28-årig vælger at være alene og vil ikke misforstås som ensom
28-årige Camilla Lærkesen kan føle sig mest ensom, når hun er sammen med andre.
Fredag aften reserverer hun til sig selv. Mens en stor del af hendes jævnaldrende buldrer bælgøjede ud i nattelivet, drikker hun et glas vin derhjemme. Alene.
Og 28-årige Camilla Lærkesen nyder det. Ligesom hun nyder at gå i biografen alene og at rejse alene.
- Det er helt naturligt for mig, fordi jeg godt kan lide mit eget selskab, siger hun.
Vi taler tit om ensomhed. Og med god grund. Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsundersøgelse viser, at seks procent af den danske befolkning ofte er uønsket alene.
Camilla Lærkesen kan godt føle sig ensom i visse situationer. Særligt, når hun sidder selv derhjemme på en sommerdag og kan høre gennem vinduet, at andre folk er ude og være sociale med hinanden.
Men hun nyder også sin alenetid. Det har hun lært. Også selvom hendes omverden tolker det som noget negativt.
- Jeg elsker at møde nye mennesker. Jeg er ikke ensom. Men ofte er der nogen, der spørger, om jeg har social angst eller er menneskesky. Men det er jeg slet ikke, siger Camilla Lærkesen.
Mangler ikke selskab
Camilla Lærkesen mangler ikke venner, siger hun. Og hun kan godt lide at være sammen med dem. Måske går de til fest, måske ud og spise.
Når den 28-årige retoriker fra Hellerup er social, tilpasser hun sig ofte, hvad hendes medmennesker har lyst til. Og derfor føles det befriende nogle gange at være for sig selv. For så kan hun gøre, hvad hun vil, når hun vil.
Camilla Lærkesen kan have svært ved at føle sig tilpas, når hun eksempelvis går i byen med sine veninder en aften, hvor hun egentlig helst bare vil være derhjemme. Så ved hun ikke helt, hvad hun skal gøre af sig selv, og det kan give hende en følelse af ensomhed.
- I virkeligheden tror jeg, at jeg er mere tilbøjelig til at føle mig ensom, når jeg er sammen med andre, kun fordi jeg føler, at jeg burde være det, siger hun.
Unge er mest ensomme
Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser, at de unge i løbet af 2010’erne er gået hen og blevet den aldersgruppe, hvor flest ofte er uønsket alene. Før var det de ældste danskere.
Michala Nielsen, formand for Ventilen Danmark, der hjælper ensomme unge på frivilligcentre landet over, siger, at alle har forskellige socialt behov. Nogle lader op sammen med andre, mens andre gør det alene.
Men der er også nogle, der føler det meget grænseoverskridende at indrømme, at de faktisk er ensomme. Og for nogle kan ensomheden gøre, at man møder andre med skepsis, siger hun.
- Når du er langvarigt ensom, sker der kemiske forandringer i din hjerne, der gør, at du møder andre mere skeptisk. Det gør, at du forventer, de ikke vil dig. Og så føler du ikke for at gå ud og danne relationer, siger Michala Nielsen.
Camilla Lærkesen føler sig ikke langvarigt ensom. Hvis hun har lyst til at være sammen med andre, har hun menneskerne i sit liv til at gøre det. Men folk kan godt opfatte hende som ensom, når hun fravælger det sociale.
Og det billede af, at det kan være vanskeligt at vælge at være alene, kan Michala Nielsen fra Ventilen Danmark godt genkende. For det er en tendens i tiden, at vi skal være udadvendte.
- Der er en forventning om, at vi som unge skal præstere – også i det sociale. Og på de sociale medier ser man jo alle andre være sociale hele tiden. Så der er en forventning – også hos den unge selv – om, at det skal spille, siger Michala Nielsen.
Tosomhed, ensomhed, alenehed?
Det har heller ikke altid været nemt for Camilla Lærkesen at lytte til sit behov for at være alene.
Da hun var yngre brugte hun undskyldninger som, at hun havde hovedpine, når hun ville hellere ville være alene end social.
Først da hun gik på universitetet, lærte hun at stå ved sit behov for alenetid.
Siden har hun startet en blog, ’Bevidst introvert’. Her deler hun ud af sine egne erfaringer og rækker ud til andre, der har det som hende.
Og hun gør det, fordi hun tror, der sidder mange unge derude, der ligesom hende har oplevet, at det er svært at vælge at være alene.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at det skal være tabubelagt at være alene. Vi har bare heller ikke rigtig ordene for det i sproget. Vi er vant til, at tosomhed er godt, og ensomhed er skidt. Og jeg kunne savne, at vi havde et ord midtimellem. Sådan noget som alenehed. Som en god ting, siger Camilla Lærkesen.