Samfund

Flere udlændinge rejser hjem på den danske stats regning: - Jeg føler mig ydmyget og fornærmet

I 2019 forventes op mod 500 udlændinge at forlade Danmark mod betaling. Det skønnes, at man sparer et millionbeløb for hver udlænding, der rejser.

Statens såkaldte repatrieringsordning tilbyder økonomisk hjælp til udlændinge, der ønsker at rejse hjem.

Under ordningen kan udlændinge få støtte til at etablere sig i deres oprindelsesland - og det vælger stadig flere at gøre brug af.

De rejste hjem i 2019

Antal personer, der i 2019 (frem til 1. december) er repatrieret fordelt på lande:

Syrien: 91

Somalia: 76

Tyrkiet: 55

Bosnien-Hercegovina: 51

DR Congo: 27

Rusland: 26

Serbien: 19

Thailand: 18

Afghanistan: 13

Iran: 12

Irak: 12

Indonesien: 7

Sudan: 7

Myanmar: 5

Qatar: 5

Nordmakedonien: 5

Filippinerne: 3

Uganda: 3

Kina: 2

Kosovo: 2

Ukraine: 2

Armenien: 1

Etiopien: 1

Rwanda: 1

Senegal: 1

Columbia: 1

Libanon: 1

Maldiverne: 1

Mongoliet: 1

Vietnam: 1

Tanzania: 1

Zambia: 1

Kilde: Dansk Flygtningehjælp

Indtil videre har 452 udlændinge frem til 1. december valgt at aflevere deres opholdstilladelse i år, og fortsætter den udvikling, når tallet op mod 500 personer ved årets udgang.

Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 360 udlændinge gjorde brug af muligheden for at repatriere.

'Jeg er vred og rasende'

66-årige Fadil Kamesnicanin er en af de udlændinge, der har valgt at repatriere i år. Han kom til Danmark som flygtning i 1992, da krigen brød ud i hans hjemland - det tidligere Jugoslavien.

- Vi bliver presset mere og mere, og det føles, som om udlændinge er i vejen. Folk føler sig presset til at rejse. Og der er givet mulighed for det med den her ordning for repatriering. Da jeg kom til Danmark i 1992, var danskerne flinke og behagelige. Men situationen har ændret sig nu, og vi er ikke længere velkomne her i landet, siger Fadil Kamesnicanin i mini-dokken 'Fadils Farvel'.

Hovedårsagen til, at Fadil Kamesnicanin har valgt at rejse tilbage til Serbien, er hans økonomiske situation. Fordi han ikke har boet i Danmark hele sit liv, kan han ikke få fuld folkepension i Danmark – han kan kun få det halve.

- Jeg har oplevet, at jeg allerede har et minus på kontoen på 1000 kroner, når jeg får pensionen udbetalt. Det kan dårligt løbe rundt. Jeg kan ikke overleve længere på så lille en indtægt. Jeg føler mig diskrimineret og er vred og rasende, siger han.

Han håber på, at de lavere leveomkostninger i Serbien kan få hans økonomi til at hænge bedre sammen.

Fadil Kamesnicanin fra Serbien er en af de omkring 500 udlændinge, der forventes at forlade Danmark i 2019. Hans historie kan ses i mini-dokken Fadils Farvel på TV 2 Play.

139.274 kroner i støtte

Hvis man som udlænding i Danmark vælger at repatriere, kan man få et beløb på 139.274 kroner, en enkeltbillet til sit hjemland og 30.600 kroner til at dække flytteudgifterne.

Man kan også få betalt sygeforsikring i op til fire år og medicinforbrug i et år.

Dertil kommer en række andre særlige støttemuligheder - herunder støtte til at anskaffe nye identitetspapirer på op til 10.200 kroner, støtte til køb af erhvervsudstyr på op til 16.124 kroner og betalt skolegang til børn i fire år.

Finansministeriet skønnede i 2018, at den danske stat sparer et sted mellem 2,2 og 3,3 millioner kroner for hver udlænding, der vælger at genetablere sig i sit oprindelsesland, afhængig af udlændingens alder. Ministeriet oplyser til TV 2, at skønnet stadig er gyldigt.

Fadil Kamesnicanin har pakket sit danske hjem i flyttekasser. Han drømmer om at købe en et-værelses lejlighed i Serbien - hvis han kan få råd.

Flest syrere og somaliere

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er der mange forskellige årsager til, at udlændinge som Fadil Kamesnicanin vælger at gøre brug af den frivillige repatrieringsordning.

- De typiske årsager til, at man vælger at repatriere, er, at man af den ene eller den anden grund ikke føler sig godt tilpas i Danmark mere. Vi har ældre borgere, der vil rejse tilbage, fordi de føler sig ensomme i Danmark. Vi har borgere, der har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Og vi har personer, der rejser tilbage, fordi forholdene i deres hjemland er blevet fredeligere, siger asylchef Eva Singer.

Det er især udlændinge fra Syrien og Somalia, der i 2019 har valgt at gøre brug af statens repatrieringsordning. Syrerne fik 1. marts i år for første gang mulighed for at søge støtte til at vende hjem, og det har mindst 91 gjort.

For somalierne er situationen den, at en stor del af de 76 somaliere, der er repatrieret, er personer, der har fået inddraget deres opholdstilladelse af myndighederne, men som efterfølgende har nået at søge om økonomisk støtte til at vende hjem.

- Når vi ser de mennesker, som søger om støtte og rådgivning, tænker vi, at det er en rigtig positiv mulighed for en lille gruppe af borgere i Danmark, der alligevel går og overvejer at rejse tilbage til deres hjemland. De får en særlig støtte og mulighed for at etablere sig igen, siger asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

Bred politisk opbakning

På Christiansborg bakker de fleste partier op om tilbuddet til udlændinge, der vil vende hjem.

- Overordnet set er det en ordning, vi er meget glade for. Vi synes, der skal være et beløb, så man kan blive repatrieret og få en ny start på tilværelsen, hvis man ikke skal have et fortsat liv i Danmark, siger udlændingeordfører Mads Fuglede fra Venstre.

Det eneste parti, der vil helt af med ordningen, er Nye Borgerlige.

- Vi synes, man skal stoppe repatrieringsordningen. Det er mange penge, der bliver brugt på folk, som ikke er danske statsborgere, og som ikke burde være omfattet af vores velfærdssystem. Man prøver i virkeligheden at tilskynde dem til at rejse ud. Men for mig at se, er det den forkerte måde at gøre det på, siger formand Pernille Vermund.

- Jeg synes, det nemmeste må være at sige: "Nu stopper vi med at udbetale ydelser."

Fadil Kamesnicanin, der rejste hjem til Serbien i sommer, er sikker på, at det er den rigtige beslutning at repatriere. Skulle han alligevel fortryde, har den danske stat givet ham 12 måneders fortrydelsesret.

- Men jeg ønsker ikke at ændre beslutningen, fordi jeg føler mig ydmyget og fornærmet, siger han til TV 2.

Du kan se mere om Fadils historie i mini-dokumentaren 'Fadils Farvel', som er tilgængelig på TV 2 Play