Gik ned efter ’X Factor’-sejr – ni år senere er han mand og far
Noah Skaalum slog sig på rampelyset efter 'X Factor' og har siden kæmpet for at skabe en helt almindelig familie som transmand og far.
Tilbage i 2011 stod han midt på scenen med begge hænder om mikrofonen.
Halvdelen af ansigtet pyntet med similisten. Klædt i en sort one-piece.
De kendte Noah som Sarah. Hende der var sej og skilte sig ud fra de andre kvindelige 'X Factor'-deltagere med sit korte, platinblonde hår og sin drengede tøjstil.
Ni år senere stod Noah lænet op ad operationsbordet på Odense Universitetshospital. Klar til at få fjernet sine bryster.
Han var den eneste hvidklædte i et rum fuld af gasblå dragter. Under armene sad nervøsiteten som en drøj lugt.
Kirurgen tegnede streger på hans blottede bryst med en tusch. Markerede skalpellens ruter.
Når Noah vågnede op, ville hans overkrop passe til den mand, Noah følte sig som.
For i løbet af de otte år siden 'X Factor'-sejren, havde Noah, som du kan møde i den nye ECHO DOX-serie 'Sarah bliver far', skiftet køn og kæmpet for et almindeligt familieliv med kone og barn.
Efter rampelyset kom mørket
Da Noah var på sit mørkeste sted, tatoverede han sig selv.
Noah kunne sidde i timevis og lade nålen gennembore huden. Det var befriende. Kun der kunne han mærke sin krop. Adrenalinen. Sveden.
Det var i årene efter 'X Factor'. Dengang han hed Sarah, og cpr-nummeret stadig endte på et lige tal.
Noah var blevet landskendt i programmerne.
Så længe spotlyset skinnede, var alt godt. Roserne føg om ørerne på ham, og for en teenager var det svært ikke at blive revet med. Under udsendelserne følte Noah, at et helt hold af mennesker bar ham igennem det hele. Opmærksomheden. Det pludselige møde med rampelyset.
Men da han havde vundet finalen i Parken, lysene blev slukket, og tilskuerne var gået hjem, ramte alvoren.
Væk var hjælpen. Trygheden. I stedet skulle der laves en plade.
- Det er som at se den fugleunge, man smider ud af reden og håber på kan flyve. Den ramte mig rigtig hårdt. Jeg er et enormt tryghedssøgende menneske, der har behov for at vide, hvor de mennesker, jeg føler mig tryg hos, er, siger Noah.
Et sammenbrud
Noah gjorde, hvad der blev forventet. Han knoklede for at lave pladen. Men en dag kunne han ikke mere.
Han brød sammen foran sin mor.
- Jeg tror, der gik fire-fem dage, og så tog jeg til lægen og sagde, at mit hoved eksploderer. Jeg havde bare en følelse af, at livet ikke var det værd, siger Noah.
Noah var ramt af depression. Det hele blev for meget. Han kunne ikke sortere i alle de mennesker, der pludselig ville ham noget, nu hvor han var kendt.
Han blev sygemeldt og isolerede sig fra omverdenen. Når han kom ud af sin boble, var det for at gå i byen og drukne smerten i alkohol.
Tre gange blev han indlagt på psykiatrisk afdeling. Men hver gang blev han udskrevet hurtigt.
Noah kunne mærke, at han var tæt på at ryge ud over kanten, så til sidst skar han det ud i pap for lægerne.
- Jeg endte med at sige til hende (lægen på psykiatrisk afdeling, red.), at næste gang I ser mig, så ligger jeg i en kiste, hvis ikke jeg får hjælp nu, fortæller Noah.
Noah blev indlagt og fik den hjælp og støtte, han havde brug for. Efter halvandet års behandling på psykiatrisk afdeling, begyndte Noah langsomt at bygge sig selv op igen.
Det var her, han mødte Sika.
Tidlige børneplaner
De havde kun kendt hinanden i kort tid, da Sika sagde det uden indpakning.
Hun ville have et barn.
De var begge 18 år, og de havde været uadskillelige, siden Noah i en rus af spontanitet havde spurgt, om hende der Sika fra Roskilde, han havde mødt online, ville med på en køretur.
Noah havde fra han var helt lille vidst, at han ville have børn. At skabe en familie var en vigtig del af ham.
De var forelskede. Ønskede det samme. Et helt almindeligt, stille og trygt liv. Og et halvt år efter køreturen blev de gift som kvinde og kvinde.
De begyndte fertilitetsbehandlingen og krydsede fingre. Men der skulle gå mange år, før det lykkedes.
Manden indeni
Allerede inden de blev gift, gennemgik Noah sin egen udvikling med sig selv. Godt hjulpet på vej af Sika.
Hun var stormet ind i Noahs liv og var trængt ind bag den tidligere 'X Factor'-vinders lidt højrøvede attitude. Og med sin nysgerrighed brækkede hun Noahs barrierer ned. Efterhånden som hun lærte ham at kende, kunne hun mærke, at Noah undertrykte noget i sig selv.
En dag, hvor de stod sammen i badet, fik Sika fremstammet det:
- Jeg tror, du er en mand, sagde hun.
Noah brød grædende sammen. Sika havde åbnet op for noget, som Noah havde følt hele sit liv. Men det var ikke nemt at indrømme for sig selv.
- Hvis man kunne vælge andet, havde jeg ikke valgt det her. Det er en stor pærevælling af følelser, siger Noah.
I starten benægtede Noah det. Én ting var, hvad Sika ville sige til det. Ville hun kunne acceptere det?
