København brænder træ fra Amazonas for at hjælpe klimaet

Torsdag ankom skibet IDC Pearl til Amagerværket i København. Ombord var 32.117 tons træflis fra Brasilien, som skal brændes af som vedvarende energi til københavnernes radiatorer.

Træet stammer fra plantager, der engang var en del af Amazonas cerrado. Det er et område med tropisk skov og savanne, som er rigt på dyre- og planteliv. Men den brasilianske cerrado er under pres på grund af afskovning.

- Det lyder forrykt, siger tidligere teknik- og miljøborgmester i København for Enhedslisten Morten Kabell, som var ansvarlig for kommunens klimaplan, dengang man vedtog at udbygge Amagerværket med mere afbrænding af træ.

Han fortæller, at han blev lovet, at træet ville komme fra Danmark eller lande tæt på.

- Vi har alle sammen set billederne af Amazonas. Vi ved, hvor vigtigt det er at passe på biodiversiteten i de områder. At man så transporterer træ derfra og herop til den rige verden, for at vi kan holde varmen i vores lejligheder - det er simpelthen imod enhver form for sund fornuft, siger Morten Kabell.

Første CO2-neutrale hovedstad

I 2015 vedtog Københavns Kommune at bygge et nyt biomasseværk som en del af Amagerværket. Biomasseenergi er hovedsageligt træ, som bliver brændt af. Selvom det udleder CO2, bliver biomasse regnet som CO2-neutralt i Danmarks klimaregnskab. Det kan du læse mere om i denne artikel:

Se også

Dansk topembedsmand opdagede bogføringsfejl 14 år for sent: I teorien kunne Danmark brænde hele Amazonas og kalde det CO2-neutralt

Det nye biomasseværk på Amager hedder BIO4, og det er en hjørnesten i Københavns plan om i 2025 at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden.

Nogle kritikere i Brasilien mener dog ikke, at det er bæredygtigt træ.

Stort miljøproblem

Træet fra Brasilien kommer fra en eukalyptusplantage på størrelse med Lolland i den nordlige brasilianske delstat Amapá.

Det er cirka 30 år siden, at man omdannede den naturlige tropiske skov og savanne til plantager, men alligevel mener en skovingeniør fra det lokale universitet, at det er et problem for biodiversiteten i dag:

- Det er ikke bæredygtigt, fordi det er en monokultur. Man forstyrrer dyrearter, som er afhængige af jorden, mikroorganismer, svampe, bakterier, insekter. Alt dette påvirker områdets biodiversitet. Det er et stort miljøproblem, siger Odilon Portal, der arbejder som analytiker i skovafdelingen på Amapás statsuniversitet.

Unik biodiversitet

I Danmark er professor i biodiversitet på Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning også skeptisk over at kalde det importerede træ for bæredygtigt.

- Den brasilianske cerrado har en unik biodiversitet, som er under pres, så det er meget problematisk at have plantager med eukalyptus, hvor ingen hjemmehørende arter kan leve, siger Jens-Christian Svenning, som har forsket i Amazonas-området.

Han pointerer, at det vigtigste er, at man ikke fælder yderligere områder af den brasilianske cerrado:

- Men anden prioritet - hvis vi skal løse biodiversitetskrisen - er at få gendannet de her store områder, der er blevet afskovet – blandt andet for at lave eukalyptusplantager, siger Jens-Christian Svenning.

Træet skulle komme fra EU

Amagerværket er ejet af Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), som tidligere har været opmærksom på problemer med bæredygtighed, når man importerer træ langt fra Danmark.

I 2016 oplyste HOFOR, at træflisen til BIO4 ”først og fremmest indkøbes fra nærliggende EU-lande". Dette begrundes i, at det er helt afgørende at sikre bæredygtigheden af den biomasse, der indkøbes. Det vurderes, at dette vil være nemmere at sikre ved flisindkøb i nærliggende EU-lande.

