Station 2

Sara Omar efter dokumentar: - Jeg er chokeret over, at jeg ikke er chokeret

Sara Omar udgav i 2017 romanen 'Dødevaskeren', der blandt andet beskriver kvindeundertrykkelse, social kontrol, æresdrab og "en muslimsk kvindefornedrende voldskultur". I 2019 udgav hun 'Skyggedanseren' med samme tema. TV 2

Vil vi social kontrol til livs, skal der menneskerettigheder på skoleskemaet, mener Sara Omar. Kvinderne skal lære, at de har ret til at leve frit.

Da forfatteren Sara Omar så dokumentaren 'Min livsfarlige familie', som blev sendt på TV 2 torsdag aften, blev hun både chokeret og ked af det.

Ked af det, fordi dokumentaren beskrev to alvorlige sager om social kontrol og æresrelaterede forbrydelser. Og chokeret, fordi intet af det, hun så i programmet, chokerede hende.

- Det er jo som taget ud af min litteratur. Det er præcis det, jeg har hørt, oplevet, set og selv overlevet.

Ære er i disse miljøer det, der findes mellem kvindens ben

Sara Omar, forfatter

Sara Omar udgav i 2017 sin debutroman, ’Dødevaskeren’, som er inspireret af hendes eget liv, der har været præget af vold, overgreb og undertrykkelse.

Hun råbte op, sagde fra og blev en stemme for de undertrykte i Danmark. Og hun er glad for, at dokumentaren kan være med til at øge fokus på problemet med social kontrol i minoritetsfamilier.

- Jeg forstår godt, at folk tænker, det kun er noget, der foregår i Mellemøsten, og at det intet har med dem at gøre. Men det foregår her i vores samfund. I Danmark. Det foregår i hele Vesten, siger hun.

Det sker ifølge hende, blandt andet fordi patriarkatet har meget at skulle have sagt i den mellemøstlige kultur. Drenge opdrages til at være manden i huset, som overvåger og straffer kvinderne, hvis de krænker familiens ære.

- Ære er i disse miljøer det, der findes mellem kvindens ben. Hvis hun ikke passer på, har hun krænket familiens ære. Derfor er hun allerede som lille pige pålagt nogle forpligtelser, som er svære at leve op til. Hun har ikke særlig mange rettigheder og slet ikke på lige fod med mændene.

Ministeren vil sætte ind tidligere

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har efter dokumentaren lovet, at der vil blive fremlagt nye initiativer i bekæmpelsen af negativ social kontrol.

- Jeg tror, at et bredt flertal i Folketinget vil kunne blive enige om nye skridt, der kan hjælpe de her ofre. Både dem, der er sluppet ud, men også de mange, der stadig befinder sig i miljøer, hvor de er underlagt voldsom vold og psykisk vold, sagde Mattias Tesfaye torsdag til TV 2.

Der er ingen konkrete tiltag på tale endnu, men ifølge ministeren vil man blandt andet se på muligheden for at ruste fagpersoner til at sætte tidligt ind over for problemerne. For eksempel når børn ikke deltager i fritidsaktiviteter eller svømning i skolen.

Men Sara Omar mener, at der er grund til at starte et andet og mere grundlæggende sted, hvis vi som samfund vil hjælpe de unge kvinder, der lever under ekstrem social kontrol.

I mange tilfælde får kvinden hjælp, og så står manden tilbage og finder en ny kvinde, han kan undertrykke og hundse rundt med

Sara Omar

- Vi skal banke på folks dør og lære dem om menneskerettigheder. Du slår ikke dine børn, du indskrænker ikke deres rettigheder, og det er absolut ikke i orden at ønske, at din datter bliver begravet levende, bare fordi hun er en pige, siger forfatteren.

Hun mener, at menneskerettigheder bør være et modul på skoleskemaet. For selv i familier, hvor børn og voksne tager en uddannelse, er negativ social kontrol et problem.

Samfundet skal støtte, så de kan finde mod

I Danmark findes der flere steder, hvor unge kvinder kan søge hjælp, hvis de er underlagt social kontrol. Blandt andet på Red - Center mod æresrelaterede konflikter. Her findes der både rådgivning og safehouses, hvor man kan flytte ind, hvis man flygter fra undertrykkelse eller æresrelaterede konflikter.

Men det er kun de allerstærkeste, der når dertil. Ifølge eksperter er der mange unge kvinder og mænd, der ikke søger hjælp, selv om de bliver udsat for alvorlig og uretfærdig behandling og godt ved, det er forkert.

- De er bange for, hvad der sker dem, hvis de siger fra. Vi er som samfund nødt til at forsikre dem om, at der er hjælp at hente, hvis de råber højt, siger Sara Omar.

Hun har selv mærket, hvad det kan have af konsekvenser at bryde ud - og tilmed stille sig frem og fortælle om det i offentligheden. Sara Omar lever i dag under PET-beskyttelse.

Vi skal også hjælpe mændene

Selvom indsatsen for at hjælpe og støtte kvinderne er vigtig, kan den på ingen måde stå alene, mener Sara Omar. Vi er også nødt til at tage fat i mændene.

Red safehouse

Føler du dig truet, eller er du på flugt fra æresrelateret vold, kan du ringe til Reds hotline på 70 27 76 66. Telefonen er åben døgnet rundt alle ugens dage

- I mange tilfælde får kvinden hjælp, og så står manden tilbage og finder en ny kvinde, han kan undertrykke og hundse rundt med. Det er der, vi som system fejler. Vi skal hjælpe manden med at forstå, at her i Danmark behandler vi kvinder ordentligt.

Derfor er mødrene også en vigtig del af løsningen:

- Mødrene har et ansvar for, hvordan de opdrager deres sønner. Hvis de opdrager dem til, at de skal respektere kvinder, at deres søstre er på lige fod med dem, så er vi allerede nået langt. Mange af de her små drenge, der vokser op og bliver voldelige mænd, bliver altså også opdraget af kvinder, siger Sara Omar.

I december sidste år modtog Sara Omar Menneskerettighedsprisen for sin kamp for kvinder og børns rettigheder, og i januar 2020 modtog hun De Gyldne Laurbær for sin anden roman, ’Skyggedanseren’.