Coronavirus

Myndighederne klar til at sende danskere i karantænelejr for coronavirus

Sandsynligheden for, at ny coronavirus kommer til Danmark, er kun blevet større siden udbruddets start, vurderer Sundhedsstyrelsen.

I Tyskland sidder de på en flyvestation nær Stuttgart. I Frankrig er de indlogeret på et ferieresort ved middelhavskysten. Og i Storbritannien er de indlagt på et hospital i det nordlige England.

Frygten for spredning af ny coronavirus har fået flere af vores europæiske naboer til at isolere de borgere, de har hentet hjem fra Kina.

Og samme form for lejre kan vi også risikere at se i Danmark. Det fortæller direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, i talkshowet 'Lippert på TV 2 News.

- Der ligger allerede karantæneplaner klar i skuffen, siger han.

- Det er de fem regioner, som har ansvaret for at opdatere planerne løbende, og hvor faciliteterne skal ligge, kan også ændre sig. Det kan være en nedlagt sygehusbygning eller en kaserne, forklarer han videre.

Hjemmekarantæne fortsat den bedste løsning

Både Tyskland og Storbritannien har hentet op mod 100 statsborgere hjem fra Hubei-provinsen i Kina, hvor det første udbrud af coronavirussen blev registreret. Søndag hentede Danmark 11 statsborgere hjem, og de sidder nu alle i karantæne i deres egne hjem.

Men skulle antallet af potentielt smittede danskere nærme sig de 100, så vurderer Søren Brostrøm, at også Danmark vil lave lejre. Han holder dog fast i, at hjemmekarantæne foreløbigt er den bedste løsning.

- Ved store karantænefaciliteter er mange mennesker samlet, og de synes måske ikke, det er lige sjovt at sidde dér i 14 dage. Folk begynder måske at blive urolige, og der kan være nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger, man skal tage hensyn til, som man ikke skal ved hjemmekarantæne, siger han og fortsætter:

- Lige nu drejer det sig om ganske få danskere, og derfor har vi mulighed for at lave en meget finmasket vurdering af dem alle sammen. Hvis det havde været over 100, havde vi nok gjort det anderledes.

Danskere kan være smittet

Antallet af smittede på verdensplan er i skrivende stund over 17.600, mens mindst 494 er døde af virussen, der ofte resulterer i en svær lungebetændelse.

Vi kan sagtens have danskere med smitte fra Kina. Det kan vi ikke udelukke.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Tallet er støt stigende, og det har fået det europæiske agentur for smitsomme sygdomme (ECDC) til at skærpe beredskabet. Det samme har Sundhedsstyrelsen, der vurderer, at der nu er en moderat risiko for, at virussen kommer til Danmark.

- Alle de danskere, vi har testet, er testet negativ, så vi regner ikke med, at de har det.

Men I er ikke sikre?

- Vi kan sagtens have danskere med smitte fra Kina. Det kan vi ikke udelukke.

Ingen grund til bekymring

Blandt andet peger Sundhedsstyrelsen på, at der skal tages højde for inkubationstiden fra smitte til symptomer. En smittet person bliver ikke nødvendigvis testet positiv i det øjeblik, personen er blevet eksponeret for virussen. Gennemsnittet for inkubationstiden er syv dage, men symptomerne kan vise sig helt op til 12 dage senere. Derfor isolerer man de danskere, som er i risiko for at være smittet, i 14 dage.

I alt 14 danskere er blevet evakueret fra Kina ad to omgange. Derudover er en dansk kvinde på vej i ambulance fra Belgien, hvor hun de seneste dage har været indlagt på et militærhospital og testet for ny coronavirus. Tests har vist, at hun ikke var smittet. Alligevel har de danske sundhedsmyndigheder valgt, at kvinden skal i isolation på Aarhus Universistetshospital i Skejby, hvor hun igen skal testes for sygdommen.

Søren Brostrøm understreger dog, at der ikke er grund til at være bekymret:

- Tværtimod. Vi lægger bare et ekstra forsigtighedsniveau ind. Både for patientens skyld, men også i forhold til sygehuset og resten af samfundet. Man skal huske på, at det er en sygdom, vi gør alt, hvad vi kan, for ikke at få ind i Danmark.

Værd at vide om coronavirus

Hvad er sandsynligheden for, at jeg har været smittet med coronavirus?

Sandsynligvis temmelig stor, hvis du da altså nogensinde har været forkølet.

Coronavirus er nemlig en familie af forkølelsesvira, der hærger slimhinderne i næse og hals hos en stor del af befolkningen om vinteren.

De fleste af dem er uskadelige og bliver nedkæmpet af kroppens immunsystem i løbet af nogle dage. Der findes imidlertid flere forskellige slags coronavirus, og fordi familien er en såkaldt RNA-virus, har den evnen til at mutere og tilpasse sig, så den lettere smitter.

