Dyrkning af avocado ødelægger fredet region

Produktionen af avocado skaber grønne ørkener og forurener vandløb, lyder det fra miljøorganisationer i Colombia.

"Blodavocado."

Det er ikke just et udtryk, der har vundet indpas i det danske sprog. Men i visse colombianske regioner er det sådan, miljøorganisationer omtaler den lille grønne frugt, der bliver mere og mere populær i Danmark.

Fra 2007 til 2018 er salget af avocadoer i Coops butikker tredoblet, viser en opgørelse fra Coop Analyse. Europæernes totale forbrug nærmer sig 500.000 ton årligt ifølge det hollandske importcenter CBI.

Avocadoen er en såkaldt superfood, der er fyldt med næring i form af enkeltumættede fedtsyrer. Frugten lovprises af instagrammere og bloggere, og den hører sig til i enhver velanrettet rawfoodsalat.

Men den vestlige begejstring er ikke uden omkostninger.

”Blodavocadoer” er uønskede af lokale

Danske supermarkeder importerer avocadoen fra latinamerikanske lande, herunder Colombia. Her er begejstringen for avocadoen til at overse hos miljøorganisationer.

- Vi kalder dem blodavocadoer, siger Néstor Ocampo, direktør for miljøforeningen Cosmos i Quindío-regionen. En henvisning til de såkaldte bloddiamanter i Afrika, der har været med til at ødelægge lokalsamfund ved at finansiere borgerkrige.

- Afgrøderne forgifter vores vandløb. De bruger glyphosat og fipronil, fortsætter han.

En Hass-avocado fra Netto importeret fra Colombia via Holland.
En Hass-avocado fra Netto importeret fra Colombia via Holland. Foto: Mie Olsen

For nyligt fandt han en fisk, der var død af fipronil, som er et kemisk insektbekæmpelsesmiddel anvendt af landmænd.

- Vi opfordrer miljøorganisationer til at vise folk i andre lande konsekvenserne af det, de spiser.

Néstor Ocampo tager jævnligt skoleelever og socialarbejdere med ud i bjergområdet nær byen Salento i Quindío-regionen for at vise følgerne af det skadelige landbrug.
Néstor Ocampo tager jævnligt skoleelever og socialarbejdere med ud i bjergområdet nær byen Salento i Quindío-regionen for at vise følgerne af det skadelige landbrug. Foto: Mie Olsen

Ét kilo avocado = 283 liter vand

Néstor Ocampo er bekymret, fordi der i de senere år er blevet opkøbt meget jord til avocadoproduktion i området.

Alene sidste år steg Colombias eksport af avocadoer med næsten 50 procent. I alt blev der eksporteret lidt over 34.000 ton avocado i 2019, hvoraf 95 procent gik til Europa, viser tal fra det colombianske landbrugsministerium.

Der anvendes kemikalier på avocadotræer ved de øvre flodbassiner af Quindío-floden. Vandet strømmer ned fra bjergene og forsyner over halvdelen af regionens borgere. Men kemikalierne ødelægger vandets kvalitet, siger Néstor Ocampo.

Samtidig forbruger avocadotræerne en masse vand, hvilket kan tørre slugterne og grundvandsmagasinerne.

Rydning af træer i byen Salento i Quindío-regionen.
Rydning af træer i byen Salento i Quindío-regionen. Foto: COSMOS Foundation

I gennemsnit skal der tilføres 283 liter vand for at producere et kilo avocadoer. Der kræves væsentligt mere vand i tørre områder.

- I Pijao (landsby i Quindío-regionen, red.) er vi i fare for at miste vores selvbestemmelse over vand til multinationale selskaber, som dyrker enkeltafgrøder i vores region, siger Mónica Florez.

Hun er medstifter af Pijao Cittaslow Foundation, som kæmper for at bevare det naturlige landskab i Quindío-regionen, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Det kræver ifølge hende, at udenlandske selskaber, der køber jord til fremmede afgrøder, skal smides på porten. Og det er en lang og sej kamp for de lokale, mener hun.

Firmaer rykker ind fra Chile

Det er især chilenske firmaer, der investerer i jord i Quindío. Chile har nemlig udpint en stor del af egen jord.

Landet kom i vælten i de danske medier, da Danwatch for et par år siden afslørede, hvordan floderne tørrede ud i den avocadoproducerende provins Petorca.

Nu opkøber firmaer fra Chile jord i Colombias kafferegion. Og de lokale frygter for konsekvenserne, fordi de har set, hvordan det er gået i nabolandene.

