Eksperter kritiserer udbytte-notat fra Rigsrevisionen
Skattestyrelsens forlig med bagmænd i udbyttesagen var lovligt, siger Rigsrevisionen. Men forklaringen giver ingen mening, siger eksperter.
Rigsrevisionens vurdering af lovligheden af det omdiskuterede forlig i udbyttesagen møder kritik fra forskere i forvaltningsret.
I et nyt notat om sagen konstaterer Rigsrevisionen, at det var lovligt, da Skattestyrelsen gik med til at betale en bøde på 110 millioner i et civilt forlig med bagmænd i udbyttesagen. En bøde, som ellers var givet til bagmændenes bank.
Rigsrevisionen begrunder det med, at der er lovhjemmel i Finansministeriets Budgetvejledning. Konkret henvises der til en bestemmelse, der siger, at staten godt må betale en bøde, som den er blevet idømt i en retssag.
Afvises af professorer
Men den bestemmelse kan ikke bruges, lyder kritikken.
- Det er banken, der er idømt bøden, som den danske stat så har valgt at indfri via forliget. At staten har indgået en sådan aftale bevirker naturligvis ikke, at bestemmelsen i Budgetvejledningen ved et trylleslag finder anvendelse, siger Jøren Ullits, ph.d. og adjunkt i forvaltningsret på Syddansk Universitet.
- I så fald kunne staten jo påtage sig alle mulige former for udgifter, som andre blev pålagt ved dom, hvilket ikke er hensigten med bestemmelsen, siger han.
Kunne fratrække bøde
TV 2 og Politiken kunne i november sidste år afsløre, at amerikanske bagmænd i udbyttesagen kunne fratrække en bøde på 110 millioner kroner for groft bedrageri, som deres bank, North Channel Bank, fik i september 2019.
Det mødte voldsom kritik fra flere politikere, og det blev af forskere betegnet som direkte ulovligt og i strid med forvaltningsretlige principper på den måde at betale bøder.
Professor i forvaltningsret Sten Bønsing på Aalborg Universitet er enig i, at Rigsrevisionen i det nye notat bruger en bestemmelse til lovhjemmel, der ikke giver mening. Han betegner argumentet for frifindelsen som en form for røgslør.
- Selvfølgelig er der hjemmel til at indgå et forlig til at få penge i kassen. Men det ændrer ikke på hele hovedpointen, nemlig at det kan indgå, at man betaler modpartens bøde. Det gør den hjemmel ikke fra eller til for. Det er bare galt efter min opfattelse, siger Sten Bønsing.
Indblandet i formodet svindel for 4,1 milliarder
Rigsrevisionen er blevet bedt om at udarbejde et notat om milliardforliget i udbyttesagen efter en række afsløringer.
I efteråret 2019 kunne TV 2 og Politiken i samarbejde med medier i Tyskland og Belgien fortælle, at bagmænd i New York kunne fratrække udgifter for milliarder af kroner til at gennemføre den formodede svindel mod Danmark.
Udgifter til banker, børsmæglere og skatterådgivning kunne fratrækkes af bagmændene, der samlet set er involveret i svindel for mere end 4,1 milliarder kroner.
Bagmændene kunne også fratrække bøden på 110 millioner kroner for groft bedrageri mod Danmark.
Som TV 2 og Politiken tidligere har afdækket, er gruppen i New York anført af Matthew Stein og Jerome Lhote, der begge er tidligere rådgivere i KPMG.
Netværket omkring de to bagmænd bestod af familie, venner og forretningsforbindelser, der stillede små pensionsfonde til rådighed for bagmændene.
Blev kaldt "milepæl"
Stein og Lhote samarbejdede en overgang med den hovedmistænkte britiske finansmand Sanjay Shah, der bor i Dubai, men valgte at lave deres egen organisation.
Herefter købte de den lille tyske bank North Channel Bank og skræddersyede den til at tilbagesøge udbytteskat fra Danmark og Belgien med hjælp fra tidligere ansatte hos Sanjay Shah.
Selvom bøden på 110 millioner kunne fratrækkes, blev den betegnet som en “milepæl” af Statsadvokaten for Særligt Økonomisk og International Kriminalitet, også kaldet Bagmandspolitiet.