16x9

Dansk topembedsmand opdagede bogf√łringsfejl 14 √•r for sent: I teorien kunne Danmark br√¶nde hele Amazonas og kalde det CO2-neutralt

Her er historien om, hvorfor vi regner st√łrstedelen af Danmarks vedvarende energi - afbr√¶nding af tr√¶ - som CO2-neutralt, selvom det udleder CO2.

I slutningen af 2011 fik J√łrgen Henningsen en afg√łrende mail.

- Jeg t√¶nkte: "Hvad fanden er det her for noget vr√łvl?"

De potentielle konsekvenser af denne bogf√łringsfejl er enorme

Uddrag fra notat

Siden fra f√łr murens fald - inden verden for alvor begyndte at tale klima - har J√łrgen Henningsen arbejdet p√• at s√¶nke verdens CO2-udledning.

F√łrst som topembedsmand i EU og senere som medlem af den danske klimakommission var han fortaler for at skifte kul og gas ud med biomasse.

Han var ligesom resten af verden overbevist om, at hvis vi brændte træ og planter af på kraftværkerne i stedet for fossile brændstoffer, kunne vi redde klimaet.

P√• blandt andet J√łrgen Henningsens st√¶rke opfordring var Danmark derfor i stor stil begyndt at br√¶nde biomasse af p√• kraftv√¶rkerne i 2011. Men mailen satte pludselig alvorlige sp√łrgsm√•lstegn ved grundlaget for Danmarks gr√łnne omstilling til biomasse:

- De potentielle konsekvenser af denne bogf√łringsfejl er enorme, stod der i mailen.

Det var Den Videnskabelige Komit√© under EU‚Äôs Milj√łagentur, som havde udsendt det notat, der nu var havnet i J√łrgen Henningsens indbakke.

Her redegjorde de for, at forst√•elsen af biomasse som CO2-neutral energi hvilede p√• en bogf√łringsfejl. I virkeligheden var biomasse slet ikke s√• klimavenligt, som videnskabsfolk og myndigheder antog.

Magtkampene i Kyoto

Bogf√łringsfejlen skete endda p√• J√łrgen Henningsens vagt.

I 1997 var han chefforhandler for EU til de f√łrste store klimaforhandlinger i den japanske by Kyoto. For f√łrste gang skulle verdens f√łrende ledere og videnskabsfolk fors√łge at blive enige om, hvordan man g√łr jordens atmosf√¶re op i et regneark.

J√łrgen Henningsen arbejdede under Ritt Bjerregaard, der var EU's milj√łkommiss√¶r ved klimatopm√łdet i Kyoto.
J√łrgen Henningsen arbejdede under Ritt Bjerregaard, der var EU's milj√łkommiss√¶r ved klimatopm√łdet i Kyoto. Foto: Toshiyuki Aizawa / Ritzau Scanpix
10. december 1997 var forhandlingerne i Kyoto om en international klimaaftale k√łrt fast.
10. december 1997 var forhandlingerne i Kyoto om en international klimaaftale k√łrt fast. Foto: Yoshikazu Tsuno/AFP / Ritzau Scanpix

Men i det virvar af magtkampe, der udspillede sig i Kyoto, kom man if√łlge Den Videnskabelige Komit√© under Det Europ√¶iske Milj√łagentur til at overse √©n v√¶sentlig detalje.

En detalje, som skulle blive afg√łrende for Danmark og Europas klimapolitik:

- Min f√łrste tanke var, at de m√•tte v√¶re p√• afveje. N√•r man i √•rtier har v√¶ret vant til at t√¶nke p√• biomasse som CO2-neutral, bliver man ikke lige omvendt af et papir, fort√¶ller J√łrgen Henningsen.

Man lavede en bogf√łringsfejl, s√• Brasilien i teorien kunne asfaltere hele Amazonas, og Danmark kunne importere alt tr√¶et fra Amazonas og br√¶nde det af som CO2-neutral energi

Tim Searchinger, forsker

- Den tror vi ikke på

Men efter at have gennemg√•et argumentationen flere gange, √¶ndrede J√łrgen Henningsen mening. Han inds√•, at han i mange √•r havde taget fejl.

