Vildsvinehegn har stået færdigt i en uge - nu skal det måske ændres

Hullerne i hegnet er så store, at flere krondyr har mistet livet i et forsøg på at krydse den dansk-tyske grænse.

Debatten om det omdiskuterede vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse er atter blusset op.

Årsagen er en ny video, der viser et dødt krondyr, der sidder fanget med et ben i det stormaskede metalnet.

Dyret på videoen er ikke det eneste, der har måttet overgive sig til vildsvinehegnet, fortæller zoolog ved Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen.

Det vides ikke, præcis hvor mange dyr der har siddet fast i hegnet. Men problemet er så stort, at Naturstyrelsen nu har set sig nødsaget til at se på en mulig justering af det 45 millioner kroner dyre hegn.

Finmasket net kan løse problem

Hegnet stod færdigt 2. december og er blevet bygget for at undgå, at afrikansk svinepest når til Danmark. Problemet er, at hullerne i vildsvinehegnet er så store, at krondyrenes klove kan komme igennem.

Når de store dyr forsøger at krydse grænsen, risikerer deres bagben derfor at sætte sig fast.

Den risiko vil et mere finmasket net kunne komme til livs, mener Bent Rasmussen, som er projektchef i Naturstyrelsen. Og det er netop den løsning, styrelsen arbejder på.

Men før de beslutter sig for, hvad der skal ske, vil de holde et møde med jægere og lodsejere.

"En menneskeskabt katastrofe"

Men uanset hvilke justeringer Naturstyrelsen har i sinde at lave, splitter vildsvinehegnet dets naboer.

Lorens Juel Nielsen, som har boet ved grænsen hele sit liv, kalder selve hegnet for en skændsel, der aldrig skulle have været bygget.

- Det her er en menneskeskabt katastrofe. Det har ingen berettigelse, og politikerne skulle skamme sig, siger han.

Men for Mogens Dall er det et nødvendigt onde. Han er nemlig svinebonde og formand for LandboSyd, og det er netop landbrug som hans, hegnet er sat i jorden for at beskytte.

- Vi skal være glade for, at vi har fået det, for det beskytter os alle. Også statskassen, siger han.

**

Perspektiv

Arkiv.
Arkiv. Foto: Johan Gadegaard / Scanpix Denmark

Svinepestens indtog

Vildsvinehegnet blev vedtaget sidste ĂĄr af et bredt politisk flertal for at undgĂĄ, at afrikansk svinepest nĂĄr til Danmark - landet, der har mere end to gange sĂĄ mange svin, end det har indbyggere.

Sygdomsforløbet hos smittede dyr er voldsomt, og dødeligheden er høj. Symptomerne er blandt andet høj feber, besværet vejrtrækning, ukoordinerede bevægelser, opkast, blodig diarré og rødlige eller blålige misfarvninger på huden. Og hvis en svinebesætning først er smittet, er det ifølge Fødevarestyrelsen sandsynligt, at alle svinene dør.

Sygdommen har spredt sig med hastige skridt de seneste år, og i november 2019 blev afrikansk svinepest for første gang konstateret i den vestlige del af Polen - cirka 80 km fra den tysk-polske grænse.

***

Klage til international konvention

Selvom Naturstyrelsen nu ser pĂĄ, om der kan laves foranstaltninger, der forhindrer, at krondyrs klove og vildsvinehegnet kommer i karambolage, er det ikke nok, mener WWF.

Derfor har organisationen nu klaget til Bern-konventionen - en konvention, der trĂĄdte i kraft i Danmark i 1983 for at sikre beskyttelsen af vilde dyr og planter.

Men hvorfor er det vigtigere, at vi passer på naturen og råvildtet end på vores svineproduktion, som jo er en kæmpe produktion i Danmark?

- Jeg siger ikke, at det ene er vigtigere end det andet. Det er bĂĄde og, siger Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF.