Samfund

Forsker: Københavns varmeforbrug fører til afbrænding af regnskov

Det københavnske fjernvarmesystem fyrer med træ, som i sidste ende fører til afbrænding af regnskov i Amazonas, siger en forsker.

I 2025 skal København efter planen være den første CO2-neutrale hovedstad i verden.

Men en forsker fra Aalborg Universitet mener, at dele af planen er direkte skadelig for klimaindsatsen:

- København er indirekte med til at skubbe til afskovningen af regnskoven i Amazonas, siger Jannick Schmidt, der er lektor i livscyklusanalyse.

Han henviser til, at Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, er begyndt at importere træflis fra Amazonas til at brænde på det nye biomasse-kraftværk BIO 4, som er en del af Amagerværket.

Områderne kunne bruges anderledes

Det træ, som HOFOR importerer, stammer fra eukalyptusplantager i det nordlige Brasilien, men ifølge Jannick Schmidt fører det alligevel til afbrænding af regnskov i resten af Brasilien.

IDC Pearl ligger til ved Amagerværket d. 20. februar 2020 med over 30.000 tons træflis fra Amazonas.

Det skyldes, at noget af træflisen, som HOFOR importerer, kommer fra landområder, som kun bruges til at dyrke træ, der skal brændes. Når man optager land til dét formål, i stedet for at bruge områderne til eksempelvis produktion af afgrøder, papir eller tømmer, skal man finde andre områder til efterspørgslen af de råvarer.

Den måde, man finder nye landområder på, er typisk ved at fælde skov, fortæller Jannick Schmidt, der har forsket i tropiske træplantagers konsekvenser for klimaet.

Biomasse fra Brasilien

Biomassen fra Brasilien er træflis fra eukalyptusplantager i delstaten Amapá.

Det fremgår af offentlige informationer om skibstrafik, at HOFOR siden midten af november har modtaget cirka 60.000 ton træflis. Det svarer til cirka fem procent af de 1,2 millioner ton træflis, som man regner med, at BIO4 skal brænde om året. 

HOFOR oplyser, at de vil hente mellem fem og ti procent af deres træflis i Brasilien. 

Fældning og afbrænding af regnskoven betyder også mere CO2 i atmosfæren.

Mistede sin ananasmark

TV 2 har mødt bonden Jose Oliviera, der bor i Amazonas. Hans historie er et godt eksempel på, hvordan Københavns import af biomasse hænger sammen med afbrænding af regnskoven.

Jose Oliviera havde en ananasmark tæt på de plantager, hvor der gror eukalyptustræer, som ender med at blive til varme i københavnske radiatorer.

Jose Oliviera kigger på det stykke land, der engang var hans ananasmark. Han tabte retten til landet til virksomheden Amcel, der driver eukalyptusplantager og sælger træflis til Danmark.

Virksomheden, som eksporterer træflisen til Danmark, mente, at Jose Olivieras ananasmark var på deres jord, og i retten vandt de rettighederne til jorden.

Det var et hårdt slag for Jose Oliviera:

- Det er barskt, fordi vi har mistet alt. Vi har intet tilbage. Det var ananasmarkerne, jeg levede af, siger han.

Har du overvejet at rydde et stykke skov for at dyrke nogle nye ananas?

- Hvis jeg havde energien til det, så ja.

Fra ananasmark til afskovning

Hvis Jose Oliviera skulle rydde noget skov, ville han være en forsvindende lille brik, men mekanismerne er de samme i det store billede, forklarer Jannick Schmidt:

Eukalyptusplantagen i den brasilianske delstat Amapa, som Københavns modtager træflis fra.

- Når en ananasplantage bliver overtaget af biomasseproduktion, så skal de ananas produceres et andet sted. Når vi har brug for mere land, skal det nok blive skaffet – og det foregår ved afskovning, siger Jannick Schmidt.

616 kvadratkilometer skov forsvundet

Sidste år var afskovningen af Amazonas den højeste i mange år. Eukalyptusplantagerne ligger i delstaten Amapa, hvor der generelt er mindre afskovning end i andre delstater, der også hører til Amazonasregionen.

Siden 2004 er der ifølge officielle tal fra den brasilianske regering afskovet et område på 616 kvadratkilometer i Amapa. På grafikken herunder kan du se, hvordan den afskovning ligger i forhold til eukalyptusplantagen i området Porto Grande:

Afskovning Brasilien

HOFOR: Lille risiko for afskovning

HOFOR skriver i en mail til TV 2, at de mener, at risikoen for, at plantagen i Brasilien fører til afskovning, er lille.

Forklaringen er en smule teknisk:

Den brasilianske virksomhed, som eksporterer træflisen til HOFOR, hedder Amcel.

En skovarbejder er i gang med at fælde eukalyptustræer i den nordlige brasilianske delstat Amapa. Træ herfra ender som vedvarende energi i de Københavnske varmeapparater.

Og Amcels primære forretning er egentlig at sælge træflis til papirproduktion.

- På biomasseområderne ville det være mere bæredygtigt at producere fødevarer

Andre Pereira, skovingeniør Amapa Statsuniversitet

For selvom virksomheden tjener penge på arealer, som bruges til biomasseproduktion til eksempelvis Danmark, så har man også arealerne som en slags buffer, der kan inddrages, hvis efterspørgslen på papir stiger.

Derfor kan man - ifølge HOFOR - ikke bruge arealerne til at dyrke ananas. Hvis områderne var brugt til ananas, skulle man rydde et nyt skovområde, når efterspørgslen på papir stiger igen, skriver HOFOR.

Lokal ekspert: Mere bæredygtigt med fødevarer

Det er den slags komplicerede analyser, som Jannick Schmidt er ekspert i, og han er uenig med HOFOR:

- Det mest klimavenlige ville være at producere fødevarer eller lade naturen være i fred på de arealer, som de bruger til biomasseproduktion, siger Jannick Schmidt.

En skovingeniør på det lokale statsuniversitet i Amapa - og som tidligere har arbejdet for Amcel - er enig:

- På biomasseområderne ville det være mere bæredygtigt at producere fødevarer til at forsyne Amapa, siger Andre Pereira.

Bæredygtig betyder ikke klimavenlig

Uenigheden om, hvorvidt biomassen fra Brasilien er klimavenlig eller det stik modsatte, bunder i, at det, som HOFOR kalder bæredygtig biomasse, ikke nødvendigvis er klimavenlig biomasse.

Dét mener Klimarådet.

Størstedelen af Danmarks vedvarende energi kommer netop fra afbrænding af træ – og ikke vindmøller, som de fleste danskere fejlagtigt tror.

Det meste af det træ, vi brænder af, importerer vi fra udlandet. Men ligesom med træet fra Brasilien er der ikke nogen garanti for, at træet ikke skader klimaet, selvom energiselskaberne kalder det bæredygtigt.

Energibranchen har selv lavet kriterierne for, hvornår biomasse er bæredygtigt, og de kriterier siger eksempelvis ikke noget om, at biomassen ikke må føre til skovrydning. Det er blot noget, der skal ”tilstræbes”.

Behov for nye bæredygtighedskriterier

Klimarådet mener derfor, at man bør opstille nogle klare mål og kriterier, så man kan være sikker på, at biomasse ikke fører til skovrydning:

- Der kan være noget problematisk i biomassen fra Brasilien. Bæredygtighedskriterierne, som de er konstrueret i dag, tager ikke i tilstrækkelig grad højde for de problemer, der kan være af indirekte ændringer i arealanvendelsen. Man bør arbejde for at gøre dem bedre, siger Jette Bredahl Jacobsen, der er medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.