Dansk topembedsmand opdagede bogføringsfejl 14 år for sent: I teorien kunne Danmark brænde hele Amazonas og kalde det CO2-neutralt
Her er historien om, hvorfor vi regner størstedelen af Danmarks vedvarende energi - afbrænding af træ - som CO2-neutralt, selvom det udleder CO2.
I slutningen af 2011 fik Jørgen Henningsen en afgørende mail.
- Jeg tænkte: "Hvad fanden er det her for noget vrøvl?"
Siden fra før murens fald - inden verden for alvor begyndte at tale klima - har Jørgen Henningsen arbejdet på at sænke verdens CO2-udledning.
Først som topembedsmand i EU og senere som medlem af den danske klimakommission var han fortaler for at skifte kul og gas ud med biomasse.
Han var ligesom resten af verden overbevist om, at hvis vi brændte træ og planter af på kraftværkerne i stedet for fossile brændstoffer, kunne vi redde klimaet.
På blandt andet Jørgen Henningsens stærke opfordring var Danmark derfor i stor stil begyndt at brænde biomasse af på kraftværkerne i 2011. Men mailen satte pludselig alvorlige spørgsmålstegn ved grundlaget for Danmarks grønne omstilling til biomasse:
- De potentielle konsekvenser af denne bogføringsfejl er enorme, stod der i mailen.
Det var Den Videnskabelige Komité under EU’s Miljøagentur, som havde udsendt det notat, der nu var havnet i Jørgen Henningsens indbakke.
Her redegjorde de for, at forståelsen af biomasse som CO2-neutral energi hvilede på en bogføringsfejl. I virkeligheden var biomasse slet ikke så klimavenligt, som videnskabsfolk og myndigheder antog.
Magtkampene i Kyoto
Bogføringsfejlen skete endda på Jørgen Henningsens vagt.
I 1997 var han chefforhandler for EU til de første store klimaforhandlinger i den japanske by Kyoto. For første gang skulle verdens førende ledere og videnskabsfolk forsøge at blive enige om, hvordan man gør jordens atmosfære op i et regneark.
Men i det virvar af magtkampe, der udspillede sig i Kyoto, kom man ifølge Den Videnskabelige Komité under Det Europæiske Miljøagentur til at overse én væsentlig detalje.
En detalje, som skulle blive afgørende for Danmark og Europas klimapolitik:
- Min første tanke var, at de måtte være på afveje. Når man i årtier har været vant til at tænke på biomasse som CO2-neutral, bliver man ikke lige omvendt af et papir, fortæller Jørgen Henningsen.
- Den tror vi ikke på
Men efter at have gennemgået argumentationen flere gange, ændrede Jørgen Henningsen mening. Han indså, at han i mange år havde taget fejl.
- Det havde jeg det ikke godt med. Men det eneste, man kan gøre i sådan en situation, er at se fremad og spørge sig selv, hvad vi kan gøre for at løse det, siger Jørgen Henningsen.
Han ringede til daværende kontorchef i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Energi, som også havde læst notatet.
- Den tror vi ikke på, sagde han lakonisk ifølge Jørgen Henningsens udlægning.
Og det var ikke sidste gang, han modtog den reaktion.
Siden notatet tikkede ind i indbakken, har Jørgen Henningsen kæmpet for at rette op på fejlen fra Kyoto. Og siden dengang er han blevet mødt med en lignende ligegyldighed, når han har forsøgt at overbevise politikere, embedsmænd og virksomheder om, at store dele af Danmarks grønne energi i virkeligheden hviler på en bogføringsfejl.
Det går bogføringsfejlen ud på
Tim Searchinger, der er forsker på Princeton Universitetet i USA, bliver ofte tilskrevet æren for at være den første til at opdage bogføringsfejlen. Han opsummerer den således:
- Man lavede en bogføringsfejl, så Brasilien i teorien kunne asfaltere hele Amazonas, og Danmark kunne importere alt træet fra Amazonas og brænde det af som CO2-neutral energi, fortæller Tim Searchinger til TV 2.
