Samfund

Mormor i bøn til regeringen: - Hvorfor skal min datter og hendes børn dø i Syrien?

I 2014 rejste en ung, dansk kvinde ind i Islamisk Stats område i Syrien. Lige siden har hendes mor kæmpet for at få hende hjem.

Et lille cirkustelt står ved siden af små og store bamser, der sidder skulder ved skulder på en træbænk. På den ene væg hænger en hylde fyldt med farverige børnebøger – på en anden en knage med tasker.

Værelset er spækket med legetøj.

Men det står alt sammen uberørt. For børnene, legetøjet er tiltænkt, befinder sig mere end 4000 kilometer væk.

- Tøjet er blevet for småt, og legetøjet er yt, siger kvinden, der bor i huset. Hun er 58 år og mormor til en pige på tre år og en dreng på fire.

Men hun har aldrig mødt dem.

For børnebørnene er født i det borgerkrigshærgede Syrien og kender stort set ikke til andet end livet i en fangelejr.

- Hver evig eneste dag forestiller jeg mig, at jeg sidder med dem i mine arme, og jeg forestiller mig, at de er trygge og i sikkerhed. At vi er sammen, og at jeg kan se min datter i øjnene og sige: ’Vi klarede den,’ siger kvinden.

En 58-årig kvinde fortæller om de forhold, som hendes datter og børnebørn bor under i en fangelejr i Syrien. Video: Jonas H. R. Moestrup

Kvinden optræder anonymt af hensyn til sin egen og sin families sikkerhed.

Chikane og trusler

Dette er den 58-årige kvindes fortælling om, hvorfor børneværelset står tomt.

Vi skal spole tiden cirka ti år tilbage, forklarer hun. Dengang boede kvinden sammen med sit eneste barn – en pige i starten af tyverne - som efter at have læst dele af koranen, var konverteret til islam.

De første år begyndte datteren at gå med tørklæde. Senere valgte hun at iklæde sig niqab, der dækkede hele ansigtet, når hun færdedes uden for hjemmet.

Moren blev overrasket over den nye klædedragt, men var ikke bekymret – hun respekterede sin datters valg. Datteren var troende, men ifølge moren ikke ekstrem.

- Jeg kunne ikke se noget dårligt eller negativt i det overhovedet, siger kvinden. Men det var der andre, der kunne.

- Der blev råbt 'sorte spøgelse' og 'skrid hjem til dit land', fortæller kvinden om de oplevelser, datteren ofte havde, når hun gik på gaden.

Det udviklede sig, og kvinden fortæller, at hendes datter oplevede at blive skubbet og slået, ligesom deres hjem blev udsat for hærværk. Ifølge kvinden forsøgte nogen på et tidspunkt endda at køre dem ned.

Årene gik, og chikanen tærede på familien.

- Man kan leve med det i noget tid, men det kunne ikke blive ved. Det påvirkede os psykisk.

Selvom mor og datter flyttede væk fra kvarteret, fortæller kvinden, at chikanen fortsatte. Først da datteren stoppede med at komme hjem til sin mor, holdt det op.

Troede medier løj om Islamisk Stat

Militante islamister fra Islamisk Stat, da de kører ind i byen Raqqa i Nordsyrien i 2014

I det tidlige forår i 2014 hejste Islamisk Stat sit sort-hvide flag over den nordsyriske by Raqqa, og i løbet af foråret løb terrororganisationen den irakiske hær over ende i storbyen Mosul.

Midt i den syriske borgerkrig udråbte Islamisk Stat sit kalifat, der omfattede store områder af både Syrien og Irak.

Medier over hele verden rapporterede om organisationens frygtindgydende fremgang, mens sympatisører strømmede til Syrien for at blive en del af kalifatet.

Imens talte den 58-årige kvindes datter om begivenhederne med venner både i Danmark og Syrien. Samtalerne om kalifatet fascinerede hende.

- Min datter begynder at snakke mere og mere om det. Jeg siger til hende: ’Jamen, jeg synes da, de snakker om, at det er farligt og sådan nogle ting i Syrien.’ Så siger hun: ’Dem, der er dernede, siger, at det er slet ikke sådan. Medierne lyver’.

Den 58-årige kvinde havde svært ved at sige sin datter imod.

- Det er svært at henvise til medier, når hun kan henvise til samtaler, hun har med folk dernede fra. Der kommer jeg ligesom til kort. De bør jo vide det, siger hun. De er der. De befinder sig i det. De siger, at hun ikke skal tro på, hvad medierne siger, fortæller hun.

