Politiet dropper eftersætninger for ikke at få bøder

16x9
Frygten for bøder påvirker nu politiets arbejder, fortæller Jens Erik Damgaard, tillidsrepræsentant hos Ringkøbing Politi. Foto: TV MIDTVEST

I samarbejde med TV Midtvest

Stadig flere politibetjente får bøder eller mister kørekortet, fordi de har kørt for hurtigt i en arbejdsrelateret situation.

Hos Ringkøbing Politi er betjentene begyndt at træde mere på bremsen. Bogstaveligt talt. Også selvom det betyder, at lovovertrædere går fri.

Sådan beskriver Jens Erik Damgaard, der er tillidsrepræsentant hos Ringkøbing Politi, den nuværende situation.

Jeg vil simpelthen ikke have en bøde for at udføre mit arbejde

Jens Erik Damgaard, tillidsrepræsentant, Ringkøbing Politi

Sagens kerne er, at stadig flere betjente i det danske politi i de senere år har været for retten for at køre for stærkt eller for ikke at bruge udrykningssignaler som horn og lygter, når de kørte stærkt.

Derfor er de i Ringkøbing begyndt at bruge bremsen mere.

- Det sidder simpelthen i bevidstheden helt latent. Jeg vil simpelthen ikke have en bøde for at udføre mit arbejde, når jeg hele tiden – vil jeg påstå – bruger min sunde fornuft og vurderer, hvad der er ret og rimeligt, fortæller Jens Erik Damgaard.

Han bakkes op af formanden for Midt- og Vestjyllands Politiforening, Henrik Skriver Jensen.

- Det er bestemt ikke holdbart med den tilstand, vi har i øjeblikket. Derfor har vi anbefalet kollegerne, at såfremt de er i tvivl, så må de hellere lade være med at køre udrykningskørsel. For i sidste ende er det chaufførens ansvar og kørekort, der er i spil, siger han.

Problemet opstår, når politibetjente kører for stærkt eller ikke bruger udrykningssignaler, når de gør det.
Problemet opstår, når politibetjente kører for stærkt eller ikke bruger udrykningssignaler, når de gør det. Foto: Mogens Lyngsø / TV MIDTVEST

Statsadvokat rejser for mange sager

Når sagerne med betjente, der har fået en bøde, kommer for retten, er det forskelligt, hvad de respektive byretter idømmer dem. Den usikkerhed mener Henrik Skriver Jensen ikke, at man kan blive ved med at byde betjentene.

Mange af de sager, der bliver rejst, mener advokat Jakob Buch-Jepsen, sker på et for tyndt grundlag fra statsadvokatens side.

- Der er lighed for loven i Danmark, så man skal ikke forskelsbehandles, bare fordi man har et arbejde som politimand, siger Jakob BuchJepsen.

Uenige parter

Det billede kan de dog ikke nikke genkendende til på statsadvokatens kontor i Viborg.

For ganske vist har danske betjente andre beføjelser i trafikken end den almene borger, men der er stadig et regelsæt, der skal overholdes.

- Det er jo sådan, at hvis en politiassistent skal køre udrykningskørsel uden at bruge horn eller lygte, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. Hvis ikke vi finder, at de betingelser er opfyldt, sender vi sagen i retten, og så lader vi retten foretage den vurdering, slår vicestatsadvokat Torben Thygesen fast.

Rigspolitiet oplyste i november til TV 2 Lorry, at de håber at få styr på bøderegnen til udrykningskøretøjer næste år.