- Det havde jeg det ikke godt med. Men det eneste, man kan g√łre i s√•dan en situation, er at se fremad og sp√łrge sig selv, hvad vi kan g√łre for at l√łse det, siger J√łrgen Henningsen.

square to 16x9
Træhugst i Estland, hvorfra Danmark også importerer en betydelig del af sit træ til elproduktion. Foto: TV 2

Han ringede til daværende kontorchef i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Energi, som også havde læst notatet.

- Den tror vi ikke p√•, sagde han lakonisk if√łlge J√łrgen Henningsens udl√¶gning.

Og det var ikke sidste gang, han modtog den reaktion.

Siden notatet tikkede ind i indbakken, har J√łrgen Henningsen k√¶mpet for at rette op p√• fejlen fra Kyoto. Og siden dengang er han blevet m√łdt med en lignende ligegyldighed, n√•r han har fors√łgt at overbevise politikere, embedsm√¶nd og virksomheder om, at store dele af Danmarks gr√łnne energi i virkeligheden hviler p√• en bogf√łringsfejl.

J√łrgen Henningsen var medlem af Klimakommissionen, som p√• billedet fra 2010 freml√¶gger deres rapport.
J√łrgen Henningsen var medlem af Klimakommissionen, som p√• billedet fra 2010 freml√¶gger deres rapport. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Det g√•r bogf√łringsfejlen ud p√•

Tim Searchinger, der er forsker p√• Princeton Universitetet i USA, bliver ofte tilskrevet √¶ren for at v√¶re den f√łrste til at opdage bogf√łringsfejlen. Han opsummerer den s√•ledes:

- Man lavede en bogf√łringsfejl, s√• Brasilien i teorien kunne asfaltere hele Amazonas, og Danmark kunne importere alt tr√¶et fra Amazonas og br√¶nde det af som CO2-neutral energi, fort√¶ller Tim Searchinger til TV 2.

I Kyoto besluttede man, hvordan verden skulle opg√łre udledningerne af CO2. Resultatet blev, at hvert land skal tilskrives det CO2, der kommer ud af landets skorstene - dog med √©n stor undtagelse.

For hvis CO2'en stammer fra afbr√¶nding af tr√¶, t√¶ller den ikke med i det land, hvor tr√¶et bliver br√¶ndt. Som du kan se p√• grafikken nedenfor, bogf√łres CO2 fra afbr√¶nding af tr√¶ i stedet i det land, hvor tr√¶et er f√¶ldet.

square to 16x9

For at blive i Searchingers eksempel skulle CO2'en altså tælles med i det brasilianske CO2-regnskab, selvom det blev brændt på et dansk kraftværk.

Det system fungerer kun, hvis landene lever op til de gode hensigter fra Kyoto, men det g√łr de ikke. Det tr√¶, som bliver f√¶ldet i Brasilien og en r√¶kke andre lande, bliver nemlig aldrig modregnet i deres CO2-regnskaber.

Træ fra USA og Rusland

Danmark k√łber meget lidt tr√¶ til afbr√¶nding fra Brasilien. Men cirka 30 procent af det tr√¶, vi importerer til afbr√¶nding, kommer fra USA og Rusland ‚Äď og her er problematikken den samme.

P√• grund af reglerne fra Kyoto t√¶ller vi ikke CO2'en med i vores klimaregnskab. Men det g√łr USA og Rusland heller ikke:

- Tr√¶ f√¶ldet i USA og Rusland bliver ikke modregnet nogle steder. USA har aldrig forpligtet sig til noget reduktionsm√•l, og Ruslands reduktionsm√•l ligger s√• h√łjt, at de reelt ikke beh√łver at reducere CO2-udledningen, fort√¶ller Asger Strange Olesen, der er teknisk chef for bio√łkonomi i COWI.