Ovenstående fremgår af den såkaldte VVM-rapport, som var en del af ansøgningsprocessen om at opføre værket.

At man alligevel importerer træet fra Brasilien kommer fuldstændigt bag på Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Mette Annelie Rasmussen, som også var med til at vedtage opførelsen af BIO4.

- Det er jeg rigtig overrasket over at høre – og også noget chokeret. For det var ikke det, som var aftalen, fortæller hun.

HOFOR: Biomassen er bæredygtig

Firmaet Amcel, som producerer biomassen i Brasilien, skriver i en mail til TV 2, at de overholder alle regler om, hvor meget land man skal bevare urørt i en plantagedrift. Derudover understreger virksomheden, at den gør meget for at sikre biodiversiteten i områderne ved siden af plantagerne.

HOFOR understreger også, at biomassen er bæredygtig:

- Vi skal sikre bæredygtig biomasse til BIO4, og det skal vi gøre fra steder, som er certificerede og i orden. Vi får fortrinsvis biomasse fra Europa, men vi får også fra andre steder, siger forsyningsdirektør i HOFOR, Jane Egebjerg Andersen.

To politikere, der var med til at vedtage opførelsen af BIO4, fik det indtryk, at aftalen var, at man ikke skulle importere træ fra lande som Brasilien. De kritiserer jer for, at I gør det alligevel. Hvad er jeres kommentar til det?

- Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at vi skal have kullet ud af byen. Vi skal have bæredygtig biomasse ind, og det gør vi ved at source fra forskellige steder fra Europa og andre steder, siger Jane Egebjerg Andersen.

Bekymret for Københavns grønne regnskab

I det materiale, som Mette Annelie Rasmussen og resten af borgerrepræsentationen fik udleveret, da HOFOR anmodede om en lånegaranti på fem milliarder kroner til opførelsen af BIO4, stod der også:

- Vi udvælger leverandører og leverandørlande, der har styr på skovdriften.

Se også

Danmarks klimaregnskab er 'svindel', lyder kritik fra internationale forskere

Det mener Mette Annelie Rasmussen er forkert, når man kigger på situationen i Brasilien i dag:

- Jeg er meget bekymret for den biomasse, der kommer fra Brasilien, og jeg er meget bekymret for den certificering, de laver. Især når vi ved, hvordan det står til lige nu med ulovlig afskovning. Så jeg er meget bekymret for Københavns grønne regnskab, siger Mette Annelie Rasmussen.

Afskovning slog nye rekorder

Hun henviser til, at afskovningen af regnskoven Amazonas i 2019 var den højeste i over ti år. Det viste de brasilianske myndigheders egen satellitovervågning, men landets præsident, Jair Bolsonaro, kaldte tallene for løgn og fyrede lederen af det kontor, som lavede tallene.

Bolsonaro blev netop valgt på en agenda om at fjerne beskyttelsen af skovene til fordel for kommercielle aktiviteter. Han har givet amnesti til folk, der ulovligt fælder regnskoven, og han har markant svækket de tilsynsmyndigheder, som skal forhindre afskovningen.

- Det er jo oplagt forkert, at Brasilien har styr på skovdriften af de kæmpestore områder med naturskov og savanne, som jo år for år svinder ind, og med særlig høj hastighed efter at Bolsanaro kom til. Effekten er stærkt negativ ikke bare for biodiversitet, men også for skovenes funktion for klimaet, siger Jens-Christian Svenning.

HOFOR understreger, at det firma, de handler med, lever op til kravene om bæredygtighed, men forsyningsdirektøren ønsker ikke at svare på, om hun mener, at Brasilien er et land med "tjek på skovdriften", som HOFOR skrev til de københavnske politikere:

- Jeg bryder mig ikke om formuleringen. Vi skal have kullet ud af byen. Vi skal have bæredygtig biomasse, og det kommer fra firmaer, som har tjek på det, de laver, og er certificerede, siger Jane Egebjerg Andersen.