Samfund

Tre kvinder frygtede, at de måske led af demens - men test viste noget helt andet

Tre måneder med meditation, hjernekost og hukommelsesteknikker i et tv-eksperiment fjernede daglige bekymringer for tre kvinder.

Flere end 600 personer henvendte sig sidste år, da TV 2 søgte medvirkende til et eksperiment, der skulle forbedre hukommelsen.

Tre af dem var den dengang 43-årige folkeskolelærer Regina Hyldig, den 41-årige coach Camilla Vitting Andersen og den 46-årige sygeplejerske Sofie Brodersen.

Jeg leder, men det er som om, jeg famler i blinde

Folkeskolelærer Regina Hyldig om sine problemer med at huske

Alle tre kvinder syntes, at de havde så svært ved at huske, og de var bekymrede for, om der var noget i vejen med dem. Om de måske havde begyndende demens.

Regina Hyldig havde svært ved at huske blot få ting på indkøbslisten, når hun skulle handle. Og tit havde hun svært ved at huske bestemte ord i en samtale.

- Jeg leder, men det er som om, jeg famler i blinde. Og det bliver jeg irriteret og sur over, og nok også ked af det og lidt bange.

Regina Hyldig synes, at det var alt for tidligt at begynde at have problemer med sin hukommelse og ledte efter en mulighed for at forbedre det.

Camilla Vitting Andersen oplevede deciderede ”sorte huller” i sin hukommelse. Det seneste halvandet år har hun oplevet, at der er sket en ændring i hendes hukommelse.

- Jeg har altid været skarp på at huske navne. Det synes jeg ikke, jeg kan mere. Og ting, jeg har talt med mine børn og mand om kan dagen efter være fuldstændig væk.

Camilla Vitting Andersen glemte hele samtaler, hun havde haft med sin familie.

Sofie Brodersen havde svært ved at huske ting, hun havde lavet sammen med sin familie.

- Min familie kan sidde og snakker om et eller andet sjovt, vi har oplevet i sommerferien og jeg tænker bar: Var jeg der? For jeg kan overhovedet ikke huske det.

Det gjorde Sofie Brodersen ked af det, når hun glemte oplevelser med familien.

Hvad hukommelsestesten viste

I samarbejde med Rigshospitalets Hukommelsesklinik i København fik TV 2 testet de tre kvinders hukommelse. Var den nu så dårlig, som de selv mente?

Kvinderne skulle i testen huske lister med ord og tegne mønstre efter hukommelsen. De skulle også genfortælle en historie så nøjagtigt som muligt. Og så skulle de gentage talrækker forfra - og bagfra.

På den måde kunne man undersøge deres evne til at fastholde information, lære nyt og genkalde ting over tid.

Testen viste for alle tre kvinders vedkommende, at de havde en hukommelse, der lå over middel i forhold til, hvad der er forventeligt for kvinder på deres alder og uddannelsesniveau. Til stor overraskelse for dem alle tre.

Men der er en god forklaring, fortæller neuropsykolog Asmus Vogel, som var den, der testede kvinderne.

For én ting er, hvad man er i stand til at huske i en koncentreret test - en anden ting er hverdagens mange udfordringer.

- Der kan tit være en stor uoverensstemmelse mellem, hvad man rent faktisk måler på strukturerede test. Det vil sige, at der er forskel på, hvad hjernen formår i en bestemt testsituation, og hvad man faktisk oplever i hverdagen, forklarer han.

Eksperimentet

Uanset resultatet i hukommelsestesten følte kvinderne, at de havde store problemer med at huske i deres dagligdag. Så store, at det bekymrede dem.

Med hjælp fra tre eksperter skulle kvinderne derfor forsøge at forbedre deres hukommelse gennem tre måneder.

Regina Hyldig skulle hver dag bruge en halv time på meditation.

Sådan skulle Regina meditere

Psykoterapeut Maria Louise Jalksø bad Regina Hyldig om at finde sig et roligt sted i sit hjem, hvor hun dagligt kunne meditere cirka en halv time.

Til en cd med stille musik og Maria Louise Jalksøs guidende stemme skulle Regina Hyldig slappe helt af og lade hjernen koble fra. Når hjernen hver dag fik et hvil fra de travle tanker, ville hun ifølge Maria Louise Jalksø blive bedre i stand til at koncentrere sig og dermed til at huske.

Sofie Brodersen skulle lære hukommelsesteknikker. Og Camilla Vitting Andersen skulle spise kost, der var godt for hjernen.

Maria Louise Jalksø er psykoterapeut og underviser i mindfulness og meditation og lavede det meditationsprogram, Regina Hyldig skulle igennem.

- Det at få afstresset sin hjerne vil automatisk betyde, at man bliver bedre til at koncentrere sig og mere nærværende. På den måde bliver ens hukommelse også bedre. Det tror jeg på, forklarer Maria Louise Jalksø.

Sådan lærte Sofie husketeknikker

Sofie Brodersen lærte en husketeknik, hvor hun via en "rute" kan lære at huske ti ting.

Hvis Sofie Brodersen eksempelvis skal huske indkøbslisten, kan rutens første punkt være en kommode i gangen. Hun skal dog forestille sig, at den er pakket ind i smeltet ost, hvis det står på sedlen. Rutens andet punkt kan være døren ud til toilettet, som hun skal se for sig som en hostende dør, fordi den har fået mel i ansigtet. Og så videre.

Der ingen grænser for, hvor mange ting, man kan huske med teknikkerne, og det bliver ifølge Lars Christiansen nemmere, hvis man skaber sjove og vilde billeder.

