Samfund

Dansker omkommet i skiulykke

En dansk mand er omkommet i en skiulykke i Østrig. Wilschönau

Ulykken skete i Østrig i skiområdet Wildschönau.

En dansk statsborger er omkommet i forbindelse med en skiulykke i Østrig.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til TV 2.

Udenrigsministeriets Borgerservice har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere i sagen.

Kørte ind i et træ

Det østrigske medie Meinbezirk.at har skrevet om ulykken, som skete torsdag morgen 9. januar i skiområdet Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau i delstaten Tyrol.

Der er ifølge mediet tale om en 51-årig dansk mand.

Ulykken skete omkring klokken 8.50, da manden af ukendte årsager kørte væk fra pist 46a, der er ifølge skiområdets oversigtskort er en blå familiebakke, og stødte ind i et træ.

Den 51-årige modtog livreddende førstehjælp på ulykkesstedet og blev genoplivet af redningsarbejdere. Efterfølgende blev manden fløjet til hospitalet i Innsbruck med helikopter.

Dagen efter - fredag 10. januar - blev han erklæret død af sine kvæstelser, skriver mediet.

De pårørende er underrettet, oplyser Borgerservice til TV 2.