24-årig kineser om omdiskuteret teknologi: - Det sparer virkelig tid, og jeg elsker det

I Kina bruges ansigtsgenkendelse flittigt, men i Europa og i Danmark er der debat om reglerne for brug af den omdiskuterede teknologi.

Den 25-årige kinesiske studerende Hong Yen får scannet sit ansigt dagligt.

Når hun kører med metroen. På universitetet. Når hun betaler for en flaske te i supermarkedet på campus.

Det sparer virkelig tid, og jeg elsker det

Hong Yen, studerende

Det er den nye fagre verden. At en maskine kan læse dine smilehuller, næseform og øjne med så stor præcision, at du kan betale med det.

Og for Hong Yen fra Beijing er det nemt, at hun kan betale for varer og for metroen med sit blotte ansigt.

- Det sparer virkelig tid, og jeg elsker det, siger Hong Yen.

Ingen sim-kort uden scan

I Kina er ansigtsgenkendelsesteknologi allerede en del af hverdagen for mange mennesker.

25-årige Hong Yen fra Beijing bruger ansigtsgenkendelse hver dag. Herhjemme er teknologien nu til debat.
25-årige Hong Yen fra Beijing bruger ansigtsgenkendelse hver dag. Herhjemme er teknologien nu til debat. Foto: TV 2

Teknologien bliver brugt i både lufthavne, ved fodgængerfelter og på togstationer.

Og senest, I december 2019, blev det et krav, at alle kinesere skal lade ansigtet scanne, når de køber et sim-kort til deres mobiltelefon. Et skridt, der fik flere iagttagere til tasterne. Administrerende direktør for Human Rights Watch, Kenneth Roth, kaldte på Twitter tiltaget for en udvidelse af, hvad han ser som en ”dystopisk overvågningsstat”.

Skal det forbydes?

I Europa er ansigtsgenkendelse også oppe til debat for tiden. I flere lande er teknologien taget i brug. Eksempelvis til at spotte uønskede gæster på fodboldstadions.

Bekymringen for at ansigtsgenkendelse vil blive misbrugt til at overvåge befolkningen har også fået EU til at kigge på muligheden for strammere regler for brugen af den omdiskuterede teknologi.

Herhjemme i Danmark har Alternativet fremsat et forslag om, at offentlige myndigheder skal forbydes at anvende teknologien i det offentlige rum. Folketingets retsudvalg skal behandle forslaget senere i januar.

Forslaget kommer i kølvandet på et efterår, hvor statsminister Mette Frederiksen varslede øget overvågning i Danmark, og hvor Københavns Politi efterlyste retten til at udnytte ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med efterforskning af blandt andet terrorsager.

Afstemning

Registrerer lovovertrædelser

I Kina bruges ansigtsgenkendelsesteknologi allerede til blandt andet at fange personer, der har brudt loven. For eksempel kan personer, der går over for rødt risikere at blive fanget på kamera og derefter få vist sit billede med navn offentligt.

I 2018 vakte det opsigt, da en mand, der var eftersøgt for økonomisk kriminalitet, blev fundet og arresteret til en koncert med 60.000 gæster ved hjælp af ansigtsgenkendelse.

Jeg prøver at overbevise mig selv om, at der ikke sker noget ved det

Hong Yen, studerende

Den slags brug af teknologien til bekæmpelse af kriminalitet, mener 25-årige Hong Yen er fin.

- Det er godt, at de samler billeder for at beskytte os på en eller anden måde, siger hun.

- Når der sker kriminalitet, kan politiet genkende forbryderne med det samme.

Og selvom Hong Yen har nogle venner, der ikke vil lade sig registrere med deres ansigt, er hun ikke bekymret for sit eget digitale privatliv.

- Jeg prøver at overbevise mig selv om, at der ikke sker noget ved det.