Solcellegak og unødvendige terrorhegn - flertal af borgmestre mener, der er for mange regler
Den offentlige sektor er så kompleks, at der er brug for mange regler, mener professor.
Dyre solcelleanlæg, der står ubrugte hen.
Unødvendige terrorhegn til gene for både borgere og erhvervsliv.
Det er eksempler på nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser, som en række af landets borgmestre mener, at lovgivning fra centralt hold skaber i Danmark. Samtidig mener et flertal af borgmestrene, at deres kommuner lider under for mange regler.
Det viser en rundspørge blandt landets borgmestre, som TV 2 og TV 2s regioner har foretaget.
69 ud af 98 borgmestre har svaret på rundspørgen, og ud af dem svarer 63, at der er for mange regler - ingen mener, at der er for få.
Borgmester om solcelleregler: - Det er forrykt
I Danmark er der gennem årene kommet flere og flere regler og love, der skal styre den store offentlige sektor og sikre, at borgerne tilbydes den bedst mulige velfærd.
Men de mange regler kan også skabe unødigt bureaukrati, og derfor har den ene regering efter den anden blæst til kamp mod regelrytteriet – også den nuværende. Indtil videre har det ikke påvirket antallet af love.
Tværtimod.
Og ude i den enkelte kommune, der står for at forvalte en lang række velfærdsydelser, mener mange borgmestre altså, at reglerne har taget overhånd.
En af dem er borgmester i Billund, Ib Kristensen (V), der er godt og grundigt træt af, at det ikke kan betale sig for kommunen at opsætte solcelleanlæg.
- Det er forrykt, og det giver slet ikke mening rent klimamæssigt. Vi vil gerne den grønne omstilling, men vi kan ikke forlange, at borgerne skal betale mere for det, end de giver for deres el andre steder, siger han til TV 2.
Årsagen er, at kommuner – i modsætning til stat og regioner – ifølge loven ikke må drive solcelleanlæg. Hvis kommunerne ønsker at bruge solceller, skal de oprette selvstændige energiselskaber, hvilket koster så mange penge, at solcellerne bliver en underskudsforretning.
En række andre kommuner tilkendegiver over for TV 2, at reglerne for solcelleanlæg bør ændres. Eksempelvis har Morsø Kommune solceller siddende på tage. Solceller, der ikke er i drift på grund af reglerne.
Kystbeskyttelse, GDPR og nytteløse jobmøder
I Kolding og Vejle er der særligt én regel, borgmestrene i de to byer peger på som unødvendig.
Et EU-direktiv fra 2007 har pålagt kommunerne at bygge terrorhegn på havnen. Begge borgmestre mener, at hegnene er til gene for områdets erhvervsliv og borgerne, der nu ikke længere kan færdes frit på havnen.
- Det er en dum regel, og vi er til grin for vores egne penge, siger borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), til TV Syd.
I TV 2s rundspørge fremhæver landets borgmestre desuden en række andre områder, der lider under for mange regler.
Det tæller blandt andet kystbeskyttelse, der forhindrer udvikling af havneområder og kystsikring mod oversvømmelse, store udgifter til databeskyttelse efter indførelsen af GDPR samt beskæftigelsesområdet, der ifølge flere borgmestre er så bureaukratisk, at mange møder på jobcentrene virker nytteløse.
Professor: Offentlig sektor er blevet hamrende kompleks
Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, Niels Åkerstrøm Andersen, forsker i bureaukrati. Han er ikke overrasket over, at 63 ud af 69 borgmestre mener, at kommunerne er underlagt for mange regler.
- Det er sådan lidt en automatreaktion fra borgmestrene. Det er altid så lækkert at sige for kommunerne, at det er bureaukratiet og reglernes skyld. De fleste, der taler om det her bureaukratimonster, gør det ret ukonkret, siger han.
Niels Åkerstrøm Andersen er dog enig i, at kommunerne er underlagt ekstremt mange regler. Han mener, at reglerne til dels er nødvendige.
- Problemet er ikke reglerne, men at den offentlige sektor er blevet hamrende kompleks. Der er kommet flere og flere hensyn, der i den enkelte sag skal afvejes mod hinanden, siger han og minder om, at debatten om unødvendigt bureaukrati har eksisteret siden 1920.
Problematiske regler fra Folketinget
TV 2 har forholdt Niels Åkerstrøm Andersen flere af de konkrete regler, som borgmestrene mener er overflødige eller uhensigtsmæssige. Men professoren fastholder, at erfaringen viser, at forsøg på afbureaukratisering igennem tiden ikke er lykkes særlig godt.
- Regler er skabt for at være generaliserende, og engang imellem kommer de så i vejen for enkelttilfælde. Men ethvert område vil jo hævde sine særheder, og i det øjeblik man åbner lidt op for loven, får man behov for at regulere på alle mulige områder.
Flere af borgmestrene peger på Folketinget som årsagen til de problematiske regler, og Niels Åkerstrøm Andersen er enig i, at lovgivningen fra Christiansborg ikke altid er gennemarbejdet:
- I Folketinget kan det nogle gange gå meget hurtigt, når der skal laves ny lov, fordi det skal gøres, mens der er politisk momentum. Det er ikke usædvanligt, at embedsapparatet bliver bedt om at dukke op med en lov på en uge. Det fører ikke til gennemarbejdede regler.
Minister tager kritikken til sig
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) forstår godt, at borgmestrene er frustrerede over de mange regler og mener, at TV 2s rundspørge viser, at politikerne på Christiansborg bør gøre noget.
- Hvis ikke vi får gjort op med regeltyranniet, som vi over mange år har fået skabt - ikke af ond vilje - så kommer borgerne ikke til at mærke den store forskel. Der må vi helt klart sige, at en del af pilen peger tilbage på os politikere i forhold til den regulering, der findes, og også hvordan vi vil styre fremhover, siger ministeren.
Ligesom mange tidligere statsministre har også statsminister Mette Frederiksen (S) bebuddet en reform, der skal komme gøre op med problemerne. Nærhedsreformen kalder regeringen den.
I reformen ligger en forpligtelse til i mindre grad at lave lovgivning baseret på enkelte historier og i stedet satse på, den lokale forvaltning kan håndtere sagen, forklarer Astrid Krag.
- Det kræver noget af os. Virkeligheden er jo nogen gange, at vi rammes af en trist skæbne, som vi berøres af, og så bliver vi fristet til, at svaret er lovgivning. Dermed indfører vi flere centrale krav i stedet for at have tillid til, at man lokalt kan håndtere det her, uden at vi detailstyrer.
Selvom Astrid Krag ikke kan svare på, hvornår regeringens reform mod bureaukrati gennemføres, bør den allerede nu skinne igennem regeringens måde at arbejde på.
- Selve forpligtelsen til at trække vejret en ekstra gang, før vi laver ny lovgivning, gælder allerede nu, siger hun.