Nogle dyr kan også blive smittet med coronavirus, og det er, når dyr smitter mennesker med muteret virus, at det kan blive farligt.

Hvorfor kan man dø af den nye coronavirus?

Den nye coronavirus, der har fået navnet 2019-nCoV, ser ud til at være farligere end en almindelig forkølelsesvirus, fordi den angriber de nedre luftveje.

En forkølelse sætter sig normalt kun i hoved og hals, men 2019-nCoV angriber lungerne.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er symptomerne feber, hoste, stakåndethed og åndedrætsbesvær. I svære tilfælde kan man få lungebetændelse, vand i lungerne, nyresvigt og dø af sygdommen.

Hvor bange skal jeg være for at dø af virussen?

Sandsynligvis ikke ret bange.

27. januar var der 2744 smittede personer og 5794 med mistanke om smitte af den nye sygdom. Af dem er 81 døde af sygdommen.

Så med mindre der sker en alvorlig udvikling i sygdomsforløbet, er dødeligheden for den nye coronavirus på cirka tre procent. Til sammenligning er dødeligheden for influenza på cirka én procent.

Dødeligheden for MERS og SARS, der er søstersygdomme til den nye coronavirus, ligger på henholdsvis 35 og 11 procent af de smittede.

Hvor smitsom er sygdommen?

Formentlig temmelig smitsom.

Selvom den nye virus, 2019-nCoV, formentlig stammer fra dyr, smitter den fra menneske til menneske. Forskerne arbejder på højtryk for at finde ud af, hvor smitsom den er, og finde det såkaldte R0 for den nye virus.

R0 er et udtryk for, hvor mange mennesker en inficeret person smitter i gennemsnit. Almindelig influenza har i gennemsnit en R0 på 1,28, mens Den spanske syge, der tog livet af milloner i 1920'erne, har en anslået R0 på 1,80.

Estimater for den nye coronavirus ligger ifølge WHO på mellem 1,4 og 2,5, mens et hold forskere fra Lancaster University i Storbritannien har gennemført en undersøgelse, der viser, at R0 for den nye sygdom er helt oppe mellem 3,6 og 4,0.

Hjælper det på risikoen at bære maske?

Formentlig ikke ret meget.

Ifølge David Carrington, der er virolog ved St George’s University i London, sidder maskerne for løst til at kunne beskytte mod luftbårne vira og bakterier. Det siger han til BBC.

Maskerne kan dog formentlig beskytte mod dråber fra host og nys samt mod de bakterier, vi har på hænderne, når vi rører os selv i ansigtet.

Ifølge WHO er det vigtigt at vaske hænder ofte, at holde sig for munden med albuen, når man nyser, og at undgå kontakt med folk, der nyser og hoster.

Er sygdommen farligere for mænd?

Ifølge de første undersøgelser kunne det godt se sådan ud.

Blandt dødsofrene for sygdommen ser der ud til at være en overvægt af ældre mænd, skriver New York Times.

Avisen har gennemgået informationer om de syge fra den kinesiske regering, og ifølge data herfra ser sygdommen ud til at være farligst for ældre mænd, der har problemer med helbredet i forvejen.

Da sygdommen blev opdaget, var 30 af de første 41 smittede mænd. Gennemsnitsalderen for de første smittede var 49 år, viser et studie af sygdomsudbruddet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Hvor kommer sygdommen fra?

Slanger mistænkes for til dels at være årsag til udbruddet.

De kinesiske myndigheder har nemlig sporet det første udbrud af sygdommen til et fiskemarked i byen Wuhan, som 27 af de første 41 smittede havde besøgt.

Hvad der skete på markedet har fem kinesiske forskere forsøgt at finde ud af. Deres undersøgelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Medical Virology.

Ifølge kineserne så den nye virus i første omgang ud til at stamme fra flagermus, men da de så nærmere på virussens genetiske kode, opdagede de tegn på, at den også kan stamme fra en slange.

Vilde slanger i Kina jager flagermus, og der blev solgt slanger på fiskemarkedet i Wuhan, så de kinesiske forskere tror, at den nye virus stammer fra en flagermus, der har smittet en slange, der så har smittet et eller flere mennesker.

Er det farligt at spise kinesisk mad?

Ikke i Danmark.

Men hvis man er i Kina og besøger fødevaremarkeder, opfordrer verdenssundhedsorganisationen WHO til, at man undgår rå eller delvist rå produkter fra dyr. Det samme gælder kontakt med levende dyr og overflader, som dyrene har berørt.

Ifølge WHO bør man desuden udvise forsigtighed, hvis man håndterer råt kød, mælk og organer fra dyr i de berørte områder i Kina.