Samfund

Bagmandspolitiet får alvorlig kritik: Fik 79.000 henvendelser, men åbnede kun tre efterforskninger

Muligheden for at slippe afsted med økonomisk kriminalitet i Danmark er alt for høj, mener statsrevisorerne. Britta-sagen ses som et typisk eksempel.

Når bankerne indberetter mistanke om hvidvask til Bagmandspolitiet, bliver der slet ikke gjort nok for at forhindre ulovligheder.

Det konkluderer statsrevisorerne fredag eftermiddag på baggrund af en netop offentliggjort undersøgelse fra Rigsrevisionen, hvor der er set nærmere på myndighedernes håndtering af hvidvaskområdet fra 2016 til 2018.

Særligt Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat, der skal reagere på henvendelser fra banker om mistænkelige transaktioner, får hård kritik.

Hvidvasksekretariatet har fra 2016 til 2018 fået omkring 79.000 underretninger om mulig hvidvask og terrorfinansiering, men kun tre gange har sekretariatet udarbejdet oplæg til videre efterforskning.

- Statsrevisorerne må desværre konstatere, at statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme ikke har været effektiv. Med tanke på, hvor stor en trussel hvidvask og finansiering af terrorisme udgør, er det en alvorlig kritik, lyder det i en udtalelse fra statsrevisorerne.

Få hænder til mange sager

Hvidvasksekretariatet er en central del af bolværket mod hvidvask. En lang række aktører - pengeinstitutter, vekselbureauer, revisorer, ejendomsmæglere, spiludbydere og advokatfirmaer med flere - skal omgående indberette det til sekretariatet, hvis de får mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Det er herefter Hvidvasksekretariatets opgave at vurdere indberetningerne og eventuelt sende dem videre til Politiets Efterretningstjeneste, Politiet (herunder Bagmandspolitiet), Skatteforvaltningen eller de sociale myndigheder.

Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal indberette det til Bagmandspolitiet (SØIK), hvis de får mistænke om potentiel hvidvask eller terrorfinansiering..

Ifølge Rigsrevisionen skyldes myndighedens mangelfulde indsats blandt andet for få ressourcer og dårlige it-systemer.

I 2016 modtog Hvidvasksekretariatet omkring 19.000 underretninger, mens antallet i 2019 var steget til mere end 53.000. Men Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har været hårdt presset på mandskab og har derfor haft svært ved at følge med.

Muligheden for at slippe afsted med økonomisk kriminalitet her i landet er for høj

Klaus Frandsen, statsrevisor

I finansloven for 2019 besluttede politikerne på Christiansborg derfor, at Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat skulle have flere ansatte. Og i begyndelsen af januar meddelte Rigspolitiet, at 90 medarbejdere skal fyres for at give plads til at styrke Bagmandspolitiet med 45 millioner kroner.

I 2018 var der 15 medarbejdere i hvidvasksekretariatet og i dag er der omkring 30. Ifølge finans.dk svarer det til, at hvert årsværk i 2019 skulle håndtere 1909 underretninger hver.

Reagerede ikke i Britta Nielsen-sag

Bagmandspolitiet har tidligere erkendt, at det var en fejl, at der tilbage i 2012 ikke blev reageret på henvendelser om mistænkelige overførsler i forbindelse med sagen om Britta Nielsen, der er mistænkt for svindel i Socialstyrelsen.

Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (RV), forklarer på et pressemøde fredag, at Britta Nielsen-sagen et "typisk eksempel" på, at systemet ikke har fungeret, og at det i dag - modsat tidligere - er den statslige sektor og ikke den private, der har de største problemer med at stoppe hvidvask.

- I materialet (fra Rigsrevisionen, red.) bliver der nævnt et større sagkompleks på omkring 400 millioner kroner. Og når det er så store sager, der kan blive henlagt, må vi konstatere, at muligheden for at slippe afsted med økonomisk kriminalitet her i landet er for høj, siger Klaus Frandsen.

Chef hos Bagmandspolitiet: Vi har rykket os gevaldigt

Jørgen Andersen, der er chef for hvidvasksekretariatet hos Bagmandspolitiet, er grundliggende enig i, at det har stået slemt til med indsatsen i den undersøgte periode fra 2016 til 2018. Men han påpeger, at der den seneste tid er sket meget.

- Vi har fået nogle flere kræfter, samtidig med at it-understøttelsen er blevet væsentligt bedre, så på den måde har vi rykket os gevaldigt, siger Jørgen Andersen til TV 2.

Statsrevisor Klaus Frandsen mener dog langtfra, at de nuværende 30 medarbejdere i hvidvasksekretariatet er nok til at tage sig af de over 53.000 sager, der var i 2019.

Han vil ikke sæt tal på, hvor mange ekstra medarbejdere der skal til, men siger, at det er nødvendigt med både flere hænder og bedre it-systemer.

Justitsminister vil styrke indsatsen

Justitsminister Nick Hækkerup (S) varsler på baggrund af kritikken en styrket indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

- Statsrevisorernes kritik bekræfter billedet af, at den samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering simpelthen ikke har været god nok, siger Nick Hækkerup til Ritzau og tilføjer:

- Derfor har jeg tidligere sagt, at der er brug for en reform af indsatsen mod den økonomiske kriminalitet, og det handler også om at se på, om der er de rette ressourcer. Alt det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om politiets og anklagemyndighedens økonomi.

Tre kritikpunkter

De politisk udpegede statsrevisorer kritiserer på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse i alt tre forhold:

  • At tre ministerier som øverst ansvarlige for hvidvaskindsatsen ikke har understøttet banker, valutakontorer, ejendomsmæglere og lignende i deres arbejde med at opdage og indberette mistænkelige transaktioner.
  • At hvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på eksempelvis bankers underretninger om mistænkelige transaktioner og sendt dem videre til relevante myndigheder som eksempelvis politiet, selvom sekretariatet har vurderet, at der var grundlag for videre efterforskning.
  • At politiet, Bagmandspolitiet og PET ikke i tilfredsstillende grad har givet hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretninger er blevet anvendt til. Det har gjort det vanskeligt for hvidvasksekretariatet at give bankerne en fuldstændig tilbagemelding om sagernes status.