Samfund

Mand og kvinde dræbt i trafikulykke

En ældre mand og en ældre kvinde mistede livet, mens en midaldrende kvinde kom lettere til skade.

En 85-årig mand og en 82-årig kvinde er blevet dræbt ved en trafikulykke, hvor to personbiler stødte sammen på Bogensevej på Nordfyn.

Det oplyser Fyns Politi.

Politiets efterforskere er i gang på stedet.

Den ene bil med den 85-årige mandlige fører og den 82-årige kvindelige passager kørte over i modsatte vejbane og ind i den anden personbil med en 68-årig kvinde. Den 85-årige mand og den 82-årige kvinde blev dræbt på stedet, oplyser Fyns Politi.

Den 68-årige kvinde i den anden bil kom lettere til skade.

De pårørende er underrettet.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt, og politiet efterforsker sagen. Der er en bilinspektør på ulykkesstedet. Det indgår i politiets efterforskning, at det var meget glat, da ulykken skete, skriver Fyns Politi i tweet.