Samfund

Fik tårnhøje karakterer og valgte læreruddannelsen: – Jeg er mere end et gennemsnit

Flere studerende nikker genkendende til, at der ligger et forventningspres på deres skuldre om, at de ikke må 'spilde' deres gode gennemsnit.

Medicin, psykologi, statskundskab og jura er de fire uddannelser, der står øverst på ønskelisten hos de gymnasieelever, som har det højeste snit.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ærgrer sig over tallene.

Hun er bekymret for, at de unge søger ind på netop disse uddannelser, fordi de føler sig presset til det på grund af forventninger om, at de ikke må 'spilde' deres flotte karaktergennemsnit på en uddannelse, som kræver et mindre gennemsnit, end det de har opnået i gymnasiet.

Fik 11,8 i snit og valgte læreruddannelse

Michael Bjerring har gjort, netop som ministeren efterlyser. På trods af et karaktergennemsnit på 11,8 valgte han læreruddannelsen, som ikke kræver et nær så højt snit.

Den lærerstuderende giver ministeren ret i, at unge i dag tænker for meget i 'høje' og 'lave' uddannelser. Selv troede han også, at han skulle bruge sit snit til en af uddannelserne, der kræver et højt snit.

– Det er noget, vi er opdraget med – hvis du har gode karakterer, så skal du stile efter universitetet, i stedet for hvad du brænder for, siger han.

– Men jeg er mere end et gennemsnit.

Det var da også med en vis hovedrysten, at Michael Bjerrings valg om at blive folkeskolelærer blev mødt.

Selv ude på den skole, hvor han var lærervikar inden sin uddannelse, forstod de ikke, hvad han ville som lærer, hvis han kunne være et andet sted og tjene mange af penge, fortæller han.

Så mange søger ind på de fire uddannelser

I et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fremgår det således, at 30 procent af studenterne med et gennemsnit på 9,1 eller derover fra gymnasiet søgte ind på enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi som deres førsteprioritet i 2019.

Konsekvenser for kvote 2-studerende

På medicinstudiet på Københavns Universitet er der flere af de studerende, der kan nikke genkendende til det forventningspres, som ministeren og Michael Bjerring henviser til.

Christopher Schönberg Petersen kan godt nikke genkendende til, at man kan føle sig presset til at vælge bestemte uddannelser. Video: Sofie Sparre

– Jeg tænkte, at nu havde jeg klaret mig godt igennem gymnasiet, og jeg ville gerne udnytte mit snit. Og fra samfundet følte jeg, at der var en forventning om, at nu når jeg havde et godt snit, så skulle jeg også bruge det til at få en høj uddannelse, siger Christopher Schönberg Petersen.

Line Høffner, som læser på fjerde semester på medicinstudiet, kom ind på studiet på kvote 2. Hun føler, at det forventningspres, der ligger på dem med de højeste snit, gør det ekstra svært for kvote 2-studerende at komme ind på drømmeuddannelsen.

Line Høffner måtte tre år på idrætsstudiet inden hun kunne komme ind på medicin. Video: Sofie Sparre

– Der er helt klart noget prestige i at læse uddannelserne med de højeste snit, og det er også helt klart det, der har gjort det svært for sådan én som mig at komme ind, siger Line Høffner.

– Som kvote 2-studerende er det svært at få lov til at læse det, man virkelig drømmer om, fordi der er nogen, der vælger at læse noget, kun fordi de har snittet til det.

Kommende medicinstuderende: Læger har stort ansvar

Maike Andrea Andersen Schaafsma vil gerne bruge sit gode gennemsnit til at læse medicin.

Én af de, der står over for at skulle vælge uddannelse, er Maike Andrea Andersen Schaafsma, som går i 3.g på Aalborghus Gymnasium.

Efter sommerferien håber hun på at begynde på medicinstudiet.

– Jeg har altid været interesseret i at arbejde med mennesker og at hjælpe andre. Derfor vil jeg gerne være læge, siger hun.

Adspurgt om hun ikke lige så godt kunne blive sygeplejerske, når nu hendes motivation for at blive læge er at hjælpe andre, siger hun:

– Det kunne jeg godt. Men grunden til, at jeg gerne vil være læge, er, at der følger et større ansvar med, og så er der behandlerrollen, som man ikke i så høj grad har som sygeplejerske.

En rangorden, der er svær at gøre op med

Maike Andrea Andersen Schaafsma mener ikke, at det er mærkeligt, at det er netop medicin, psykologi, statskundskab og jura, som de fleste med et højt snit går efter.

– Det er jo fire uddannelser, der kræver et højt snit. Men det er da lidt synd, at det er sådan, siger hun og uddyber:

– Karakterer er jo ikke alt. Et højt snit er ikke det eneste, der gør dig til en god læge. Derfor kunne en optagelsesprøve måske være en god idé, så man også kan bedømmes ud fra andre kvalifikationer.