En 58-årig kvinde fortæller om de tanker hendes datter gjorde sig, inden datteren rejste til Syrien i 2014. Video: Jonas H. R. Moestrup

- Hun var naiv

Et islamisk land hvor man kunne dyrke sin tro med ligesindede trosfæller. Det var den forestilling, datteren havde af Islamisk Stat, fortæller hendes mor. Hun lukkede mediernes beskrivelser ude.

Datteren var ifølge moderen påvirket af chikanen i Danmark og talte i stigende grad om at besøge Syrien – planen var at besøge landet i et par uger.

- Hendes venner fortalte hende, at hun kunne rejse dertil blot for et par uger. Hun omtalte det nærmest som en chartertur til Mallorca.

Men den fortælling kunne ikke være mere forkert.

- Hun var dybt, dybt, dybt naiv. Dum. Så kort kan det siges.

Datteren ringede først til sin mor, da hun var taget af sted.

Børneværelset i kvindens hus har stået klar i tre år.

"Mor, jeg vil hjem"

Alt, hvad datteren havde hørt om Islamisk Stat, var forkert, fortæller kvinden, der talte i telefon med sin datter flere gange kort efter ankomsten til Syrien.

- Hun var bange. Hendes stemme rystede, og jeg kunne høre, hun var angst. ’Mor, jeg vil hjem,’ sagde hun.

Datteren oplevede det som et stort bedrag. Den 58-årige kvinde fortæller, at datteren fik taget sit pas og andre id-kort, og at alle telefonsamtaler blev overvåget.

- Jeg forstod, at det var alvor. Jeg fandt frem til nogen, der påstod, de kunne hjælpe hende ud. Men de talte om pengesummer, som jeg ikke var i nærheden af at kunne betale.

Trods overvågningen, havde kvinden løbende telefonisk kontakt med sin datter, der befandt sig hos Islamisk Stat.

Flugtforsøg fra Syrien

Raqqa og andre vigtige byer blev udsat for voldsomme bombardementer fra efteråret 2014 og flere år frem. Billedet her er fra 2017.

I sensommeren 2014 begyndte Islamisk Stat for alvor at sprede sin propaganda på internettet, blandt andet videoer af halshugninger af flere vestlige journalister.

En koalition af vestlige og arabiske lande blandede sig i den syriske konflikt og påbegyndte voldsomme bombardementer i Islamisk Stats territorium.

Imens, fortæller kvinden, havde hun løbende telefonisk kontakt med sin datter, der fortalte om bomberne og krigshandlinger helt tæt på der, hvor hun befandt sig i Syrien.

Undervejs blev datteren gift med en udenlandsk mand. I 2015 blev hun mor til en dreng og cirka et år efter til en pige.

Første udgave af Islamisk Stats propagandablad kaldet Dabiq, der udkom i juli 2014 og proklamerede, at kalifatet var tilbage.

Den 58-årige kvinde blev mormor, og desperationen for at få sine familiemedlemmer hjem voksede. Men hun vidste godt, at de danske myndigheder ikke kunne hjælpe med at få datteren ud af Islamisk Stats territorium.

Hun fortæller, at hun i slutningen af 2015 fik kontakt til en person, der sagde, at han måske kunne hjælpe datteren og børnebørnene ud af Islamisk Stat.

- Hele processen var meget omstændig og tog over et år. Jeg snakkede med forskellige mennesker, men jeg var hunderæd. Det handlede om min datter, og jeg sidder og snakker med mennesker, jeg ikke kender eller stoler på.

Planen var ifølge kvinden, at datteren og hendes børn skulle flygte fra Islamisk Stat. En dag i maj 2017 skulle det ske.

- De bliver kørt ud og væk. De skal op til grænsen til Tyrkiet og ind i landet. Det er aftalen.

Islamisk Stat mistede i efteråret 2017 kontrollen over sin vigtigste by i Syrien, Raqqa. Kurdiske styrker angreb byen på land, mens koalitionen bombede fra luften.

Er de levende eller døde?

Efter flere dages nervepirrende rejse, hvor kvinden havde kontakt med smuglerne flere gange, troede hun endelig, at hendes datter og børnebørn var på vej ud af Syrien.

De nåede grænsen til Tyrkiet.

- De er der næsten. Men der bliver de så fanget og holdt tilbage i en uge.

Smuglerne havde ifølge den 58-årige kvinde snydt familien. I stedet for at tage dem med over grænsen, blev datteren og de to børn overleveret til det kurdiske selvstyre i Syrien.

- I flere måneder vidste jeg ikke, om de var døde eller levende, eller hvad der var sket.

Udenrigsministeriet blev kontaktet, og ifølge kvinden meddelte ministeriet, at familien var fundet, og man ville gøre alt for at få dem ud.

Knap tre år i fangenskab

Børn i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, hvor den danske kvinde og hendes børn har befundet sig i mere end to år. Januar 2020.