I Kyoto besluttede man, hvordan verden skulle opgøre udledningerne af CO2. Resultatet blev, at hvert land skal tilskrives det CO2, der kommer ud af landets skorstene - dog med én stor undtagelse.
For hvis CO2'en stammer fra afbrænding af træ, tæller den ikke med i det land, hvor træet bliver brændt. Som du kan se på grafikken nedenfor, bogføres CO2 fra afbrænding af træ i stedet i det land, hvor træet er fældet.
For at blive i Searchingers eksempel skulle CO2'en altså tælles med i det brasilianske CO2-regnskab, selvom det blev brændt på et dansk kraftværk.
Det system fungerer kun, hvis landene lever op til de gode hensigter fra Kyoto, men det gør de ikke. Det træ, som bliver fældet i Brasilien og en række andre lande, bliver nemlig aldrig modregnet i deres CO2-regnskaber.
Træ fra USA og Rusland
Danmark køber meget lidt træ til afbrænding fra Brasilien. Men cirka 30 procent af det træ, vi importerer til afbrænding, kommer fra USA og Rusland – og her er problematikken den samme.
På grund af reglerne fra Kyoto tæller vi ikke CO2'en med i vores klimaregnskab. Men det gør USA og Rusland heller ikke:
- Træ fældet i USA og Rusland bliver ikke modregnet nogle steder. USA har aldrig forpligtet sig til noget reduktionsmål, og Ruslands reduktionsmål ligger så højt, at de reelt ikke behøver at reducere CO2-udledningen, fortæller Asger Strange Olesen, der er teknisk chef for bioøkonomi i COWI.
Danmark bogfører altså udledningerne af CO2'en fra det amerikanske og russiske træ som nul i overensstemmelse med de internationale regler. Men den CO2, som Danmark udleder fra skorstene, når biomassen brændes af, fører ikke til, at USA og Rusland udleder mindre CO2, selvom det var ideen.
Asger Strange Olesen har tidligere arbejdet i EU-Kommissionen med, hvordan man skal bogføre udledninger fra biomasse. Han fortæller, at EU i 2011 rent faktisk forsøgte at lægge ekstra krav på import af biomasse fra lande som USA og Rusland, der ikke levede op til hensigterne fra Kyoto.
På grund af de internationale handelsregler i WTO kunne det ikke lade sig gøre.
5,8 milliarder i biomassestøtte
Jørgen Henningsens kamp mod biomassens væsen foregår ved at holde møder og kritiske oplæg. Han er for længst pensioneret, og han holder sig ikke tilbage, når han beretter om det, han kalder et "bedrag".
Ifølge ham har energivirksomheder og politikere en fælles interesse i at se bort fra problemerne med biomasse, så de kan få billig energi og samtidig fremstå grønne.
Dansk Energi svarer, at danske energiselskaber hver dag arbejder på at gøre Danmark grønnere og få erstattet kul og gas:
- Bæredygtig biomasse betyder, at der er grøn varme i radiatoren, når der er brug for den i de store byer. Det kan ikke lade sig gøre uden, men i takt med at strømmen er blevet grønnere og nye teknologier bliver klar, supplerer de biomassen, og på sigt vil de overtage biomassens rolle i varmeforsyningen, skriver Dansk Energi i en mail til TV 2.
Aarhus Kommune kunne dog godt tænke sig, at det skete med det samme. Faktisk har de et stort projekt klar som alternativ til biomasse, men støtten til biomasse er så stor, at det ikke kan betale sig at investere i andet, siger rådmand Bünyamin Simsek.
For et par år siden var Jørgen Henningsen inviteret til at holde oplæg i Helsingør, som overvejede at ombygge byens kraftvarmeværk til et biomasseværk.