Danmark bogf√łrer alts√• udledningerne af CO2'en fra det amerikanske og russiske tr√¶ som nul i overensstemmelse med de internationale regler. Men den CO2, som Danmark udleder fra skorstene, n√•r biomassen br√¶ndes af, f√łrer ikke til, at USA og Rusland udleder mindre CO2, selvom det var ideen.

square to 16x9
Tr√¶et, der her f√¶ldes i North Carolina i USA, blev sendt til √ėrsteds leverand√łr af tr√¶piller. Foto: TV 2

Asger Strange Olesen har tidligere arbejdet i EU-Kommissionen med, hvordan man skal bogf√łre udledninger fra biomasse. Han fort√¶ller, at EU i 2011 rent faktisk fors√łgte at l√¶gge ekstra krav p√• import af biomasse fra lande som USA og Rusland, der ikke levede op til hensigterne fra Kyoto.

P√• grund af de internationale handelsregler i WTO kunne det ikke lade sig g√łre.

5,8 milliarder i biomassest√łtte

J√łrgen Henningsens kamp mod biomassens v√¶sen foreg√•r ved at holde m√łder og kritiske opl√¶g. Han er for l√¶ngst pensioneret, og han holder sig ikke tilbage, n√•r han beretter om det, han kalder et "bedrag".

If√łlge ham har energivirksomheder og politikere en f√¶lles interesse i at se bort fra problemerne med biomasse, s√• de kan f√• billig energi og samtidig fremst√• gr√łnne.

Dansk Energi svarer, at danske energiselskaber hver dag arbejder p√• at g√łre Danmark gr√łnnere og f√• erstattet kul og gas:

- B√¶redygtig biomasse betyder, at der er gr√łn varme i radiatoren, n√•r der er brug for den i de store byer. Det kan ikke lade sig g√łre uden, men i takt med at str√łmmen er blevet gr√łnnere og nye teknologier bliver klar, supplerer de biomassen, og p√• sigt vil de overtage biomassens rolle i varmeforsyningen, skriver Dansk Energi i en mail til TV 2.

Aarhus Kommune kunne dog godt t√¶nke sig, at det skete med det samme. Faktisk har de et stort projekt klar som alternativ til biomasse, men st√łtten til biomasse er s√• stor, at det ikke kan betale sig at investere i andet, siger r√•dmand B√ľnyamin Simsek.

For et par √•r siden var J√łrgen Henningsen inviteret til at holde opl√¶g i Helsing√łr, som overvejede at ombygge byens kraftvarmev√¶rk til et biomassev√¶rk.

- Tilbagemeldingen var, som den oftest er: Det, jeg havde sagt, var rigtig interessant, og jeg var godt nok en klog mand, men det √¶ndrede ikke noget. I dag er det et biomasseanl√¶g. Det skyldes jo, at det er en god forretning, fort√¶ller J√łrgen Henningsen.

If√łlge TV 2‚Äôs udregninger fik biomasse i direkte og indirekte st√łtte over 5,8 milliarder kroner i 2017. Det er mere end sol- og vindenergi tilsammen.

square to 16x9

Det er, if√łlge J√łrgen Henningsen, ogs√• den direkte √•rsag til, at biomasse er Danmarks st√łrste kilde til vedvarende energi, og at Danmark er det land i Europa, som importerer mest biomasse.

- Det er penge, der driver skidtet. Ingen andre lande i Europa har haft s√• voldsom en omstilling som Danmark, og i ingen andre lande har der v√¶ret s√• stor en √łkonomisk fordel for energiselskaberne i at lave omstillingen, siger J√łrgen Henningsen.

Reglen er "en perversitet"

Flere grupper af videnskabsfolk har igennem √•rene advaret Europa mod at st√łtte biomasse, bare fordi det kan bogf√łres som CO2-neutralt.

Senest advarede samlingen af Europas nationale videnskabelige akademier, EASAC, om, at storstilede satsninger p√• importeret biomasse √łger risikoen for, at verden ikke n√•r Paris-aftalens m√•l.

De kalder bogf√łringsreglen for "en perversitet" og et "regnskabsm√¶ssigt smuthul":

- Det importerende land har mulighed for at nulstille sine emissioner fra biomasse, hvilket giver indtryk af, at de nationale udledninger reduceres, mens man i virkeligheden lægger ansvaret for udledningen på det eksporterende land, skriver EASAC i en pressemeddelelse fra september.

