Samfund

Se alle billederne: Her er årets 10 vigtigste arkæologiske fund

Udgravning af borgbanken Grimstrup Voldsted, der er med i top ti.  Foto: Museum Lolland-falster / Foto: Museum Lolland-Falster

De ti fund kan alle være med til at kaste lys over vores Danmarkshistorien.

En velbevaret hest opdaget med metaldetektor, en bunke knogler fundet af en strandgænger og noget, der lignede en overpløjet gravhøj, men endte som vigtig viden om vores begravelsesritualer.

Listen over de ti vigtigste fund fra den arkæologiske verden i 2019 spænder bredt.

Vigtigste fund: Sådan vælger styrelsen

Kriteriet for at blive udvalgt er, at der skal være tale om et fund, som tilfører betydelig ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.

For at komme i betragtning til Top 10, er det en betingelse, at fundet er fremkommet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye videnskabelige resultater fra det forgangne år. 

Listen er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv på baggrund af museernes egne indberetninger af fund.

Kilde: Slots- og kulturstyrelsen

Fundene er netop blevet kåret, og hele Danmark er repræsenteret på listen.

Det er tiende år i træk, at Slots- og Kulturstyrelsen udvælger årets ti vigtigste fund, og styrelsen skriver på sin hjemmeside, at der i år særligt har været mange fund fra bronzealderen.

Se de ti fund i herunder. Fundene er ikke rangordnet.

Kultisk solskive, Viborg Museum

Solskiven fra Løgstrup belyst bagfra.

I Viborg kunne man i år glæde sig over fundet af en lille brun klump, der viste sig at være en 3000 år gammel ravklump.

Ravskiven er et symbol på solen. Den spillede en stor rolle i vores forfædres verdensopfattelse for 3000 år siden. I bronzealderen var rav et meget værdifuldt materiale - både som handelsvare og som religiøst symbol. Det er blandt andet derfor, at ravklumpen nu kan bryste sig af at være kommet på listen over årets største fund.

Langtidsholdbar middelalderlandsby, Museum Sønderjylland

Fund fra kælderen fortæller om på gården. Her fire velbevarede fingerbøl.

Arkæologer fra Museum Sønderjylland har fået et ret unikt indblik i, hvordan landsbyer og gårde har udviklet sig helt fra de opstod i vikingetiden og frem til, hvordan gårdene var struktureret i 1800-tallet. Det er to udgravninger i landsbyen Sdr. Bjert syd for Kolding, der har løftet sløret for et område, som har været bebygget i mere end 800 år.

Dronning Margretes skjulte kælder, Romu

Kælderens nordvæg med trappen.

Arkæologer fra ROMU (museerne i Roskilde) har udgravet resterne af en middelalderlig teglstenskælder, som efter al sandsynlighed har tilhørt Margrete d. 1. Den skjulte kælder er et overraskende fund, fordi grunden, hvor man fandt kælderen, har befundet sig i den sydlige udkant af byen - et godt stykke fra de store hovedgader, hvor de velhavende ellers holdt til i huse med tegl.

Middelaldervold, Københavns Museum

Detektorfund af mønter har hjulpet til at datere befæstningen. Til venstre: Borgerkrigsmønter fra (ca.) 1319-1332. Til højre: 1- og 2-skillinger fra 1536.

Arkæologerne har i år fået 'uvurdelig viden' om Københavns befæstning, da de afdækkede 50 meter af voldene. Blandt andet har man fundet en gade langs volden, der var så velbevaret, at man stadig kunne se hjulsporene i den.

Økotøj i hør for jernalderbønder, Museum Skanderborg

Det stenbyggede rødningsbassin under udgravning på en varm majdag.

12 hektar udenfor Ry ved Skanderborg er også kommet med på årets liste. Her er fundet rester af et landsbyfællesskab bestående af over 400 konstruktioner. Mest bemærkelsesværdigt er et produktionsområde, hvor man har forarbejdet hør for at lave tøj.

Et drabeligt opgør i Grimstrup, Museum Lolland-Falster

Udgravning af borgbanken Grimstrup Voldsted.

Omkring et nyfundet borglandskab tæt ved Maribo kan man stadig se sporene efter kampe i landskabet. Grimstrup er flere gange omtalt i skriftlige kilder, og man ved med sikkerhed, at borgen efter 1347 tilhørte kong Valdemar Atterdag.

Bronzealdergravhøj med sjældent anlæg til ligbrænding, Odense Bys Museer

Velbevaret urne fra jernalder-gravpladsen omkring den gamle gravhøj.

I begyndelsen lignede det en overpløjet gravhøj, men det endte som et fund, der gav os ny viden om middelalderens begravelsesritualer. Sydvest for Odense fandt man nemlig et særligt ligbrændingsanlæg og knoglerester.

Kæmpe vikingehal, VejleMuseerne

Oversigtsfoto af vikingetidshallen taget med drone.

VejleMuseernes fund af en kæmpe vikingehal ved Erritsø syd for Fredericia er også med på listen. Hallen er 50 meter lang og bestyrker formodningen om, at de tidligere danske konger har regeret på begge sider af Storebælt.

Hornklædt bronzemand, Museum Thy

Hestefigur i bronze. Fundet kan dateres til yngre bronzealder, ca. 1100-500 f.Kr.

Det er en metaldetektor, der skal have æren for fundet af genstande fra den yngre bronzealder. En økse, en mandsfigur og to dyrefigurer havde ligget 3000 år i jorden, da metaldetektorerne bippede og gav arkæologerne et sjældent fund: Genstandene er særdeles velbevarede og kan på sigt give os viden om bronzealderens forhold til det overnaturlige og symboler.

Hellekiste fra bondestenalderen, Langelands Museum

De fleste skeletter var skubbet op mod hellekistens vestlige endevæg.

En kvinde på tur langs stranden på Langeland fik sig en forskrækkelse, da hun opdagede en bunke menneskeknogler i sandet. Det viste sig at være en hellekiste (en gravkiste af flade sten, red.) fra bondestenalderen.

I alt blev der udgravet cirka 200 knogler samt to flintedolke, der sandsynligvis er givet som gaver.