Samfund

Danske elever er blevet dårligere til naturfag - men der er ingen grund til panik, siger forskningsleder

- Der har været mange kommunale projekter, naturfagsfestivaler og private fonde, der har skudt penge i oplevelser til folkeskoleelever, siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen til TV 2.

Den nye Pisa-undersøgelse viser, at danske skolelever er blevet dårligere til naturfag. - Det er overraskende, siger dansk forskningschef.

Danske skoleelever er stadig gode til dansk og matematik. Men de seneste år er de blevet dårligere til naturfag, og det er særligt drengene, der er gået tilbage.

Det viser den store, internationale Pisa-undersøgelse, der blev foretaget i 2018, og som netop er blevet offentliggjort af OECD.

Pisa-undersøgelsen tager temperaturen på 15-16-åriges færdigheder inden for blandt andet læsning, matematik og naturfag. 600.000 skoleelever i 79 lande har deltaget.

Forskningschef er overrasket

Og tilbagegangen er overraskende, mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

- Der har jo været meget fokus på det i folkeskolen i de senere år. Der har været mange kommunale projekter, naturfagsfestivaler og private fonde, der har skudt penge i oplevelser til folkeskoleelever, siger han til TV 2.

Andreas Rasch-Christensen tror derfor, forklaringen skal findes i en udfordring med at rekruttere nok lærere, der kan skabe en spændende og fagligt udfordrende undervisning.

- Det er mit bedste bud, for naturfag er ikke det fag, som de fleste vælger på læreruddannelsen, siger han.

- Derudover har man sat en masse projekter i gang de senere år, og vi mangler stadig at evaluere dem og finde ud af, hvad der virker.

Det er ikke kun i Danmark, at skolelevernes niveau i naturfag er faldet, men hvad årsagen er, ved Andreas Rasch-Christensen ikke.

Stabilt men ej prangende

Sidste Pisa-undersøgelse fra 2015 viste, at danske elever var blevet fagligt dygtigere, og især inden for matematik var der markant fremgang at spore.

Men denne gang er der ikke den store fremgang at spore. I stedet er resultatet denne gang "stabilt uden at være prangende", lyder karakteren fra Andreas Rasch-Christensen.

Danske skoleelever placerer sig dog stadig pænt over OECD-gennemsnittet, og derfor er der ingen grund til dybe panderynker hos forældrene og snuptagsløsninger fra politikerne.

- Pisa-undersøgelsen er før blevet tillagt for stor betydning, og politikere har af og til taget resultaterne og sagt, at sådan ser den danske skole ud, og så har man sat forskellige tiltag i gang, siger Andreas Rasch-Christensen.

Ingen grund til panik

Men det er en forkert brug af Pisa-undersøgelsen. For undersøgelsen er ikke en test af paratviden, og den tegner ikke det fulde billede af elevernes faglige og sociale udvikling

- Der er ingen grund til panik, og man skal ikke fare op som trold af en æske, mener forskningschefen.

- Man skal tage undersøgelsen som en del af det billede, der tegner sig af den danske folkeskole - en betydelig del - og fortsat have opmærksom mod naturfagene uden at ty til en masse store reformer.

I stedet handler det om at se, om man kan uddanne flere lærere, der brænder for naturfag, og fortsat evaluere de projekter, der allerede er sat i søen.

Pisa-undersøgelsen er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000.