Samfund

Forskning frikender HPV-vaccine – i dag siger et stort flertal ja til vaccinen

Nye forskningsresultater frikender HPV-vaccine for følgevirkninger. Alligevel er der skepsis i dele af landet.

Mange forældre, især i hovedstadsområdet fravælger fortsat at lade deres børn få HPV-vaccinen, der bruges mod livmoderhalskræft.

Det skriver Berlingske på baggrund af et notat fra Region Hovedstaden, der retter fokus på til- og fravalg af HPV-vaccinen.

- Det ser ud til, at der stadig er en forskrækkelse blandt nogle forældre, som er usikre på vaccinen og har en forestilling om, at deres børn kan risikere at blive syge af den. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Flemming Pless (S), formand for praksisplanudvalget i Region Hovedstaden, til avisen.

Tilslutning på vej op i dele af landet

Ifølge notatet var der i 2018 på landsplan en tilslutning til den første HPV-vaccination på 84 procent for de piger, som var født i 2005, mens 72 procent også fik den anden og sidste vaccination.

I starten af 2010'erne blev cirka 90 procent af danske piger vaccineret mod HPV. I 2013 begyndte en debat om mulige bivirkninger af HPV-vaccinen i flere medier, blandt andet en omdiskuteret dokumentar på TV 2. I de efterfølgende år kunne man se et dyk i antallet af piger, der valgte at få HPV-vaccinen.

Især i København og omegn er der dårligere tilslutning til HPV-vaccinen end i resten af landet. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

I København var det blot 65 procent af pigerne i 2005-årgangen, som havde fået begge vaccinationer i HPV-programmet, hvorimod 77 procent på Fyn har fået den fulde vaccine.

Forskningsprogram til syv millioner kroner

Efter den megen debat om HPV-vaccine, blev der i 2015 afsat syv millioner kroner til forskning for at opnå større viden om en eventuel årsagssammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige bivirkninger som f.eks. POTS, kronisk træthedssyndrom etc.

Nu foreligger resultaterne af i alt tre forskningsprojekter, og de bekræfter, at intet tyder på, at HPV-vaccinen har flere eller mere alvorlige bivirkninger end andre vacciner, fremgår det.

I det ene konkluderer forskerne, at sygdomsmønstre før vaccination kun i ringe grad bruges til at forudsige, hvem der vil indrapportere bivirkninger – selv om tidligere studier har beskrevet, at piger, der indrapporterer bivirkninger, har haft mere kontakt med sundhedsvæsenet før vaccination end andre piger.

I et andet projekt har man set på risikoen ved HPV-vaccinen for drenge, som kommer med i vaccinationsprogrammet senere på året.

I det tredje er hovedresultatet, at der ikke findes nogen evidens for en årsagssammenhæng mellem HPV-vaccinen og senere hospitalskontakter med diagnoser på »uspecifikke symptomer« som smerte, træthed og forskellige kredsløbssymptomer, som kritikken har fremført.

“Den konklusion vi drager, at vaccinen altså er sikker, er den samme som andre danske kolleger drager og det er den samme, store studier fra Norge, Sverige, Finland, Canada og USA viser,” siger Anders Hviid til TV 2.

Program har eksisteret i 10 år

Vaccinationsprogrammet har efterhånden eksisteret i ti år. Her blev det gratis for piger under 18 år at få HPV-vaccinen med det formål at forebygge den farlige og ondartede livmoderhalskræft, der er en af flere kræftformer, man forebygger im

Hvor det tidligere var op imod 90 % af årgangene, der blev vaccineret, faldt tallet drastisk efter debatten.

I 2016 var det kun 47 % af de piger fra årgang 2003, der var blevet tilbudt vaccinen, som også tog imod den.

Året efter var tallet også lavt – kun 59 % af pigerne fra årgang 2004 fik vaccinen. Men de tal er nu kraftigt på vej opad, I dag er henholdsvis 82 og 84 % af de piger vaccineret.

Statens Serum Institut vurderer i dag, at der de seneste tre år, fra 2017-19, er sket en stor stigning i antallet af piger, der har taget imod HPV-vaccination. Det betyder, at vaccinationstilslutningen er steget for de årgange af piger, som har valgt den fra på grund af frygt og skepsis overfor bivirkninger. Men man er endnu ikke oppe på den tidligere dækningsgrad.

Kræftens Bekæmpelse har iværksat flere kampagner for at øge tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet for at forebygge en kræftform, der hvert år rammer 580 kvinder og 230 mænd.

Tvivlen nager hos nogle

Ud fra undersøgelser vurderes andelen af tvivlere at være faldende, men overlæge Janne Bisgaard fra Kræftens Bekæmpelse erkender samtidig, er tvivlen stadig nager hos flere forældre.

- Vi ved, at disse forældre efterspørger mere information om HPV-vaccination, og for få af dem taler med deres læge om deres tvivl, siger hun til Berlingske.

Derfor skal der stadig ydes en målrettet indsats for at gøre skepsis til skamme, lyder det fra Region Hovedstaden.

- Der er stadig mange, som er skeptiske, og derfor må der sættes flere muskler ind på at øge tilslutningen til en vaccine, der ifølge talrige undersøgelser kun er alt muligt godt at sige om, siger Flemming Pless.