Samfund

Se billederne: Stormen ramte Europa

Regn og voldsom vind skabte søndag oversvømmelser flere steder i Europa, ligesom at fodboldkampe blev aflyst.

Masser af regn og vindstød af orkanstyrke ramte søndag adskillige lande i det nordlige Europa.

I Storbritannien var uvejret skyld i, at omkring 30.000 husstande i det østlige England stod uden strøm. Sportsarrangementer blev aflyst, og både tog og fly blev aflyst.

Også i Tyskland skabte stormen store trafikforstyrrelser. Deutsche Bahn indstillede flere af sine fjerntog i det nordvestlige Tyskland, og hundredvis af flyafgange blev aflyst. Deriblandt i Frankfurt, Berlin og München.

I Holland blev omkring 120 fly til og fra lufthavnen Amsterdam Schiphol aflyst, mens lufthavnen i Bruxelles i Belgien indstillede 60 flyvninger.

I Irland blev strømforsyningen til omkring 14.000 boliger afbrudt, og der blev målt vindstød op til stormstyrke ti.

Her kan du se en række billeder fra søndagens uvejr.

En bus evakuerer borgere i Amsterdam, efter stormen ramte byen.
En ung mand læner sig ud over en kanal i strid modvind i Harlingen i Holland.
"Fodgængerzonen slutter" står der på skiltet i Hebden Bridge, West Yorkshire, i England.
Det er kun lige muligt at skimte taget af en bil i vandmasserne i Mytholmroyd i det nordlige England.
Den tyske togtrafik blev også hårdt ramt af stormen, de kalder Sabine, og er først rigtigt i gang igen mandag formiddag. På billedet er banegården i Dortmund.
Store bølger rammer Plobannalec-Lesconil i det vestlige Frankrig.
En kitesurfer udnytter de voldsomme vinde i det nordlige Frankrig nær byen Calais.
Nok meget fint, at man er fået væk fra levende lys i fyrtårnene.  Her er det i Newhaven i det sydlige England.
Flere steder blev træer revet op med rode. Her er det i Hoogezand i Holland.
Tre personer som i den grad er "glasset halvt fyldt"-typer ved Broad Haven i Wales.
Etihad Stadium, hjemmebane for Manchester City, var ekstraordinært tomt søndag, efter kampen mellem Manchester City og West Ham blev udskudt.