Samfund

Næsten 1000 udlændinge får livslang ydelse af den danske stat, selvom de er rejst hjem

På Christiansborg er politikerne splittede. Venstre kalder ordningen sund fornuft, mens Liberal Alliance mener, den er problematisk.

Den danske stat tilbyder økonomisk støtte til udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland.

Under den såkaldte repatrieringsordning kan en udlænding få et beløb på 139.274 kroner og derudover støtte til at betale en række andre udgifter som hjemrejsen, flytteudgifterne, udgifter til sygeforsikring i fire år og medicin i et år.

Men den danske stat tilbyder også reintegrationsbistand. Det er en fast månedlig ydelse, som en udlænding, der opfylder visse kriterier, kan få udbetalt af den danske stat resten af livet i sit hjemland.

Ydelsen er på mellem 2800 kroner og 4400 kroner måneden, hvis vedkommende vælger at få pengene udbetalt som en livslang ydelse.

De rejste hjem i 2019

Antal personer, der i 2019 (frem til 1. december) er repatrieret fordelt på lande:

Syrien: 91

Somalia: 76

Tyrkiet: 55

Bosnien-Hercegovina: 51

DR Congo: 27

Rusland: 26

Serbien: 19

Thailand: 18

Afghanistan: 13

Iran: 12

Irak: 12

Indonesien: 7

Sudan: 7

Myanmar: 5

Qatar: 5

Nordmakedonien: 5

Filippinerne: 3

Uganda: 3

Kina: 2

Kosovo: 2

Ukraine: 2

Armenien: 1

Etiopien: 1

Rwanda: 1

Senegal: 1

Columbia: 1

Libanon: 1

Maldiverne: 1

Mongoliet: 1

Vietnam: 1

Tanzania: 1

Zambia: 1

Kilde: Dansk Flygtningehjælp

Danske skattekroner i hele verden

De senest tilgængelige tal viser, at der i efteråret 2019 var næsten 1000 udenlandske personer på den livsvarige danske reintegrationsydelse rundt om i verden. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TV 2. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 885 personer ifølge ministeriet fik udbetalt ydelserne.

For at kunne modtage reintegrationsbistanden skal en udlænding vende permanent tilbage til sit hjemland. Vedkommende skal være fyldt 55 år og have haft opholdstilladelse i Danmark i fem år.

Der er dog også mulighed for at få ydelsen allerede som 50-årig, hvis man på grund af dårligt helbred ikke antages at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i sit hjemland.

Drømmer om ny lejlighed

En af de udlændinge, der får reintegrationsbistand er 66-årige Fadil Kamesnicanin fra Serbien. Han har levet som flygtning i Danmark i mere end 20 år, men valgte at repatriere i sommer.

- På den ene side er jeg lykkelig, fordi jeg er her, og på den anden side er jeg ked af, at jeg efterlod så meget familie i Danmark, siger Fadil Kamesnicanin, som TV 2 har fulgt under flytningen.

Fadil har planer om at købe en lejlighed i et nybyggeri i sin hjemby Novi Pazar. Indtil videre bor han hos sin familie i byen.

- Det er meget sandsynligt, at jeg køber en lejlighed. Jeg har ikke penge nok, så jeg skal finde ud af, hvilke aftaler jeg kan lave. Muligvis bliver det ikke nok. Så jeg bliver nødt til at bruge alle de penge, som jeg har fået af Danmark, siger Fadil Kamesnicanin.

Levede på halv pension

Fadil har fået omkring 140.000 kroner og en række udgifter betalt i repatrieringsstøtte af den danske stat.

Men han får også 3600 kroner om måneden i reintegrationsbistand fra Danmark resten af livet.

Hvis Fadil var blevet i Danmark, kunne han i stedet have fået en såkaldt brøkpension.

Fordi han ikke har boet hele livet i Danmark, er han ikke berettiget til fuld folkepension – han kan kun få det halve. Det var hovedårsagen til, at Fadil valgte at flytte til Serbien i stedet.

Problematisk eller sund fornuft?

På Christiansborg vækker reintegrationsbistanden med en fast livslang månedlig ydelse kritik.

- Det er ikke rimeligt, at den danske befolkning skal betale udlændinge en livslang ydelse i udlandet. Der er jo danskere, der skal gå på arbejde for at betale for, at udlændinge kan leve rundt omkring i verden på offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke have været tanken bag vores velfærdssystem, siger Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

I Liberal Alliance synes man også, at ordningen er lidt problematisk.

- Når man er rejst tilbage til sit hjemland, så sorterer man under et andet land så at sige. Og alle lande skal i princippet tage sig af deres egne statsborgere, siger udlændingeordfører Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Hos Venstre er holdningen dog anderledes. Her bakker man op om reintegrationsbistanden, fordi den er lavere end andre ydelser i Danmark - for eksempel førtidspension og folkepension.

- Det er en rigtig god ordning. Her har vi nogle personer, der måske ikke er erhvervsaktive i Danmark. De kan komme på pension i deres hjemland, hvor de hellere vil være. De modtager et anderledes beløb, end den byrde det ellers ville have været for den danske stat. Så det er sund fornuft, mener Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede.

Finansministeriet skønner, at den danske stat sparer et sted mellem 2,2 millioner og 3,3 millioner kroner, hver gang en udlænding vælger at repatriere.

På TV 2 Play kan du følge Fadil, der har valgt at forlade Danmark, i mini-dokumentaren Fadils Farvel.