontakte din læge. Det er vigtigt, at du udelukkende kontakter lægen telefonisk og ikke møder fysisk op. 

Det kan tage op mod seks uger at komme sig over smitte med coronavirussen. Længere, hvis man er blandt de hårdest ramte, Men lad os huske, at det er i værste fald, og at det altså godt kan gå hurtigere end det. Den første dansker blev erklæret smittet med coronavirus 27. februar, og en uge efter blev han erklæret rask. 

Det ved vi faktisk ikke endnu. Men for almindelige forkølelses-coronavirus gælder det, at man godt kan få dem igen med flere års mellemrum. Så hvis man har haft den nye virus og bliver raskmeldt, formoder myndighederne, at man måske har nogle års beskyttelse.

Forskerne har været i gang med at udvikle en vaccine, siden udbruddet af coronavirus begyndte. De håber på, at de første forsøg på mennesker kan laves inden for de næste 12 måneder. Herefter vil det tage noget tid at få vaccinen rullet ud.

Der findes ikke undersøgelser, som viser, at D-vitamin virker mod corona. Men ældre mennesker, folk, der ikke kommer meget ud i solen, eller folk, som går tildækket, kan have glæde af vitaminet for at forebygge osteoporose (knogleskørhed). Kun hvis man er i underskud af D-vitamin, bør man tage tilskud, og det skal tages efter de officielle retningslinjer svarende til ens alder eller i samråd med egen læge. D-vitamin underbygger kroppens immunforsvar, muskulatur og opbygning af knogler.

WHO angiver en dødelighed på 3,4 procent, men det gælder dødeligheden blandt de bekræftede tilfælde. Det tal er meget afhængigt af, hvem der går til læge og bliver undersøgt. Der formodes at have været mange milde smittetilfælde, som ikke er registreret, og derfor vurderer myndighederne, at dødeligheden i virkeligheden er i promillestørrelsen.

Dødelighed er i princippet antal døde i forhold til antal smittede. I skrivende stund er den ganske rigtig omkring 5,8 procent i Italien og 0,7 procent i Sydkorea. Men antallet af smittede er behæftet med stor usikkerhed og afhænger blandt andet af, hvor mange man tester. Derfor får vi meget forskellige tal rundt om i verden. Sydkorea er det land, der har testet befolkningen grundigst, hvilket kan hænge sammen med den lave dødelighed. 

En influenzaepidemi kan også være farlig for ikke-vaccinerede ældre og kronisk syge. Det er derfor, at vi gør så meget ud af at vaccinere dem hvert år. Men her er der tale om en ny coronavirus, som vi ikke har haft mulighed for at vaccinere imod på forhånd. I Italien er der nogle områder, hvor smitten med den nye coronavirus er meget udbredt, og derfor er der her også ældre og svækkede, der bliver syge og dør.

Der er ikke noget endegyldigt svar. Italien er dog et af de lande i verden, som har flest ældre indbyggere, dvs. personer over 80 år. De bor ofte sammen med yngre, som kan være smittebærere uden at have symptomer. Sådan har smitten kunnet brede sig meget hurtigt. Desuden er Italien kommet rigtigt sent i gang med at inddæmme virussen. Sundhedsvæsenet er ikke gearet til at tage sig ordentligt af så mange syge på én gang.

Det er en kombination. Der er en overvægt af ældre og folk med kroniske sygdomme, som dør. Hvis kroppen ikke har modstandskraft nok til at bekæmpe sygdommen, så er risikoen meget større. Sandsynligheden for at dø, hvis man er rask, er meget lille. Så det er en blanding af de to ting.

De døde kan være døde af noget andet, men de har haft smitten i kroppen. Vi har ikke oplysninger om, hvor mange der rent faktisk er døde af covid-19. Kun hvor mange der er døde med covid-19.

De danske myndigheder fraråder alle ikke-nødvendige rejser og henviser til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som I kan finde her. Anbefalingerne tager ikke kun udgangspunkt i smitterisiko, men også i nogle af de logistiske problemer, man kan støde på, når man tager til et land, hvor der er konstateret smitte.

Der er mange andre luftvejsvirusser i omløb på dette tidspunkt af året - blandt andet influenza. Ligesom sundhedsmyndighederne ikke tester for andre forkølelsesvirusser hos personer med mild sygdom, er der heller ikke grund til at teste for den nye coronavirus, hvis man oplever mildere symptomer, som ikke kræver lægehjælp. Tager dine symptomer til i styrke, så ring til egen læge, og beskriv symptomerne. Det er vigtigt, at det foregår telefonisk. 

Hvis landets risikovurdering skifter til rød, skal man tage hjem med det samme. Alle dele af verden, som ikke er røde, er kategoriseret som orange. Det betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser dertil, og hvis man allerede befinder sig der, råder de en til at rejse hjem med det samme. Situationen udvikler sig hurtigt nogle steder, og der kan være risiko for at strande. Alle Danmarks grænser er desuden lukket for udlændinge, og man skal derfor forvente øget grænsekontrol, når man vender hjem. 

Foruden at have været i et risikoområde eller have været i kontakt med en smittet person skal man ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer have 38 eller derover i feber samt enten hoste eller ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer, der kan give mistanke om covid-19. Er du i tvivl, anbefaler myndighederne, at du bliver hjemme og undgår kontakt med dine nærmeste. Udvikler dine symptomer sig i en sådan grad, at du har brug for lægehjælp, skal du ringe til egen læge. Det er vigtigt, at du ikke dukker op på klinikken, men får vejledning over telefonen. 

Det ved vi faktisk ikke endnu. Men der er ikke nogen grund til at tro, at coronavirus isoleret set kan blive særlig farlig. Vi kender jo allerede andre coronavirusser som forkølelsesårsag. Det, der gør den farlig i dag, er smittespredningen. Hvis mange bliver smittet på samme tid, vil sundhedsvæsenet blive overbelastet. Kommer vi dertil, vil det betyde, at de udsatte personer, som virussen kan være farlig for, ikke kan få den hjælp, de har brug for.