- Vi har dyrket kaffe altid, og vi er bange for at gå over til en anden type afgrøde, fortæller landmand Manuel Maldonado.

Kaffebonden Manuel Maldonado.
Kaffebonden Manuel Maldonado. Foto: Mie Olsen

Han dyrker traditionelt landbrug med kaffe og bananer. Men der er et problem: Priserne på kaffe er faldet gevaldigt.

Derfor promoverer lokale politikere og erhvervsledere i Armenia, som er hovedby i Quindío-regionen, investering i avocadofarme fra udenlandske selskaber.

Ifølge Manuel Maldonado er det dog ikke nemt for lokale at lægge produktionen om til avocado. Det koster godt 400.000 pesos (svarende til lidt over 800 danske kroner) for et træ, som først giver afkast efter et par år.

Har man samlet kapital til at investere i en plantage, er der sjældent overskud til at prioritere miljøvenligt sprøjtemiddel. Det fortæller den lokale avocadobonde Juan Pablo Gómez, som påpeger, at det kan koste op til syv gange mere for biologisk sprøjtemiddel end den kemiske udgave.

**

A demonstrator displays a Colombian national flag during a protest as a national strike continues in Bogota, Colombia November 27, 2019. REUTERS/Carlos Jasso
A demonstrator displays a Colombian national flag during a protest as a national strike continues in Bogota, Colombia November 27, 2019. REUTERS/Carlos Jasso Foto: Carlos Jasso / Ritzau Scanpix

Perspektiv: Korruption og manglende kontrol

Siden underskrivelsen af Washington-konsensussen i 1989 har Colombias regering åbnet dørene for udvinding af naturressourcer. Skatteraten for udenlandsk ejerskab er lav, og den højreorienterede regering satser stort på investering udefra. Landet er attraktivt at dyrke afgrøder i. Det er nemlig varmt året rundt, og Colombia rummer en stor biodiversitet.

Samtidig lider Colombia under store problemer med korruption. Det betyder, at der uddeles miljøtilladelser med lempelig hånd, ligesom kontrollen i bedste fald er mangelfuld. Derfor sker der store skader på naturen, og de, som kæmper imod, gør det med livet som indsats. Colombia har nemlig i mange år været et af verdens farligste lande at bo i for miljøaktivister.

***

Grønne ørkener

Hass-avocadoen, som er den sort, vi hyppigst spiser i Danmark, er en såkaldt enkeltafgrøde. Det betyder, at den skal dyrkes alene.

I Quindíos bjerge, hvor der før var blandet skov og vegetation, har selskaberne ryddet store arealer, der nu ligger øde hen - kun beboet af avocadotræer.

- Vi kalder dem grønne ørkener, fordi de er ubeboelige for alle andre oprindelige livsformer fra området. Avocadoproduktionen gør jorden mere syrlig. Landskabet ændrer sig også, siger Néstor Ocampo.

Når land ryddes på et bjerg, skaber tyngdekraften problemer:

- Der er øget risiko for erosion og jordskred, hvis dækket af vegetation forsvinder, fortæller biolog Brigitte Baptiste. Bjergene har brug for skove til at holde terrænet.

Med Hass-avocadoens indtog i regionen er både plante- og dyreliv i fare, siger Monica Flórez.

Hun frygter, at Quindíos godt 300 fuglearter vil blive ramt. Det samme vil pink cedertræ, ligesom flere pattedyr vil miste deres habitat. For eksempel er pungrotten allerede begyndt at flytte ned mod byerne.

- Der er én basal ting her, og det er land og vand. Vi kan ikke leve af penge, siger hun.

Salling vil fortsætte import

Hvad siger danske importører til udmeldingerne fra de bekymrede miljøorganisationer i Colombia?

Hos Salling Group, som inkluderer Netto, der sælger avocadoer fra Colombia, er man bekendt med problematikken om miljøbelastning og ressourceforbrug ved produktion af avocado.

Men det er ikke nok til at udelukke handel med bestemte lande, mener virksomheden.

- I stedet skal vi arbejde for og medvirke til, at forholdene bliver bedre. Vi har i Salling Group stort fokus på vores hollandske avocadoleverandør, der blandt andet leverer fra Colombia. Herunder dialog om miljø, belastning og sociale forhold, der er kritiske i Colombia, siger talsmand for Salling Group Kasper Reggelsen.

Artiklens forfattere har fået tilskud fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje, som kan søges af alle, der vil lave formidling om forholdene i udviklings- og vækstlande til den danske befolkning.