Lars Christiansen er hukommelsesatlet og danmarksmester i hukommelse. Han viste Sofie Brodersen, hvordan hun kan lære at huske ting ved at lægge dem op på en ”rute” hun kender - eksempelvis hjemme i sit hus.

- Man kan i princippet huske alt, hvad man vil, hvis man bruger teknikkerne, forklarer Lars Christiansen.

Umahro Cadogan er ekspert i ernæring og sundhedsfaglig direktør i virksomheden Umahro. Han lever af at rådgive folk til et bedre helbred gennem deres kost. Han kalder sit kostprogram for "hjernemad".

- Min overbevisning er, at sund mad og også mad, med små justeringer, er godt for hukommelsen. Måske i en grad, så man kan måle det i en test.

Tre måneder med hjernekost, husketeknikker eller meditation

I tre måneder levede kvinderne henholdsvis med hjernekost, meditation og husketeknikker.

Regina Hyldig mediterede cirka en halv time hver dag med sit personlige meditationsprogram. Hun erkender, at hun i sin dagligdag har travlt og ofte er i gang med flere ting på en gang.

Jeg føler slet ikke, at jeg har ”sorte huller” i hukommelsen længere

Coach Camilla Vitting Andersen efter eksperimentet

Og meditationen viste sig at have en gavnlig effekt.

- Jeg har ikke en oplevelse af, at jeg glemmer så meget, som jeg gjorde, da vi startede eksperimentet, forklarer Regina Hyldig, da de tre måneder er gået.

Sofie Brodersen har øvet husketeknikker. Ikke dagligt, for hun havde svært ved at finde tid til det i hverdagen. Selvom hun ikke ved, om hun direkte har forbedret sin hukommelse, så er hun ikke længere bekymret for den.

- Måske fokuserer jeg i dag mere på det, jeg kan huske, og ikke det, jeg ikke kan huske, forklarer hun.

Camilla Vitting Andersen skulle spise hjernekost. Det betød fed fisk mindst en gang om dagen, æg dagligt, valnødder, blåbær, røde grøntsager og gurkemeje. Derudover skulle alt, hvad hun puttede i munden, være sundt.

- Jeg føler slet ikke, at jeg har ”sorte huller” i hukommelsen længere. Så jeg synes helt klart, at jeg kan mærke, min hjerne er blevet skarpere, sagde Camilla Vitting Andersen inden de tre kvinder endnu en gang skulle ind og testes på Rigshospitalets Hukommelsesklinik.

For kunne de gode resultater måles i en test? Det var det store spørgsmål.

Den afgørende hukommelsestest

Den anden test på Rigshospitalets Hukommelsesklinik viste ingen tegn på hverken forbedring eller forværring af kvindernes hukommelse.

Camillas hukommelseskost

Ernæringsekspert Umahro Cadogan havde givet Camilla Vitting Andersen en kostplan, som han troede på ville styrke hendes hukommelse. Kosten bestod hver dag af rigelige mængder grøntsager og frugt, fisk mindst en gang om dagen, æg og nødder (især valnødder), mørke bær (især blåbær), gurkemeje, mørk chokolade over 80 procent, hvid og grøn te og fede olier - eksempelvis olivenolie. Dertil masser af vand.

Testene viste stort set samme resultat som første gang - til stor ærgrelse for især Camilla Vitting Andersen.

- Jeg forstår det faktisk ikke, for jeg synes, at jeg mærker forskellen i min hverdag.

Men ifølge ernæringsekspert Umahro Cadogan kan det sagtens være rigtigt, at Camilla Vitting Andersen i dag husker bedre end før eksperimentet, selvom det ikke var målbart i testen.

- Til en test yder man sit ypperste. Den toppræstation kan være svær at slå. Men Camilla har måske øget bundniveauet for sin hukommelse. Det vil sige, at hendes hukommelse generelt er blevet bedre dagen igennem. Og det kan få hende til at føle forskellen, forklarer han.

De er ikke alene om at have de her bekymringer, for der er masser af mennesker, der har oplevelsen af at huske dårligt

Neuropsykolog Asmus Vogel

Sofie Brodersen er ikke skuffet over, at hendes hukommelse ikke er målbart bedre i den sidste test.

- Det kan godt være, at jeg helt objektivt ikke husker bedre, end jeg gjorde for tre måneder siden, men jeg oplever det anderledes. Og det er rart, siger hun.

Regina Hyldig har haft svært ved at finde ro i sig selv til at meditere. Men hun har gennemført programmet og er ikke længere bekymret for sin hukommelse.

- Før synes jeg, det var et kæmpe problem. Jeg var faktisk ude i at tænke, er jeg var lige på grænsen til at blive dement. Jeg har slet, slet ikke de tanker mere, understreger hun.

Ifølge neuropsykolog Asmus Vogel, som var den, der testede kvinderne, har alene det at arbejde med hukommelsen formentlig haft en gavnlig effekt på deres følelse af at huske bedre. Men det vigtigste er, at deres bekymringer for deres hukommelse nu er væk.

- De startede alle tre med at være reelt bekymrede for, at der var noget galt. Nu har de en fornemmelse af, at det ikke er så slemt. Men de er ikke alene om at have de her bekymringer, for der er masser af mennesker, der har oplevelsen af at huske dårligt. Så på den måde repræsenterer de her tre kvinder noget, som er ret almindeligt, forklarer han.

En Megafon, som TV 2 har fået foretaget, viser, at hele 42 procent af danskere over 40 år bekymrer sig om deres hukommelse er god nok.

Du kan se minidokumentaren i to dele på TV 2 Play.