Samfund

Fiskere i oprør over kameraovervågning: - Ingen vil overvåges 24 timer i døgnet

Tiltaget med overvågning skal ifølge regeringen være med til at få antallet af torsk til at stige i de danske farvande.

Som protest mod kameraovervågning er 41 danske fiskekuttere sejlet fra Hals til Aalborg fredag morgen.

Fiskerne er utilfredse med, at Danmarks regering - som den eneste i EU - vil pålægge fiskerne i Kattegat, at der skal kameraovervågning på fiskekutterne.

Det betyder, at myndighederne ved hjælp af eksempelvis kameraovervågning vil kontrollere, hvilke arter der bliver fanget i et forsøg på at forbedre vilkårene for især torskebestanden.

Fiskerne mener, at kameraovervågningen er et tegn på generel mistillid til fiskerne fra politikerne.

- Der er jo ikke nogen mennesker, der kunne tænke sig at blive overvåget 24 timer i døgnet. Vi er jo på båden hele tiden, siger Thomas Christiansen, som er fisker og talsmand for den gruppe fiskere, der fredag er sejlet til Aalborg.

Allerede nok kontrol

Han mener, at den overvågning, der allerede finder sted i dag, er fyldestgørende. Fiskerne bliver i forvejen kontrolleret med GPS og stikprøver.

- I dag er vi satellitovervågede, så de har styr på, hvor vi er på kortet. Og hver gang vi hiver, sætter og fisker, melder vi ind, hvad vi fanger, og hvor vi fanger det henne. Det gør vi adskillige gange om dagen, siger han.

Ifølge fiskeriminister Mogens Jensen (S) er det fiskene, der skal overvåges - ikke fiskerne. Det argument giver Thomas Christiansen dog ikke meget for.

- Hvis du har en båd med fire-fem kameraer på, så kan det være svært at undgå ikke at fange fiskeren også.

Fiskeriordfører: Vi gør det for torskens skyld

Kasper Roug, som er fiskeriordfører for Socialdemokratiet, kan godt forstå, at det føles overvældende og ubehageligt at skulle overvåges.

- Aftalen er indgået for at beskytte torskebestanden, som har det rigtig dårligt. Det er derfor, vi har taget det her tiltag, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Fiskerne har ret i, at de ikke kan undgå at blive filmet af kameraerne, men de filmer på dækket - ikke i kabyssen. Og de, der kigger på optagelserne, er fuldstændig ligeglade med, om fiskerne har gule eller orange waders på.

Brodne kar

Tiltaget med overvågning skal være med til at få antallet af torsk til at stige i de danske farvande. Det kommer, efter EU’s medlemslande og EU-Kommissionen har indgået en aftale om fiskekvoterne i 2020 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Den elektroniske monitorering indføres i bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Her har internationale eksperter anbefalet, at man i 2020 slet ikke må fange torsk. Men det vil lukke fuldstændig ned for fiskeri af eksempelvis jomfruhummer i Kattegat, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.

Derfor har Danmark valgt at følge en anbefaling fra EU-Kommissionen, der fastlægger en bifangstkvote på 130 ton. Til gengæld indføres altså kameraovervågning for at sikre en langsigtet, bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.

Selvom fiskerne fremover skal overvåges, er der ikke tale om, at politikerne ikke stoler på dem, lyder det:

- Vi har i den grad tillid til fiskerne - men der er altid brodne kar. Nogle fiskere lader sig måske friste af at smide de små fisk, som de får ind ved bifangsten, ud igen, fordi de ikke er så meget værd. Og det er det, vi prøver at stoppe, siger Kasper Roug.