Samfund

Seks ikoniske citater fra dronningens nytårstaler - gør hun det igen i år?

af Marie Jensen

Majestæten er den dansker, der ved mest om danskerne, siger retoriker. Derfor er det værd at spidse ører, når hun taler til os.

Lige så vist som et nyt år står for døren, lige så sikker er dronningens årlige nytårstale til danskerne 31. december.

Dronningens nytårstale

  • Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian X.
  • Kong Frederik IX fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret på tv.
  • Dronningen er fortsat med at holde tv-transmitterede taler. De varer fra 11 til 13 minutter. Det er den eneste gang i løbet af året, hvor dronningen taler direkte til hele nationen.
  • I 2010 transmitterede DR for første gang nytårstalen til hele verden via dr.dk, så også danskere i udlandet kunne se den.

Præcis klokken 18 samles mange af os traditionen tro foran tv-skærmene for at høre regenten reflektere over året, der er gået.

Og i år er det helt usædvanligt ikke ét år siden, at vi sidst hørte dronningen tale til befolkningen.

2020 blev nemlig året, hvor coronapandemien ramte Danmark og resten af verden. Situationen fik 17. marts majestæten til at holde en historisk tale til danskerne, hvor hun blandt andet henvendte sig til dem, der stadig holder fester og runde fødselsdage.

- Det synes jeg ikke, man kan være bekendt, lød det fra dronningen.

Inspirerer andre regenter

Selvom Statsministeriet hvert år er inde over talen, er det helt sikkert majestætens egne ord, der skinner igennem hver eneste gang, mener retoriker og formand for Danske Taler, der dokumenterer dansk talekunst, Jesper Troels Jensen.

I årenes løb har majestæten udviklet sin nytårstale ved at gøre den markant.

Faktisk er resultatet så vellykket, at den danske dronning, ifølge historiker Lars Hovbakke Sørensen, har inspireret regenter i andre lande til gradvist at holde mere indholdsrige og mindre formelle taler til folket.

Siden Dronning Margrethes første tale i 1972 er det blevet til 47 nytårstaler - og tale nummer 48 nærmer sig.

Nogle har været humoristiske. Andre formanende. TV 2 har bedt Jesper Troels Jensen og Lars Hovbakke Sørensen om at se nærmere på dronningens taler gennem årene.

Her er de seks mest ikoniske øjeblikke:

1976: Lykken er noget, vi deler

- Hvad jager vi dog efter? Er det lykke? Den har endnu ingen fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre – ja, uden at det først og fremmest er de andres lykke, vi vil.

Dronning Margrethe

Jesper Troels Jensen: Her advarer dronningen mod egoisme. Lykken smutter fra os, hvis vi kun tænker på os selv, siger hun. Den pointe er måske endnu mere aktuel i dag - så mange år efter. Lykken er noget, vi deler. Du kan ikke stå alene i et hjørne og være lykkelig. Det er en god kommentar og et godt billede.

1984: Små dumsmarte bemærkninger

Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.

Dronning Margrethe

Lars Hovbakke Sørensen: Den mest berømte af alle talerne. Budskabet er, at udlændinge skal behandles ordentligt. Bemærkningen var et udtryk for, at der var vokset et vist fremmedhad i befolkningen. Det fik folk til at tænke sig om en ekstra gang.

Jesper Troels Jensen: Her kommer hun med en ny vending. 'Dumsmarte' havde jeg ikke hørt før. Men det ord har brændt sig ind i vores sprog. Hun forklarer jo selv, hvad det betyder; at vi ikke tænker over tingene og bare fyrer noget af.

1996: Ikke til at komme uden om - især, hvis man lader det udvikle sig

Det er udviklingen, siger man, ikke til at komme uden om, nej, måske – men især, hvis man lader det udvikle sig, siger dronningen. Video: Rasmus Woo

Det er som om, der er kommet noget råt og brutalt ind i tiden. Det er næsten blevet et modefænomen, og det virker skræmmende. Det er udviklingen, siger man, ikke til at komme uden om, nej, måske – men især, hvis man lader det udvikle sig.

Dronning Margrethe

Jesper Troels Jensen: Her stiller dronningen spørgsmålstegn ved, at bare fordi der er en tendens til noget, er det ikke nødvendigvis rigtigt. Det afhænger også af, hvad vi selv vil. Nogle gange skal man sige fra, hvis man ikke vil have en bestemt udvikling. Vi skal reflektere over tendenser og tage afstand, hvis vi mener, det er forkert.

