Samfund

Ældre mand skal i retten for vold, han ikke ved, han har begået

(Arkiv)

Mange ansatte vil ikke anmelde arbejdsskader af frygt for, at borgere bliver politianmeldt, siger fagforeninger.

En dement mand på 72 år skal 26. november i retten. Han er tiltalt for vold mod tjenestemand i funktion.

Den 72-årige mand klemte hænderne rundt om halsen i et kvælertag på en af de ansatte, der til hverdag er med til at passe på ham.

Det fortæller anklagemyndigheden til TV 2.

Den ansatte fik møvet sig fri af den 72-åriges greb og slap fra det uden større skade.

En ulykkelig situation for alle, men specielt, fordi at den 72-årige mand lider af demens og er blevet tiltalt for vold af politiet, mener sektorformand for social og sundhed i FOA Torben Hollmann. Han siger til TV 2, at det er systemet, der svigter.

- Det er meget vigtigt at pointere, at det ikke handler om personalet på det specifikke sted. Det handler om mangel på ressourcer. Der er tale om svigt, ja, men det er systemet, der svigter patienten, siger Torben Hollmann.

Han glemmer overfaldet igen og igen

Den 72-årige kan ikke huske, at han har taget kvælertag på den ansatte.

For at gøre slemt værre, så kan han heller ikke huske, at han har fået fortalt, at han har overfaldet en ansat, siger hans forsvarer, Birgitte Kirkegaard, til TV 2.

Familien er meget frustreret. Den demensramte mands bror, Bjarne Petersen, har fortalt til Fyens Stiftstidende, at det er meget hårdt for den voldstiltalte mand.

- Det gør ham jo overrasket og ked af det, hver gang han hører, hvad der er sket, for det er jo slet ikke sådan en person, han er, siger Bjarne Petersen.

Alle er lige for loven, også hvis man er dement eller andet

Mia Friis Jensen, anklager

Loven gælder for alle

Den voldstiltalte mand er ifølge anklager Mia Friis Jensen tiltalt for paragraf 119, der i folkemunde er kendt som vold mod tjenestemand.

På trods af at han muligvis hverken har været bevidst om sin handling eller kan huske den, mener anklageren stadig, at den 72-årige er nødt til at stå ret for en dommer.

- Alle er lige for loven, også hvis man er dement eller andet, siger Mia Friis Jensen til TV 2.

Selv hvis der som i dette tilfælde er tale om en mand, som sandsynligvis ikke har haft mulighed for at vide, hvad det var, han gjorde, og som ikke har mulighed for at afgive forklaring omkring episoden, fordi han ikke kan huske den?

- Vi ser altid på, om han er strafegnet, og om det er muligt at give ham en almindelig fængselsstraf. Men vi nedlægger påstand om (kræver, red.) en behandlingsdom.

Får den 72-årige en behandlingsdom, skal han blive boende på det plejehjem, hvor han bor i dag, siger anklageren til TV 2.

Er det ikke meningsløst at give ham en behandlingsdom, når det betyder, at han skal blive boende på det samme plejehjem?

- Jeg er ikke læge, så jeg skal ikke udtale mig om, hvordan man vil behandle. Men sådan en dom betyder, at psykiatrien har hånd i hanke med personen.

Men det er vel en traumatisk oplevelse for den demensramte, at han skal for retten og dømmes for vold, han ikke husker?

- Det tror jeg også, det er for den forurettede, siger anklager Mia Friis Jensen.

Jeg har selv arbejdet i psykiatrien, og vi er der for at gøre deres liv bedre. Jeg ville aldrig ​anmelde en patient til politiet

Torben Hollman, sektorformand, FOA

Straffesystemet er det forkerte sted, mener forsvarer

Hvis manden bliver dømt skyldig, kan han i stedet for almindelig straf få en behandlingsdom. Men selve forløbet er svært for manden, forklarer Birgitte Kirkegaard til TV 2.

- Det er selvfølgelig uundgåeligt, at han bliver stresset og oprevet af situationen, hvor han hele tiden skal ud af sine trygge rammer, siger forsvareren.

Hun mener, at sagen ligger i en gråzone. Hun sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt man overhovedet burde behandle denne slags sager i straffesystemet.

Hvis han alt andet lige har forbrudt sig på straffeloven og overfaldet en person, skal han så ikke netop sættes for en dommer?

- Han kan ikke afgive forklaring eller huske, hvad der er sket. Spørgsmålet burde være, om det egentlig er domstole, der skal tage højde for det her. Er det ikke noget lovgivning, der skal til? Straffesystemet er ulogisk her.

Hun mener, at man som dement ikke kan straffes, netop fordi man ikke kan afgive forklaring.

Ansatte vil ikke melde patienter til politiet

Vold fra personer med psykiske lidelser mod det personale, der skal tage sig af og passe dem, er ikke unormalt. En rapport fra 2017 lavet af FOA viser, at intet mindre end halvdelen af de ansatte i psykiatrien hvert år bliver udsat for vold.

Men det er ikke det samme, som at halvdelen af de ansatte anmelder arbejdsulykker, forklarer Torben Hollmann.

- Hvis en dement eller psykisk syg er udadreagerende, er det ikke planlagt, og derfor er der meget få, der melder det til politiet. Men hvis ikke det er politianmeldt inden for en kort periode, så får man ingen erstatning. Jeg har selv arbejdet i psykiatrien, og vi er der for at gøre deres liv bedre. Jeg ville aldrig anmelde en patient til politiet, siger sektorformanden.

Hos lægeorganisationen Yngre Læger er de også bekendt med, at deres medlemmer ikke ønsker at melde episoder med vold, fordi det kan føre til en politianmeldelse, siger formand for organisationen Helga Schultz til TV 2.

- Der er nogen, der ikke vil anmelde det. Men vi opfordrer alle vores medlemmer til at anmelde det, hvis de bliver udsat for vold. Både som en arbejdsskade og efterfølgende til politiet. Vi er nødt til at anmelde det, for ellers bliver der ikke gjort noget ved det.

Direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen udtaler til Fyens Stiftstidende, at det er absurd, at personalet er nødt til at politianmelde voldssager for at få erstatning.

- Vi kender til de her sager, og det giver ingen mening, at personalet er nødt til at lave en politianmeldelse for, at den ansatte kan få sin erstatning. Det er simpelthen meningsløst og absurd, og det gør bare problemerne værre, siger han.