3F kræver stort hop i mindstelønnen - fronterne er trukket kraftigt op, siger Ole Krohn
Formanden for stilladsarbejderne mener, at arbejdsgiverne opfører sig "balstyrisk".
Fagbevægelsen vil have hævet mindstelønnen og øget indsats mod social dumping.
Sådan lyder det fra Odense, hvor 3F i dag holder stormøde for flere hundrede tillidsfolk forud for de kommende overenskomstforhandlinger.
Kravet fra 3F i forhandlingerne vil være en stigning i mindstelønnen på 30 kroner i timen. Det har hovedforhandler Claus von Elling i dag oplyst til TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn.
- Det er en markant udtalelse, og bliver kravet forhandlet igennem, vil det være forudsætningen for en kraftig lønforhøjelse i andre brancher. Arbejdsgiverne vil derfor naturligvis kæmpe imod. Fronterne er trukket kraftigt op, siger Ole Krohn.
På nuværende tidspunkt er mindstelønnen i byggebranchen 126,15 kroner.
Stilladsarbejdere vil have mere
Hos stilladsarbejderne er en stigning på 30 kroner i timen ikke nok, lyder det fra Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
- Vores forhandlere prøver at være realistiske. Det er fair nok. Jeg synes, at det er realistisk, at vi får mindstesatsen til at stige med 50 kroner. Vi skal godt derop af, før vi er tilfredse, siger Thomas Strømsholt.
Det, mener Claus von Elling, ikke er realistisk.
- Jeg har set, at gode kolleger vil have den op på 50 kroner i timen. Så kan vi lige så godt lade være med at forhandle, siger Claus von Elling til TV 2.
Mindsteløn er en forhandling
Thomas Strømsholt forklarer, at han og kollegerne oplever, at arbejdsgiverne hyrer udenlandske arbejdere ind til mindsteløn. Det presser de danske arbejdere på lønnen, forklarer Thomas Strømsholt.
- Vi oplever en ideologisk arbejdsgiverforening, der bruger paragrafferne til det yderste. Så i stedet for at samarbejde om anstændige vilkår, går den ene part fuldstændig balstyrisk ved at udnytte vores udenlandske kolleger for at presse os andre ned i løn og arbejdstid, siger Thomas Strømsholt.
Sådan er mindstelønnen ikke tænkt – den skal bruges som ”et udgangspunkt for en lokalforhandling”, forklarer Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
- Derfra kan man så løfte lønnen op. Det sker for stort set alle danske lønmodtagere, siger Nana Wesley Hansen.
Sidste gang, der blev forhandlet overenskomster – i 2017 – stemte bygningsarbejderne massivt nej.
- Det er et svært område, og vi kan forvente, at bygningsarbejderne igen stemmer imod, siger Ole Krohn.
Den eneste grund til, at overenskomsten alligevel blev vedtaget i 2017, var de såkaldte sammenkædningsregler. Med sammenkædningsreglerne bliver afstemningerne i de enkelte forbund kædet sammen på hovedorganisationsniveau.