2003: SMS-beskeder kan ikke erstatte personlig kontakt

Selv nok så mange e-mails og SMS-beskeder, og hvad det nu alt sammen hedder, kan ikke erstatte den personlige kontakt, det menneskelige nærvær, siger dronningen. Video: Rasmus Woo

Den nye teknik giver os hidtil uanede muligheder. Men på et væsentligt punkt kommer den til kort. Selv nok så mange e-mails og SMS-beskeder, og hvad det nu alt sammen hedder, kan ikke erstatte den personlige kontakt, det menneskelige nærvær. Vi bliver let så opslugte og fortravlede, at vi glemmer, at der også skal være tid til at være sammen, til at tale sammen.

Dronning Margrethe

Lars Hovbakke Sørensen: Denne tale er meget markant, fordi det er første gang, hun virkelig taler imod den teknologiske udvikling og advarer mod, at den overtager vores liv. Det er i høj grad stadig aktuelt, for siden har teknologien kun udviklet sig. Men vi skal huske også at tale sammen i virkeligheden.

2007: Menneskelig fattigdom må ikke være prisen for materiel rigdom

Vi skal også i det moderne, hurtige samfund kere os om andre. Vi bliver fattigere, hvis vi glemmer det. Og menneskelig fattigdom skulle nødig være prisen for materiel rigdom, siger dronningen. Video: Rasmus Woo

Så bliver vi chokerede, når vi hører om børn eller ældre mennesker, der vantrives eller om unge mennesker, der ikke kan finde noget ståsted. ”Hvem har nu svigtet?”, spørger vi forarget og ser os omkring. Det har vi egentlig selv. Vi skal også i det moderne, hurtige samfund kere os om andre. Vi bliver fattigere, hvis vi glemmer det. Og menneskelig fattigdom skulle nødig være prisen for materiel rigdom.

Dronning Margrethe

Jesper Troels Jensen: Her løfter hun pegefingeren og sætter en modsætning op. Velstand kan føre til fattigdom, hvis ikke vi rækker en hånd ud. Den kontrast danner en fin retorisk figur. Det er godt set af dronningen. Året efter ramte finanskrisen, og sætningen blev aktuel på en anden måde.

2017: Gør noget unyttigt!

Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget, der ikke er behov for, noget unyttigt, siger dronningen. Video: Rasmus Woo

Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget, der ikke er behov for, noget unyttigt!

Dronning Margrethe

Jesper Troels Jensen: Her peger hun på, at vi også skal huske ting, som ikke er rationelle og nyttige. Det handler ikke kun om vækst, effektivitet og rationale, som giver mange stress. Hun er på sin stilfærdige måde meget præcis i sin kommentarer af det, hun ser i samfundet.

For hun har ikke travlt og er netop ikke effektiv. Hun bærer vores historie og kan bedre pege på dét, der har langsigtet kvalitet end det, som skaber umiddelbar vækst. Vi har alle godt af at høre, hvad hun siger i sin nytårstale.

Altid en overraskelse

Ifølge Jesper Troels Nielsen viser dronningen gang på gang med sine præcise pointer i nytårtalen, at hun interesserer sig for kvalitet frem for kvantitet.

Men hun lader altid plads til en overraskelse, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

- Hun tager ting op, som hun har funderet over. Der kan sagtens komme en løftet pegefinger til danskerne, siger han.

De færreste ved, hvad dronningen i år har på hjerte, men Lars Hovbakke Sørensen vover alligevel at komme med et bud. Han tror, talen meget vel kan omhandle krisen for europæisk og internationalt sammenhold.

- Uden at gå i detaljer vil hun komme med sine betragtninger om vores udsyn i forhold til verden. Og så vil hun komme med en personlig betragtning, som vi slet ikke har forudset. Måske om klimaet eller hvordan vi behandler hinanden, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Nogle bliver skuffede i år

Og det er med god grund, at vi alle lytter til dronningens nytårstale. For hun er særlig kompetent, når det gælder én ting.

- Hun er den dansker, der ved mest om Danmark. Deri består hendes arbejde. Hun bærer traditionen, siger Jesper Troels Jensen.

Skulle der sidde nogle danskere derude, som forventer, at dronningen kommer med den allerstørste overraskelse i årtiets sidste nytårstale, så bliver de nok skuffede, forudser han.

- Hun abdicerer ikke i sin tale. Hun bliver ved, til hun dør eller bliver alvorligt syg, siger Jesper Troels Jensen.

- Hvis hun abdicerer, er det jo fordi kongehuset skal være effektivt ligesom alt andet. Men hun holder netop fast i traditionen ved at blive.