Samfund

Angreb på base med danske soldater i Irak

USA's vicepræsident Mike Pence under et besøg på basen 23. november.

Ingen danskere er kommet noget til.

Der har været et angreb på Al Asad Air Base i Irak, skriver Forsvaret i et tweet.

Det er her størstedelen af det danske bidrag til kampen mod terrorgruppen Islamisk Stat (IS) befinder sig, skriver Forsvaret. Ifølge tweetet er ingen kommet noget til.

Nyhedsbureauet Reuters har tidligere oplyst, at fem missiler tirsdag har ramt Ain al-Asad luftbasen i Anbra-provinsen i Irak.

Basen huser også amerikanske styrker i provinsen i Irak, oplyser militærkilder i Irak.

Der meldes ikke om sårede.

Luftbasen drives af irakisk og amerikansk militær. Den bliver også brugt af britiske soldater og altså af det danske bidrag i kampen mod IS.