Det kan godt være, at vores CO2-regnskab ikke er den bedste målestok for vores målsætning. Men i dag har vi i det mindste et fælles ensartet system. Vi har ikke andet

Vivian Kvist Johannsen, sektionsleder KU

Forst√•elsen af, at biomasse skulle v√¶re specielt b√¶redygtigt, vedvarende eller CO2-neutralt, fordi man if√łlge internationale regler bogf√łrer det som CO2-neutralt, er en udbredt fejlfortolkning.

Det sl√•r FN‚Äôs klimapanel fast i sektionen for 'ofte stillede sp√łrgsm√•l' p√• deres hjemmeside. Reglerne om ikke at medregne udledninger fra biomasse brugt til energi "b√łr ikke fortolkes som en konklusion om bioenergiens b√¶redygtighed eller CO2-neutralitet", fremg√•r det.

Fra CO2-neutral til bæredygtighedskriterier

Jette Bredahl Jacobsen fra Klimar√•det mener ikke, man kan kalde regnskabsreglerne for en bogf√łringsfejl. Hun er dog enig i, at de internationale systemer ikke fungerer, som de skal. Derfor taler energibranchen i dag ogs√• om b√¶redygtighedskriterier:

- Jeg tror, logikken er, at hvis de her internationale regler ikke er gode nok: Hvad g√łr vi s√•? Kan vi p√• en anden m√•de sige, at det stadig er ok at br√¶nde biomasse af, sp√łrger Jette Bredahl Jacobsen, der ud over at v√¶re medlem af Klimar√•det ogs√• er professor i milj√ł- og ressource√łkonomi p√• K√łbenhavns Universitet.

Aved√łrev√¶rket uden for K√łbenhavn er et af dem, der afbr√¶nder biomasse.
Aved√łrev√¶rket uden for K√łbenhavn er et af dem, der afbr√¶nder biomasse. Foto: Jeppe Bj√łrn Vejl√ł / Scanpix Denmark

EASAC og Den Videnskabelige Komit√© under EU‚Äôs Milj√łagentur er enige i, at biomasse kan v√¶re klimavenligt, hvis det er produceret af restprodukter, som ikke har nogen anden anvendelse.

Den danske energibranche lavede netop en frivillig aftale om bæredygtigt biomasse i 2014. Det er en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at man ikke kan importere træ fra en asfaltering af Amazonas.

TV 2 lavede i september en r√¶kke historier, hvor eksperter p√• baggrund af TV 2's unders√łgelse af branchens b√¶redygtighedskriterier stillede sp√łrgsm√•l ved, om branchen levede op til l√łfterne for den b√¶redygtige biomasse.

Men selv hvis branchen lever op til kriterierne, fjerner det ‚Äď if√łlge nogle eksperter ‚Äď ikke tvivlen om, hvorvidt biomasse reelt er s√• klimavenligt, som vi regner den for at v√¶re.

Nuværende kriterier sikrer ikke CO2-neutralitet

I forbindelse med den nye klimalov forhandler politikerne om, hvorvidt man skal lave de frivillige bæredygtighedskriterier for biomasse til en egentlig lov. Klimarådet mener ikke, at de nuværende kriterier sikrer, at biomasse reelt er klimavenligt.

- Der er ingen kontrol med, om skovene rent faktisk lagrer den CO2, der skal til, for at man kan kalde biomassen klimavenlig, siger Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet.

Hun p√•peger ogs√• en anden mere abstrakt problemstilling. For selvom vi kun importerede 100 procent certificeret klimavenlig biomasse, vil den √łgede eftersp√łrgsel p√• tr√¶ p√• verdensplan bare f√łre til et pres p√•, at der bliver f√¶ldet mere tr√¶ andre steder.

square to 16x9
Ulovligt skovet træ fra regnskoven i delstaten Amazonas, Brasilien. Foto: Ueslei Marcelino / Ritzau Scanpix

Den faglige term for det er "indirekte ændringer i arealanvendelse", og Asger Strange Olesen fra COWI er enig i, at dét er et problem.

