Samfund

Ægtefæller forhindrer indvandrerkvinder i at tage job - minister er klar til at ændre systemet

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job.

Fremover skal indvandrere i højere grad yde, før de kan nyde godt af sociale ydelser i Danmark.

Sådan lyder det nu fra udlændinge og -integrationsminister Matthias Tesfeye (S), der vil gøre op op med det nuværende aktiveringssystem:

- Der er brug for en helt ny logik. Det er ikke nok bare at skrue på det nuværende system, siger han til TV 2.

- Derfor kommer vi fra regeringens side til at fremlægge forslag, som betyder, at i stedet for at få en ydelse, som man så bagefter kan blive aktiveret for, så får man mulighed for at deltage i et integrationsprogram, og i det omfang, man så deltager, vil man få penge udbetalt per time, man deltager. Deltager man ikke, er der ingen penge. Vi er nødt til at fortælle disse familier, at man ikke starter tilværelsen i Danmark i det sociale sikkerhedsnet. Man starter tilværelsen i Danmark i sving.

Indvandrerkvinder kommer ikke i job

Udmeldingen kommer efter offentliggørelsen af en undersøgelse foretaget blandt jobcentermedarbejderne i København. Her svarer hver tredje adspurgte ifølge Berlingske, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for et pres.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Undersøgelsen om negativ social kontrol er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 388 medarbejdere på jobcentre i Københavns Kommune. Det fremgår ikke, hvor mange der er blevet spurgt.

Det er forskningsvirksomheden Als Research, der står bag undersøgelsen, der er lavet for Københavns Kommune.

Borgmester er overrasket og rystet

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Vi har igennem årene talt om, at der kunne ligge en barriere her, som vi nu har fået afdækket på et validt grundlag. Men jeg er overrasket og rystet over, at det er så omfattende et problem, som rapporten nu viser, siger hun til Berlingske.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative sociale kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ifølge avisen ud til at være særligt udsatte.

Man kan ud fra undersøgelsen ikke sige, hvor mange kvinder der menes at blive udsat for social kontrol, eller hvilken betydning det har for deres jobsituation.

Ifølge Berlingske er det i forbindelse med undersøgelsen beskrevet, at den sociale kontrol som minimum må tillægges "nogen" betydning for kvindernes jobsituation.

Bliver gal

Til avisen siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at undersøgelsen gør ham vred.

- Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler.

- Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv, siger han til Berlingske.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige kvinder ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 procent. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.