- Tilbagemeldingen var, som den oftest er: Det, jeg havde sagt, var rigtig interessant, og jeg var godt nok en klog mand, men det ændrede ikke noget. I dag er det et biomasseanlæg. Det skyldes jo, at det er en god forretning, fortæller Jørgen Henningsen.
Ifølge TV 2’s udregninger fik biomasse i direkte og indirekte støtte over 5,8 milliarder kroner i 2017. Det er mere end sol- og vindenergi tilsammen.
Det er, ifølge Jørgen Henningsen, også den direkte årsag til, at biomasse er Danmarks største kilde til vedvarende energi, og at Danmark er det land i Europa, som importerer mest biomasse.
- Det er penge, der driver skidtet. Ingen andre lande i Europa har haft så voldsom en omstilling som Danmark, og i ingen andre lande har der været så stor en økonomisk fordel for energiselskaberne i at lave omstillingen, siger Jørgen Henningsen.
Reglen er "en perversitet"
Flere grupper af videnskabsfolk har igennem årene advaret Europa mod at støtte biomasse, bare fordi det kan bogføres som CO2-neutralt.
Senest advarede samlingen af Europas nationale videnskabelige akademier, EASAC, om, at storstilede satsninger på importeret biomasse øger risikoen for, at verden ikke når Paris-aftalens mål.
De kalder bogføringsreglen for "en perversitet" og et "regnskabsmæssigt smuthul":
- Det importerende land har mulighed for at nulstille sine emissioner fra biomasse, hvilket giver indtryk af, at de nationale udledninger reduceres, mens man i virkeligheden lægger ansvaret for udledningen på det eksporterende land, skriver EASAC i en pressemeddelelse fra september.
Forståelsen af, at biomasse skulle være specielt bæredygtigt, vedvarende eller CO2-neutralt, fordi man ifølge internationale regler bogfører det som CO2-neutralt, er en udbredt fejlfortolkning.
Det slår FN’s klimapanel fast i sektionen for 'ofte stillede spørgsmål' på deres hjemmeside. Reglerne om ikke at medregne udledninger fra biomasse brugt til energi "bør ikke fortolkes som en konklusion om bioenergiens bæredygtighed eller CO2-neutralitet", fremgår det.
Fra CO2-neutral til bæredygtighedskriterier
Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet mener ikke, man kan kalde regnskabsreglerne for en bogføringsfejl. Hun er dog enig i, at de internationale systemer ikke fungerer, som de skal. Derfor taler energibranchen i dag også om bæredygtighedskriterier:
- Jeg tror, logikken er, at hvis de her internationale regler ikke er gode nok: Hvad gør vi så? Kan vi på en anden måde sige, at det stadig er ok at brænde biomasse af, spørger Jette Bredahl Jacobsen, der ud over at være medlem af Klimarådet også er professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
EASAC og Den Videnskabelige Komité under EU’s Miljøagentur er enige i, at biomasse kan være klimavenligt, hvis det er produceret af restprodukter, som ikke har nogen anden anvendelse.
Den danske energibranche lavede netop en frivillig aftale om bæredygtigt biomasse i 2014. Det er en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at man ikke kan importere træ fra en asfaltering af Amazonas.
TV 2 lavede i september en række historier, hvor eksperter på baggrund af TV 2's undersøgelse af branchens bæredygtighedskriterier stillede spørgsmål ved, om branchen levede op til løfterne for den bæredygtige biomasse.
Men selv hvis branchen lever op til kriterierne, fjerner det – ifølge nogle eksperter – ikke tvivlen om, hvorvidt biomasse reelt er så klimavenligt, som vi regner den for at være.
Nuværende kriterier sikrer ikke CO2-neutralitet
I forbindelse med den nye klimalov forhandler politikerne om, hvorvidt man skal lave de frivillige bæredygtighedskriterier for biomasse til en egentlig lov. Klimarådet mener ikke, at de nuværende kriterier sikrer, at biomasse reelt er klimavenligt.
