Samfund

Det kan give to års fængsel at håne et nationalflag – men paragraffen er ikke brugt i 74 år

Sidst, en person blev dømt efter paragraf 110e, var i Københavns Byret i 1936. TV 2 / TV 2

I dag vægter ytringsfrihed højere, og der skal noget helt særligt til for at blive dømt for at håne et nationalflag, siger strafferetsekspert.

Den kinesiske ambassade i København kræver en undskyldning fra Jyllands-Posten. De er utilfredse med en - ifølge dem - hånende satiretegning af det kinesiske flag, som mediet bragte i mandagens avis.

Og faktisk findes der en paragraf i dansk lovgivning, der siger, at sådan en tegning kan være ulovlig.

Ifølge straffelovens paragraf 110e kan man blive straffet med bøde eller fængsel op til to år, hvis man ”offentligt forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke”.

Det er dog ikke en paragraf, der bliver brugt i vid udstrækning i dagens Danmark, fortæller Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet.

- I gamle dage havde man stor respekt for landes flag. Det har man stadig, men det er blevet mindre, siger hun til TV 2.

Satiretegningen af coronavirus på det kinesiske flag af Jyllands-Postens tegner Niels Bo Bojesen i Jyllands-Posten udgave mandag den 27. januar 2020.

Alle har ytringsfrihed

Lektor Trine Baumbach udtaler sig ikke om konkrete skyldspørgsmål, men hun siger, at når man generelt vurderer, om paragraffen er gældende, tager man udgangspunkt i, at alle har ytringsfrihed.

- Hvis man har fulgt med i medierne igennem årene, har man også kunne se, at det at afbrænde flag er blevet meget almindeligt i forbindelse med demonstrationer, siger hun.

- Så der skal noget helt særligt til for at blive dømt efter paragraffen.

Ifølge lektoren findes der ingen offentliggjorte, trykte domme af nyere tid, og vi skal mange år tilbage for at finde de seneste retssager, hvor paragraffen blev taget i brug.

Nærmere bestemt 74 år.

Hånede sovjetisk nationalflag

I 1936 i Københavns Byret var en 21-årig mand tiltalt for at have taget et sovjetisk flag ned fra facaden af en bygning ved Vesterport for derefter at forhåne det.

Bygningerne blev på dagen brugt af Sovjetunionens handelsdelegation til at markere årsdagen for Den Russiske Revolution i 1917.

Hvordan den unge mand skulle have forhånet nationalflaget, bliver ikke uddybet i domsafsigelsen. Men det resulterede i en bøde på 100 kroner for overtrædelse af paragraf 110e.

Sønderrev hagekorsflag

I en to år ældre dom fra 1934 er omdrejningspunktet også et nationalflag. Nemlig det tyske hagekorsflag.

Et kommunistisk folketingsmedlem omtalte ved et møde i Aabenraa 7. august 1933 flaget som et ”morderflag”, og foran de fremmødte havde han ”sønderrevet en skibsvimpel” med et hagekors på.

Ifølge domsafsigelsen henviste forsvaret dog til, at hagekorsflaget den augustdag endnu ikke kunne anses som en fremmed stats flag eller et anerkendt nationalmærke.

Det bekræftede en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der blev fremlagt i retssagen. Her fremgik det, at hagekorsflaget først var et anerkendt nationalflag en måned senere.

Derfor blev folketingsmedlemmet frifundet.

Ikke hensigten at håne

I Jyllands-Postens satiretegning er der derimod tale om Kinas anerkendte nationalflag.

Chefredaktøren for dagbladet, Jacob Nybroe, har tirsdag flere gange understreget, at tegningen ikke havde til hensigt at håne det kinesiske nationalflag:

- Den her tegning er, modsat mange andre satiretegninger, en illustration af, hvad verden er optaget af lige nu, siger han.

Han afviser at give den kinesiske ambassade i København den undskyldning, de kræver.