Noget andet var det skræmmende og uoverskuelige i at skulle erkende det. At skulle vænne sig til et andet jeg. Men efter nogle dage kunne Noah indrømme det over for sig selv.
Selvom han skiftede navn og åbnede op for sin kønsidentitet over for de nærmeste, tog det lang tid at vænne sig til, at han var en mand.
- Man skal vænne sig til sig selv. Det er et nyt jeg, der skabes, siger Noah.
- Det føltes ikke naturligt. Men det føltes ikke forkert. Uanset hvor meget man ønsker noget andet, er jeg i 18 år blevet kaldt et andet navn, siger han.
Kroppen i forandring
Noah begyndte et forløb på Sexologisk Klinik, hvor transpersoner skal udredes for at blive godkendt til at komme i kønskorrigerende behandling.
I 2018 startede han på hormonbehandling. Et skud med testosteron i hver balle hver tredje måned resten af livet.
Der kom skægstubbe. Hår på kroppen, hvor der ikke havde været noget før. Skuldrene blev lidt bredere.
Noah havde det til tider svært med, at kroppen var ved at ændre sig. Når han kiggede sig i spejlet, kunne han se, at mandekroppen var på vej, som han ønskede. Men der var stadig kvindelige træk som bryster og brede hofter.
Stadig intet held
Samtidig med at Noah skulle forholde sig til en krop, der forandrede sig, gennemgik han sammen med Sika en opslidende kamp for at få et barn. De var i fertilitetsbehandling, men igen og igen mislykkedes forsøgene på at blive gravid.
Sika, der blev insemineret med donorsæd, følte ikke, at hendes kvindekrop kunne det, den burde.
Samtidig følte Noah sig af og til utilstrækkelig.
- Det er bare en stor eksplosion af følelser, hvor alt bare går galt. Man ender bare i den der "du er heller ikke god nok" eller "Sika fortjener bedre, for hvis nu hun var sammen med en biologisk mand, så kunne hun godt få børn”, siger Noah.
Det største øjeblik
Stregen var der. Men den var utydelig.
Noah tegnede pile på testen og sendte billeder rundt til nogle venner.
- Kan du se en streg også?
Det kunne de, men Sika og Noah var stadig i tvivl.
De tømte hjemmet for graviditetstests. Sika bællede vand. For hver test, blev stregen mere utydelig.
Så ventede de. Fire dage senere tog Sika en test mere. Den var knaldrød.
Da parret fik den endelige bekræftelse, var fire et halvt års kamp for at blive gravid endelig vundet.
Et stabilt liv
Sika og Noah var nu på vej mod deres fælles drøm. Drømmen om et dødalmindeligt familieliv. Med søndagsindkøb i Fakta, madplaner og 'Kender Du Typen' på sofaen med et barn på armen.
Stabilitet, ro, tryghed. Alle modpolerne til det rampelys, som Noah slog sig på som ung.
Samtidig var Noah på vej mod et af sine egne personlige mål. Nemlig at få fjernet brysterne.
- Det her selvbillede af, hvordan jeg skal se ud, det er med en flad brystkasse og ikke bryster, siger Noah.
Han havde ikke travlt med at få operationen. For normalt kunne han skjule sine bryster med binders – en meget stram undertrøje, der binder brysterne tæt til kroppen. Og derhjemme var han jo tryg ved Sika.
Men han håbede alligevel at kunne få en brystfjernelsesoperation, inden sønnen Elion kom.
Mest for sin egen skyld. Elion ville jo være ligeglad med, om brysterne var der eller ej. Men for Noah ville det være rart, at han kunne have Elion liggende mod et bryst, som han følte passede til sin identitet som mand.
Og på sigt ville det også gøre det lettere for Noah at gøre nogle af de ting med Elion, han gerne ville.
- Jeg ville hade tanken om, at jeg ikke følte, jeg kunne tage i svømmehallen med Elion, siger Noah.
Elion var hurtigst.
26. november 2019 kom han til verden. Noah holdt sin søn i armene for første gang. Det føltes både skræmmende og naturligt.
De første dage var hektiske. Sika havde meget ondt efter kejsersnitsfødslen, og Noah måtte tage sig af det praktiske.
Tre uger senere var det den anden vej rundt.
Der sad Sika ved siden af hospitalssengen med hovedet hvilende på gærdet. Hun aede Noahs hår med fingerspidserne.
Noah var lige vågnet fra operationen og lå med forbindinger om brystet.
Da Elion kom til verden, kunne Noah tage hul på det liv, han havde drømt om. Livet som familiefar, der går på job og kommer hjem til mor og baby.
Og nu, efter operationen, ville han snart kunne tage Elion med til babysvømning i en bar overkrop uden at føle, at den så forkert ud.
Sygeplejersken kom ind ad døren.
Langsomt løsnede hun forbindingerne, der åbnede til hver sin side som en vest.
Sygeplejersken trykkede lidt omkring arrene. Noah græmmede sig.
- Vores læge kommer nok lige ind og kigger på dig også. Så jeg venter bare lige med at lukke den, sagde sygeplejersken.
- Det er klart. Det er der heller ingen grund til, sagde Noah og fremkæmpede et udmattet smil.
Han bøjede nakken og kiggede ned ad sig selv.
På det flade bryst og tatoveringen symmetrisk placeret lige over brystbenet.
Et S, der slanger sig i en diamantform. Symbolet for Superman.
Du kan allerede nu se første afsnit af ECHO DOX-serien 'Sarah bliver far' på TV 2 Play.