Sygehusdirektør om mulig millionsvindel: - Vi fik et tip om noget mistænkeligt

Flere personer er sigtet for at have svindlet Sygehus Lillebælt for op mod halvanden million kroner.

Et tip fra flere samarbejdspartnere om "noget mistænkeligt" slog den første flig til afsløringen af svindel for op mod halvanden million kroner af Sygehus Lillebælts midler.

Det fortæller sygehusets direktør, Christian Sauvr, til TV 2.

Tippet ledte til, at hospitalet fik adgang til en række korrespondancer, og 4. oktober indgav sygehuset en politianmeldelse af en medarbejder, som sygehusets direktør kalder "særligt betroet".

Uanset hvor finmasket et system, vi har, vil der altid være sager som den her

Jesper Olsen, næstformand for Transparency International Danmark

Medarbejderen er ikke længere ansat, men Christian Sauvr ønsker hverken at at oplyse, hvornår ansættelsen ophørte, hvor i organisationen medarbejderen var ansat, eller hvor betroet en medarbejder, der er tale om.

Har ransaget flere adresser

Siden anmeldelsen af den tidligere medarbejder, har politiet ransaget en række adresser flere steder i landet - blandt andet i Vejle, på Fyn og på Sjælland.

Det skyldes, at to af sygehusets samarbejdspartnere også er under mistanke for i fællesskab med medarbejderen at have foretaget fiktive indkøb og oprettet falske fakturaer.

- Det er noget, der påvirker os alle. Og det, at en tidligere betroet medarbejder går bag vores ryg i samarbejde med nogle uden for sygehuset og bevidst forsøger at snyde os, som vi har mistanke om, det finder vi fuldstændig uacceptabelt, siger Christian Sauvr.

**

Perspektiv

Britta Nielsen.
Britta Nielsen. Foto: Ritzau Scanpix/TV 2 Grafik

Rækken af svindelsager

Godt og vel et ĂĄr er gĂĄet, siden anmeldelsen om svindel for 117 millioner kroner over en periode pĂĄ 25 ĂĄr kom frem. Den anmeldte er Britta Nielsen, som siden efterlyses internationalt og senere anholdes i Sydafrika.

Siden da har endnu en sag om millionsvindel for offentlige midler set dagens lys. Denne gang i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, hvor en medarbejder hos en håndværkervirksomhed opdagede, at noget ikke stemte i styrelsens regnskaber.

Som led i sagen er fem personer indtil videre blevet tiltalt efter paragraffer om bestikkelse, groft mandatsvig og bedrageri. Yderligere to personer er politianmeldt.

***

Mange små beløb

Ifølge sygehusdirektøren har det ikke været muligt at opdage svindlen, før de fik adgang til mailkorrespondancerne. Her gik det op for ledelsen, at der var tale om et mønster kendetegnet ved mange, små beløb fordelt over en periode på nogle år.

Men det er ingen undskyldning for, at svindlen ikke er opdaget tidligere, lyder det fra sygehusdirektøren.

- VI har jo et økonomi- og kontrolsystem, hvor vi løbende gennemfører kontroller og har revision på, så det er noget, vi også gør en masse af til daglig. Den her sag viser så et helt ekstraordinært tilfælde, hvor der er en medarbejder med en særlig indsigt og givet vis med hjælp udefra, som har kunnet omgå systemet.

'Det foregĂĄr altid'

Om svindlen på netop Sygehus Lillebælt er ekstraordinær, kan være svær at sige. Ifølge Jesper Olsen, næstformand for Transparency International Danmark, der arbejder for bekæmpelse af korruption, er det ikke til at vide, hvor meget af den slags svindel, der reelt finder sted.

- Det her foregår altid. Vi har i Danmark sådan en opfattelse af os selv som værende et land, der ikke er korrupt. Det er lidt som om, at anti-korruption er en del af børnevaccinationsprogrammet, men der er mennesker, der er korrupte, og uanset hvor finmasket et system, vi har, vil der altid være sager som den her, siger han til TV 2.

Den seneste svindelsag rykker ikke ved Jesper Olsens opfattelse af, hvor meget korruption der er i Danmark. Men befolkningens stærke reaktion på svindlen og mediernes opmærksomhed er udelukkende positivt, mener han.

- Hårde straffe og befolkningens reaktion er det vigtige, for der skal sendes et klart og tydeligt signal om, at den her type adfærd er uacceptabel.

Også Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, tillægger mediernes fokus på området en særlig betydning for stimen af svindelsager, der er kommet frem. Ifølge ham er antallet ikke ensbetydende med, at der sker mere svindel, end det før har været tilfældet - blot at det får mere opmærksomhed.