I løbet af sommeren og efteråret 2017 blev både Raqqa og Mosul befriet. Islamisk Stat var svækket og havde mistet store dele af sit territorium.

De kurdiske styrker - med koalitionen i ryggen - spillede en stor rolle i bekæmpelsen af terrororganisationen, men med befrielsen fulgte også tusindvis af fanger fra Islamisk Stat.

Kurderne oprettede flere store fangelejre, herunder al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien, hvor kvinder og børn blev placeret.

Efter otte måneder i fængsel blev datteren og børnebørnene flyttet til sidstnævnte lejr. En lejr, hvor der ifølge flere humanitære organisationer, er mangel på basale fornødenheder som mad, rent vand og adgang til lægehjælp.

- Da hun ankommer til lejren, taler jeg i telefon med hende for første gang i otte måneder. Hun siger til mig: ’Mor, jeg troede, du var død, hvorfor er der ikke nogen, der er kommet for at hente os? Hvorfor er der ikke nogen, der har tjekket, at vi er okay?’. Hun forstår det ikke.

Kvinden viser TV 2 et skab med 14 mapper, der indeholder korrespondancer med Udenrigsministeriet og International Røde Kors. Hun forklarer, at hun gjorde alt for at få nogen til at hente sin datter ud.

Korrespondancen viser, at ministeriet gentagende gange har meddelt, at man vil hjælpe med at få hendes datter og børnebørn hjem.

Men intet skete. Imens forværredes situationen for datteren og børnene, der nu har været fanget i knap tre år.

- De har overlevet skyderier, bomber og gasangreb. Men det her, det overlever de ikke, hvis de ikke får hjælp nu, siger den 58-årige kvinde.

Syrien Al_Roj

Vurdering lever op til regeringens egen politik

I Danmark kom den socialdemokratiske regering til magten i foråret sidste år. Med magtskiftet håbede den 58-årige kvinde, at den nye regering ville sætte skub i processen for at hente hendes nu 30-årige datter og børnebørn hjem.

Særligt da en hårdt såret 13-årig dansk dreng blev reddet ud af Syrien, troede hun, at der ville ske noget.

Med hjemkomsten af drengen og senere en forældreløs baby, har den offentlige debat om danske statsborgere og deres børn i de syriske fangelejre bredt sig.

I et skab holder den 58-årige kvinde styr på de mange korrespondancer hun har haft med myndigheder og organisationer efter hendes datter tog til Syrien.

Mens flere af regeringens støttepartier kræver, at Danmark henter børnene ud af Syrien, har regeringen lagt en anden linje:

Kun hvis en individuel vurdering viser, at børnene er i fare for at dø, eller hvis børnene er i risiko for at få alvorlige, varige mén, vil Danmark hente dem hjem.

4. december sidste år foretog Udenrigsministeriet ifølge TV 2s oplysninger en vurdering af den 58-årige kvindes børnebørn. Den viste, at de er i risiko for at få alvorlige, varige mén.

Det undrer kvinden – når vurderingen netop lever op til regeringens egen politik – at Udenrigsministeriet endnu ikke har hentet børnene hjem.

Hvorfor skal min datter og børnebørn dø?

Ingen af de involverede ministerier ønsker at svare TV 2 på, hvorfor børnene ikke er hentet til Danmark. I en mail skriver Udenrigsministeriet, at man ikke kommenterer enkeltsager.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere meldt ud, at der ikke vil blive hentet flere børn ud af Syrien.

- Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne, sagde statsministeren i november til Ritzau.

En 58-årig kvinde fortæller om de forhold, som hendes datter og børnebørn bor under i en fangelejr i Syrien. Video: Jonas H. R. Moestrup

Den 58-årige kvinde anerkender, at hendes datter selv har ansvar for sin situation.

- Hun træffer et valg, og hun erfarer, at det valg, hun har truffet, var katastrofalt. Og så forsøger hun at finde en vej ud, og det skal hun have hjælp til.

Kvinden har svært ved at forstå, hvorfor ingen vil hjælpe og retter et spørgsmål til politikerne:

- Hvorfor skal min datter og hendes to børn dø i Syrien? Hvorfor? Hvorfor gør I ikke noget? Jeg forstår det ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere. Hvem skal jeg bede om hjælp?

Hvorfor skal Danmark hjælpe din datter, når hun selv har valgt at rejse derned?

- Fordi hun er dansk statsborger.

Ifølge Justitsministeriet befinder der sig cirka 30 børn i alderen 0-14 år med dansk statsborgerskab eller tilknytning til Danmark i de kurdiske fangelejre al-Hol og al-Roj i Syrien.