- Der er ingen kontrol med, om skovene rent faktisk lagrer den CO2, der skal til, for at man kan kalde biomassen klimavenlig, siger Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet.
Hun påpeger også en anden mere abstrakt problemstilling. For selvom vi kun importerede 100 procent certificeret klimavenlig biomasse, vil den øgede efterspørgsel på træ på verdensplan bare føre til et pres på, at der bliver fældet mere træ andre steder.
Den faglige term for det er "indirekte ændringer i arealanvendelse", og Asger Strange Olesen fra COWI er enig i, at dét er et problem.
- Det kan være, at lige præcis den biomasse, vi får, lever op til kravene. Men det er ikke den enkelte skov, der er problemet, men den samlede mængde CO2, som er lagret i verdens skove. Hvis vi fælder mere træ, end der vokser op, så er der mindre CO2 lagret i skovene, siger Asger Strange Olesen.
- I det mindste har vi et system
I Danmark står Vivian Kvist Johannsen for at opgøre træ-regnskabet. Det er altså hende, der sikrer, at træer fældet i Danmark fremgår af vores officielle CO2-regnskab.
Hun er enig i, at nogle lande "har været mere kreative end andre", når det kommer til den del af CO2-regnskabet. I bund og grund mener hun dog, at det er blevet bedre, og hun er generelt positiv over for importen af biomasse.
- Man skal huske på, at biomasse har erstattet kulforbruget i de danske kraftværker. Uanset hvad kan træer genoptage CO2. Det kan kul ikke, fortæller Vivian Kvist Johannsen, der er sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet.
Hun er ikke uenig i, at man med importen af biomasse tørrer CO2-udledningerne af på andre lande, men Vivian Kvist Johannsen mener ikke, det adskiller sig fra resten af Danmarks klimapolitik:
- Problemet opstår, fordi udledningen tæller i det land, hvor varer er produceret. Det gælder for biomasse og træ. Og sådan er det også med biler, fjernsyn og tøj. Hvis vi opgjorde vores udledning på baggrund af de ressourcer og varer, vi forbruger, ville vores regnskab være mere reelt, og vi ville have en meget højere udledning, siger Vivian Kvist Johannsen.
- Det kan godt være, at vores nuværende CO2-regnskab ikke er den bedste målestok for vores klimamålsætninger. Men i dag har vi i det mindste et fælles ensartet system. Det prøver vi på at få alle verdens lande til at rapportere under. Vi har ikke andet.
- Du kan kalde det dovenskab eller søvnighed
Det var netop det fælles system, som blev skabt i 1997 i Kyoto med Jørgen Henningsen som chefforhandler for EU-Kommissionen.
I de her dage har klimaforandringerne dog indhentet ham. Han sidder pt. indespærret i en lejlighed i Venedig, der er ramt af de største oversvømmelser i 50 år. Og oversvømmelsen er ifølge byens borgmester en direkte konsekvens af klimaforandringerne.
Vandet har sat hans elevator ud af kraft, og 78-årige Jørgen Henningsen er ikke meget for trapperne, så han har rigelig tid til at fortælle om Kyoto:
- 98 procent af stemningen i Kyoto var på noget andet end specifikke bogføringsregler om træ. Det handlede om at få alle lande forpligtet på de samme reduktionsmål – især USA. Det lykkedes ikke, fortæller Jørgen Henningsen.
Derfor ved Jørgen Henningsen ikke, hvordan eller hvorfor bogføringsreglerne om træ blev vedtaget. Der skulle gå 14 år, før det gik op for ham, hvor galt det stod til:
- Det var en fejl. Du kan kalde det dovenskab eller søvnighed, men det var en almindelig antagelse, at biomasse var CO2-neutral, og der var så mange andre ting, som havde højere prioritet.