- Det kan være, at lige præcis den biomasse, vi får, lever op til kravene. Men det er ikke den enkelte skov, der er problemet, men den samlede mængde CO2, som er lagret i verdens skove. Hvis vi fælder mere træ, end der vokser op, så er der mindre CO2 lagret i skovene, siger Asger Strange Olesen.

- I det mindste har vi et system

I Danmark st√•r Vivian Kvist Johannsen for at opg√łre tr√¶-regnskabet. Det er alts√• hende, der sikrer, at tr√¶er f√¶ldet i Danmark fremg√•r af vores officielle CO2-regnskab.

Hun er enig i, at nogle lande "har været mere kreative end andre", når det kommer til den del af CO2-regnskabet. I bund og grund mener hun dog, at det er blevet bedre, og hun er generelt positiv over for importen af biomasse.

- Man skal huske p√•, at biomasse har erstattet kulforbruget i de danske kraftv√¶rker. Uanset hvad kan tr√¶er genoptage CO2. Det kan kul ikke, fort√¶ller Vivian Kvist Johannsen, der er sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse p√• K√łbenhavns Universitet.

Hun er ikke uenig i, at man med importen af biomasse t√łrrer CO2-udledningerne af p√• andre lande, men Vivian Kvist Johannsen mener ikke, det adskiller sig fra resten af Danmarks klimapolitik:

- Problemet opst√•r, fordi udledningen t√¶ller i det land, hvor varer er produceret. Det g√¶lder for biomasse og tr√¶. Og s√•dan er det ogs√• med biler, fjernsyn og t√łj. Hvis vi opgjorde vores udledning p√• baggrund af de ressourcer og varer, vi forbruger, ville vores regnskab v√¶re mere reelt, og vi ville have en meget h√łjere udledning, siger Vivian Kvist Johannsen.

- Det kan godt v√¶re, at vores nuv√¶rende CO2-regnskab ikke er den bedste m√•lestok for vores klimam√•ls√¶tninger. Men i dag har vi i det mindste et f√¶lles ensartet system. Det pr√łver vi p√• at f√• alle verdens lande til at rapportere under. Vi har ikke andet.

- Du kan kalde det dovenskab eller s√łvnighed

Det var netop det f√¶lles system, som blev skabt i 1997 i Kyoto med J√łrgen Henningsen som chefforhandler for EU-Kommissionen.

I de her dage har klimaforandringerne dog indhentet ham. Han sidder pt. indesp√¶rret i en lejlighed i Venedig, der er ramt af de st√łrste oversv√łmmelser i 50 √•r. Og oversv√łmmelsen er if√łlge byens borgmester en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

‚Äč  N√¶sten hvert eneste √•r rammes Venedig af oversv√łmmelser. Men i √•r n√•ede vandstanden h√łjder, der ikke er n√•et siden 1966.
‚Äč N√¶sten hvert eneste √•r rammes Venedig af oversv√łmmelser. Men i √•r n√•ede vandstanden h√łjder, der ikke er n√•et siden 1966. Foto: Marco Bertorello / Ritzau Scanpix

Vandet har sat hans elevator ud af kraft, og 78-√•rige J√łrgen Henningsen er ikke meget for trapperne, s√• han har rigelig tid til at fort√¶lle om Kyoto:

- 98 procent af stemningen i Kyoto var p√• noget andet end specifikke bogf√łringsregler om tr√¶. Det handlede om at f√• alle lande forpligtet p√• de samme reduktionsm√•l ‚Äď is√¶r USA. Det lykkedes ikke, fort√¶ller J√łrgen Henningsen.

Derfor ved J√łrgen Henningsen ikke, hvordan eller hvorfor bogf√łringsreglerne om tr√¶ blev vedtaget. Der skulle g√• 14 √•r, f√łr det gik op for ham, hvor galt det stod til:

- Det var en fejl. Du kan kalde det dovenskab eller s√łvnighed, men det var en almindelig antagelse, at biomasse var CO2-neutral, og der var s√• mange andre ting, som havde h√łjere prioritet.