Skandalen om udbytteskat

Hun advarede igen og igen, mens milliarderne forsvandt

Illustration. Ellen Meldgaard Pedersen / TV 2

Kommissionen om Skat afhører nu igen kronvidnet i skandalen om udbytteskat, hvor statskassen har mistet over 12 milliarder.

Mail på mail. Chefer, som nok reagerede, men glemte det igen.

Lisbeth Rømer, der var leder af det kontor, som udbetalte milliarder til internationale aktieejere i refusion af for meget betalt skat, advarede igen og igen om manglende kontrol næsten helt tilbage fra sin ansættelse i 2002.

Men først i 2015, da udbytteskatteskandalen rundede 12,3 milliarder, blev kassen smækket i. Flere år efter hun var stoppet i Skat.

Undersøgelseskommissionen om Skat afhørte hende for første gang i juni, og nu skal hun igen svare på spørgmål tirsdag 12. november og 19. november.

Kommissionen skal i alt afhøre næsten hundrede ansatte i Skat. Departementschefer og ni skatteministre skal afhøres næste år.

Blandt dem må Lisbeth Rømer kaldes et kronvidne.

For hvor langt nåede hendes advarsler? Hvorfor blev kassen ikke smækket i meget tidligere?

Og var hun selv for godtroende?

Blodrøde advarsler

Foreløbig ved vi, at de bekymringer, Lisbeth Rømer rejste for sine chefer, endte i en intern revisorundersøgelse.

I 2010 afgav revisorerne deres rapport med blodrøde anbefalinger, der gav hende ret på alle væsentlige punkter.

- Man må have været blind, hvis man ikke reagerede på det, forklarede en af de interne revisorer således, da han som den første af alle svarede på spørgsmål, da kommissionen begyndte sin lange liste af afhøringer.

Rapporten afslørede, at ingen i Skat havde et egentligt overordnet ansvar for, at tingene på udbytteområdet foregik efter bogen. Der blev groft sagt ikke tjekket for snyd og bedrag.

Sådan foregik svindlen

Det hele bunder i, at udenlandske ejere af danske aktier ikke er skattepligtige i Danmark. Men de skal betale udbytteskat på 28 procent ligesom alle andre. Den skal de derefter have refunderet. Det er her, svindelmulighederne opstår.

For det første afslørede den interne revision, at kontrollen med, om udenlandske aktieejere rent faktisk havde betalt udbytteskat, var mere end tilfældig. Ja, nærmest ikke-eksisterende.

Der var heller ikke kontrol med, at ansøgerne om refusion af udbytteskat rent faktisk ejede de aktier, de krævede returskat for.

Kontrollen svigtede på vigtigste punkt

Lisbeth Rømer stod som afdelingschef i spidsen for udbetalingen af de mange penge i refusion.

Men de væsentligste tjek på hendes kontor var, om de andre kontorer i Skat og ansøgerne havde udfyldt ansøgningerne korrekt og efter forskrifterne.

Altså om der var navne og adresser på de udenlandske firmaer. Om beløbene, de krævede af Skat, stod i de rigtige rubrikker. Og om der var en bankkonto til at overføre millionerne til.

Men kontrollen svigtede på det vigtigste punkt: om beløbene var rigtige. Det var ikke udbetalingens opgave og ansvar.

Advarsler løb ud i sandet

Den daværende departementschef, Peter Loft, nedsatte en arbejdsgruppe til at løse problemerne.

Den holdt et par møder og blev derefter glemt, da Loft forlod Skatteministeriet. Lisbeth Rømers advarsler løb ud i sandet.

Peter Loft var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012, hvor han blev fritaget fra tjeneste af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen.

Et par år senere - efter nye advarsler og en ny departementschef - så den interne revision igen på sagen. Endnu en rapport i 2013, måske lidt mindre alarmerende end den første.

Nye arbejdsgrupper og tilsvarende historie igen. Chefskift og glemsel. Lisbeth Rømer endte med at have talt for døve ører.

Under den første afhøring 4. juni af Lisbeth Rømer spurgte kommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbek, meget naturligt, om ikke hun slog i bordet over for sin nærmeste chef.

- Jo, men hvis han ikke ønskede at gå videre, var det jo ligegyldigt, lød svaret.

Alle problemerne hos Skat

Naturligvis har en række af hendes chefer været gennem vridemaskinen med byger af spørgsmål fra kommissionen.

Det stort set enslydende svar fra alle har været, at de undervurderede advarslerne. Men med gode undskyldninger.

Udbyttesagen var kun en mindre del af alle de problemer, som de kæmpede med i Skat.

Der var den manglende inddrivelse, der i dag har mere end 120 milliarder ude hos danskerne i ubetalt gæld. Der var fyringsrunde efter fyringsrunde i Skat efter politiske krav om besparelser. Og der var udflytning af skatteopgaver fra hovedstaden til provinsen.

Det gabende hul

Imens begyndte millionerne og senere milliarderne at strømme ud af statskassen.

'Driftige' forretningsfolk havde fået øje på det gabende hul. Det var der bare ingen i Skat, heller ikke Lisbeth Rømer, der tilsyneladende havde opdaget.

Hendes advarsler pegede på muligheden af svindel. Men der synes ikke at have været en egentlig mistanke om, at den rent faktisk fandt sted.

Nogle få gange blev der ganske vist rejst sager, hvor det virkeligt stak i øjnene, at der var noget galt. Men det var undtagelsen.

- Nej, vi troede ikke, der var nogen stor svindel, sagde hun 4. juni.

Hun tog mistænkte med på sightseeing

Måske var hun for godtroende og naiv. Det kommer afhøringerne til at afsløre.

I hvert fald kunne TV 2 i samarbejde med Politiken i juni i år afsløre, at to personer, der efter den danske stats opfattelse har del i udbyttesagen, i 2012 fik særbehandling af Lisbeth Rømer.

De havde bedt om et møde hos Skat i Høje Taastrup, formentlig for at være sikre på, at de udfyldte de mange ansøgninger korrekt.

Lisbeth Rømer ikke bare holdt mødet. Hun hentede dem også på deres hotel og tog dem på sightseeing til flere københavnske seværdigheder. Selv mener hun, at det var en venlig gestus, der ikke gik over stregen.

- Det kan man godt, svarede hun TV 2 dengang.

Udsatte afhøringer

Afsløringerne hos TV 2 og Politiken kom 17. juni, dagen før Lisbeth Rømer oprindeligt var sat til afhøring for anden gang.

Det blev den foreløbig korteste af kommissionens programsatte afhøringer.

Efter et lille kvarters møde bag lukkede døre mellem kommissionen og Lisbeth Rømer kunne kommissionsformand, landsdommer Michael Ellehauge, meddele, at afhøringen af hende var udsat.

Han havde nemlig anbefalet hende at få en bisidder. En advokat til at varetage hendes interesser, når kommissionen udspørger. Det havde hun ikke haft før.

Rapport til næste år – tidligst

Oprindeligt var 1. oktober valgt som ny dato efter den aflyste afhøring i juni.

Men da meddelte Lisbeth Rømer, at hun ikke havde nået at sætte sig ind i det omfattende materiale, som kommissionen havde sendt hende som grundlag for deres spørgsmål.

Den afhøring blev så også udsat og er altså nu endt i to dages kommende afhøringer.

Hverken Lisbeth Rømer eller hendes bisidder, advokat Kim Meurs-Gerken, ønsker på nuværende tidspunkt at udtale sig til TV 2.

Kommissionens endelige rapport med placering af et eventuelt ansvar ventes tidligst i slutningen af næste år.