Klimaloven efterlader spørgsmål, siger førende forsker
Klimaloven efterlader Danmark med en stor opgave, siger forsker, som håber, at andre lande vil følge trop.
Det er i høj grad en ambitiøs klimalov, som et flertal på Christiansborg blev enige om fredag.
Men der er stadig en række ting, der mangler at komme svar på - eksempelvis hvordan loven helt konkret vil reducere den danske udledning af drivhusgasser.
Sådan lyder det fra Sebastian Mernild, klimaforsker og direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, om klimaloven, der har et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.
- En ting er lovgivning, og noget andet er, hvordan den udmøntes. Og der mangler vi stadig at få svar på nogle ting, siger Sebastian Mernild.
Minister: - Ved ikke hvordan
Selvom klimaminister Dan Jørgensen (S), dagen efter klimaloven blev præsenteret, fortsat er meget positiv, ved han godt, at der er meget arbejde at lave:
– Jeg kan faktisk ikke se, hvordan vi skal nå de 70 procent. Det er derfor, at det her er så ambitiøst. Men når vi har lagt os på 70 procent, er det, fordi det er det, som videnskaben siger, at vi skal for at nå Parisaftalen, siger Dan Jørgensen til TV 2.
Nogle af de andre spørgsmål, som forskeren savner svar på, er, hvor hurtigt man vil sænke CO2-udslippet, og hvor pengene til det skal komme fra.
Flere af spørgsmålene kommer der måske svar på til næste år, når der i foråret skal vedtages en klimahandlingsplan med konkrete klimatiltag. Og det ser ministeren frem mod:
- Jeg håber og tror, at det her vidner om en ny tid i dansk politik, hvor vi ikke længere skal diskutere, om der overhovedet er klimaforandringer. Så er næste skridt at diskutere, hvordan vi gør det, siger Dan Jørgensen.
Bør lægge internationalt pres
Flere politikere, herunder netop klimaminister Dan Jørgensen (S), har kaldt klimaloven for "en af verdens mest ambitiøse".
Ministeren lægger heller ikke skjul på, at ambitionen er at være et foregangsland og presse større nationer til at tage et større ansvar, selvom Danmark kun står for 0,1 procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan.
Umiddelbart ser Danmark med klimaloven også ud til at være med i det absolutte førerfelt i forhold til klimaambitioner, lyder det fra Sebastian Mernild.
Han kalder det "en stor mundfuld og opgave" at reducere med 70 procent.
Han glæder sig til at se, hvordan det udmønter sig rent praktisk:
- Men det, som Danmark bør gøre nu, er at lægge et internationalt pres i forhold til at få flere med på vognen.
- Det er kun blevet mere aktuelt de seneste uger, hvor videnskabelige rapporter har vist, at kineserne og inderne har udledt mere CO2 over tid, men også at der er større gab mellem det, vi udleder og burde udlede for at imødegå Paris-aftalen, siger Sebastian Mernild.
To partier står uden for aftale
I Paris-aftalen fra 2015 blev det aftalt at holde de globale temperaturstigninger under to grader - i forhold til før industrialiseringen tog fart i 1800-tallet - og stræbe efter 1,5 grader. Som det ser ud nu, går udviklingen mod, at temperaturen vil være steget tre grader i 2100.
Alle partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance er med i aftalen. De to partier er nervøse for, hvad loven vil betyde for den danske industri, da de frygter, at det vil koste arbejdspladser og reducere beskæftigelsen.
Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen kaldte dog fredag for en ”historisk dag” og forsikrede, at virksomhederne er klar. Også Dansk Energi og flere grønne organisationer har rost den nye lov, der forventes vedtaget i Folketinget inden jul.
Målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 blev præsenteret i det forståelsespapir, der blev indgået mellem Socialdemokratiet og partiets støttepartier forud for regeringsdannelsen i juni. Siden har alle partier undtagen Nye Borgerlige tilsluttet sig målet.